Israel-Online, 22. april
2022
Berlingske forsvarer klassisk antisemitisk
løgn
Af Dan Harder
Berlingske bragte 18. april 2022 en
artikel, hvori journalist Carolina Kamil - hele
tre gange - skriver, at Israel lader jøder besøge
Al Aqsa-moskeen. Det er en faktuelt forkert oplysning.
Direkte citeret fra Carolina Kamils artikel:
"Under jødiske højtider
kommer der traditionelt flere ortodokse jøder
og israelske aktivister på besøg i moskeen
akkompagneret af bevæbnet politi".
"de tiltagende, daglige organiserede besøg
fra jødiske »gæster«
er et led i en israelsk plan om at opdele moskeen".
"Søndag og mandag stormede politiet
igen moskeen for at skabe plads til de jødiske
besøgende" (min fremhævelse).
Jeg henvendte mig 21. april 2022 til Berlingskes
udlandsredaktion for at få fejlen rettet, hvilket
dog blev kategorisk afvist af avisens udlandsredaktør,
Birgitte Borup.
Hun skriver i sit svar til mig (22. april
2022):
"...du opponerer mod beskrivelsen
af de jødiske besøg med bevæbnede
vagter i Al-Aqsa. Besøgene er en veldokumenteret
praksis, som det naturligvis er både
legitimt og relevant at beskrive." (min fremhævelse).
Som det ses, fastholder Birgitte Borup
den falske påstand.
At jøderne skulle skænde
eller angribe Al Aqsa-moskeen er en over 100 år
gammel antisemitisk løgn, som har til formål
at opildne til had og vold mod jøder. Den tjener
præcis samme formål i dag. Derfor bør
Berlingske ikke bære ved til det bål.
De jævnlige jødiske besøg foregår
på Tempelpladsen - ikke i Al Aqsa-moskeen. Og
der er en verden til forskel. Jøder har ifølge
en
forståelse kaldet "the Status Quo"
med den muslimske myndighed (Waqf), der står for
den daglige drift af området, ret til at besøge
Tempelpladsen. Og de bevæbnede vagter er nødvendige,
fordi muslimer jævnligt angriber de besøgende.
Der foregår ikke, som Berlingske fejlagtigt skriver,
den slags besøg i Al Aqsa-moskeen.
En forvirring kan måske bestå i, at araberne
indimellem kalder hele Tempelpladsen for Al Aqsa med
det formål at udbrede moskeens muslimske status
til hele pladsen (der egentlig hedder Haram al-Sharif
på arabisk). Men journalister, der dækker
området, er nødt til at kunne skelne mellem
moskeen, der er en muslimsk helligdom, og Tempelpladsen,
som er hellig for både muslimer og jøder.
For der er forskellige regler/praksis tilknyttet de
to.
Israel overholder generelt reglerne, mens
palæstinenserne jævnligt - naturligvis helt
ulovligt - angriber jøder, som besøger
pladsen i overensstemmelse med den anerkendte "status
quo." Det var også det, der skete den pågældende
fredag (15. april 2022), som Carolina Kamils artikel
omhandler, hvor israelsk politi var nødsaget
til at storme moskeen - ikke for at gøre plads
til besøgende jøder - men for at rydde
den for aktivister, som, med moskeen som base, angreb
jøder på Tempelpladsen med sten.
Stenkastene - årsagen til sammenstøddet
- er ikke nævnt i Berlingskes artikel. Artiklen
kom dermed til at handle om ikke-eksisterende jødiske
krænkelser af Al Aqsa i stedet for den reelle
palæstinensiske vold imod jøder.
Jeg gengiver nedenfor hele udlandsredaktør
Birgitte Borups svar-mail til mig (hendes tekst i kursiv)
med mine kommentarer som svar til hende (i normal font).
Birgitte Borup er ikke siden vendt tilbage, og fejlene
er ikke blevet rettet, trods mine gentagne henvendelser.
Også Berlingskes afdeling for "Fejl &
Fakta" har ignoreret mine gentagne henstillinger
om, at fejlene rettes.
----- Email-besked -----
Fra: Birgitte Borup
Til: Dan Harder
Sendt: Fredag, 22. april, 2022 12:12
Emne: Svar på henvendelse
Kære Dan Harder,
Tak for din mail og din interesse for vores dækning
af Israel-Palæstina
Du har klaget over Carolina Kamils artikel fra
18. april. Jeg har gennemgået artiklen og har
følgende bemærkninger:
Jeg kan ikke genkende din fremstilling af artiklen
som fuld af faktuelle fejl.
Du bryder dig ikke om kildevalget, ligesom du
opponerer mod beskrivelsen af de jødiske besøg
med bevæbnede vagter i Al-Aqsa.
[DH:] Der er ingen "jødiske besøg
med bevæbnede vagter i Al-Aqsa."
Besøgene er en veldokumenteret praksis,
som det naturligvis er både legitimt og relevant
at beskrive.
[DH:] Nej, besøgene, som er veldokumenterede,
foregår på Tempelpladsen, ikke i Al Aqsa
(moskeen), som der tydeligt står i artiklen (tre
gange).
Du efterlyser også en historisk gennemgang
af palæstinensernes rolle i konflikten omkring
Tempelbjerget, som ifølge din udlægning
retfærdiggør israelernes håndtering.
Som nyhedsmedie kan vi ikke oprulle samtlige historiske
fakta i hver eneste artikel, men vi bestræber
os altid på at belyse sagen fra begge sider.
[DH:] Jeg har ikke bedt om en historisk gennemgang.
Jeg forklarede bare om reglerne/praksis for jødiske
besøg på Tempelpladsen, som er altafgørende
for at forstå situationen. Jeg beder blot om,
at det, I skriver, er sandt. Og det er det p.t. ikke.
Vi beskriver i artiklen både israelernes
og palæstinensernes rolle i urolighederne i påskedagene,
selv om du hævder det modsatte. Jeg citerer: "Politiet
forsøgte ifølge de israelske myndigheder
at rydde området for en gruppe palæstinensere,
som kastede fyrværkeri mod dem og et jødisk
bedeområde i nærheden." Du har dog
ret i, at vi burde have nævnt, at der også
blev kastet med sten.
[DH:] Ja, det er underligt, at artiklen ikke nævner
stenkast, som kan være dødelige. Den forklarer
heller ikke, at det israelske politi stormede selve
moskeen, efter der var blevet kastet med sten derfra.
Det er misvisende.
Vi konstaterer ikke, som du påstår,
at israelerne har en plan om at opdele moskéen
- men vi beskriver naturligvis palæstinensernes
konspiration/frygt for, at planen foreligger. Dette
er nødvendigt for forståelsen af årsagen
til palæstinensernes aggressive og voldelige adfærd
og deres sit-ins, der har til formål at blokere
for besøgene. Det betyder hverken, at der nødvendigvis
er hold i frygten, eller at det giver palæstinenserne
en berettiget grund til at reagere så aggressivt,
som de gør.
[DH:] Enig. Men så bør I forklare, at
der er tale om en over 100 år gammel konspirationsteori,
som intet har på sig. Og husk, at palæstinenserne
søger at blokere for jødiske besøgende
på Tempelpladsen (som er hellig for jøderne).
Det er ikke selve moskeen, man "forsvarer."
Du er også utilfreds med, at vi ikke skriver,
at de 20 dræbte palæstinensere på
Vestbredden var bevæbnede militante. Ifølge
vores informationer var langt fra alle bevæbnede
civile, blandt andet talte ofrene en teenager, en 47-årig
mor til seks og en 34-årig advokat.
[DH:] Enig. Men du anerkender jo så også,
at hovedparten af de dræbte palæstinensere
var bevæbnede og gik i ildkamp med israelerene
under sidstnævntes forsøg på at anholde
terrormistænkte. Det fremgik ikke af artiklen,
og det er netop min pointe. Man kan ikke, som det sker
i artiklen, sidestille (tragiske) civile dødsfald
under en anti-terror-aktion med et overlagt palæstinensisk
terrorangreb, som i Tel Aviv i sidste uge.
Til sidst: Vi svarer naturligvis på de henvendelser,
vi får, og er der faktuelle fejl, retter vi dem.
Men jeg vil samtidig i tydelige vendinger gøre
dig opmærksom på, at jeg opfatter dit tonefald
overfor vores korrespondent som unødvendigt nedladende.
[DH:] Jeg beklager, at du finder mit tonefald nedladende.
Men sagen er, at jeg lader tvivlen komme jer tilgode
og antager, at det er pga. uvidenhed om forholdene på
Tempelpladsen, at også du skriver "Al-Aqsa",
når der egentlig menes Tempelpladsen. Hvis ikke
det er en fejl, så kolporterer I jo med overlæg
en antisemitisk løgn, og det tror jeg ikke, Berlingske
kunne finde på.
Jeg vil slutteligt understrege, at det, der lader
til at være grundpræmissen for din henvendelse
- at Berlingske har en anti-israelsk tilgang til konflikten
- er forkert. Vi går ingens ærinde.
[DH:] Jeg har bestemt ingen forestilling om, at Berlingske
har en anti-israelsk tilgang. Min grundpræmis
er alene, at det, I skriver, som minimum skal være
sandt.
Også god weekend til dig :)
God weekend.
Venlig hilsen,
Birgitte Borup
----- Slut på email-besked -----
Læs også:
Misvisende
Berlingske-rapport fra Jerusalem,
20. april 2022
Se også: Interview på den
amerikanske tv-station CNN med Israels premierminister,
Naftali Bennett, bl.a. andet om urolighederne på
Tempelpladsen og spørgsmålet om israelsk
politis aktion imod stenkastende palæstinensere
i Al Aqsa-moskeen. Læs
her i Times of Israel (på engelsk).
Læs mere om Berlingskes Carolina Kamil:
Berlingskes
Carolina Kamil kritiserer Israel for ikke at levere
våben til Ukraine, 22. oktober 2022
Mere
propaganda fra Berlingskes Carolina Kamil
24. juli 2022
Berlingske
beskriver Israels nye premierminister som morder,
19. juni 2021
Berlingske
udelader vigtige detaljer om Sheikh Jarrah,
22. maj 2021
Berlingske
kolporterer myten om apartheid i Israel,
23. februar 2021
Tilbage
|