Israel-Online, 22. april 2022
Berlingske forsvarer klassisk antisemitisk løgn

Af Dan Harder

Berlingske bragte 18. april 2022 en artikel, hvori journalist Carolina Kamil - hele tre gange - skriver, at Israel lader jøder besøge Al Aqsa-moskeen. Det er en faktuelt forkert oplysning.

Direkte citeret fra Carolina Kamils artikel:

"Under jødiske højtider kommer der traditionelt flere ortodokse jøder og israelske aktivister på besøg i moskeen akkompagneret af bevæbnet politi".

"de tiltagende, daglige organiserede besøg fra jødiske »gæster« er et led i en israelsk plan om at opdele moskeen".

"Søndag og mandag stormede politiet igen moskeen for at skabe plads til de jødiske besøgende" (min fremhævelse).

Jeg henvendte mig 21. april 2022 til Berlingskes udlandsredaktion for at få fejlen rettet, hvilket dog blev kategorisk afvist af avisens udlandsredaktør, Birgitte Borup.

Hun skriver i sit svar til mig (22. april 2022):

"...du opponerer mod beskrivelsen af de jødiske besøg med bevæbnede vagter i Al-Aqsa. Besøgene er en veldokumenteret praksis, som det naturligvis er både legitimt og relevant at beskrive." (min fremhævelse).

Som det ses, fastholder Birgitte Borup den falske påstand.

At jøderne skulle skænde eller angribe Al Aqsa-moskeen er en over 100 år gammel antisemitisk løgn, som har til formål at opildne til had og vold mod jøder. Den tjener præcis samme formål i dag. Derfor bør Berlingske ikke bære ved til det bål.

De jævnlige jødiske besøg foregår på Tempelpladsen - ikke i Al Aqsa-moskeen. Og der er en verden til forskel. Jøder har ifølge en forståelse kaldet "the Status Quo" med den muslimske myndighed (Waqf), der står for den daglige drift af området, ret til at besøge Tempelpladsen. Og de bevæbnede vagter er nødvendige, fordi muslimer jævnligt angriber de besøgende. Der foregår ikke, som Berlingske fejlagtigt skriver, den slags besøg i Al Aqsa-moskeen.

En forvirring kan måske bestå i, at araberne indimellem kalder hele Tempelpladsen for Al Aqsa med det formål at udbrede moskeens muslimske status til hele pladsen (der egentlig hedder Haram al-Sharif på arabisk). Men journalister, der dækker området, er nødt til at kunne skelne mellem moskeen, der er en muslimsk helligdom, og Tempelpladsen, som er hellig for både muslimer og jøder. For der er forskellige regler/praksis tilknyttet de to.

Israel overholder generelt reglerne, mens palæstinenserne jævnligt - naturligvis helt ulovligt - angriber jøder, som besøger pladsen i overensstemmelse med den anerkendte "status quo." Det var også det, der skete den pågældende fredag (15. april 2022), som Carolina Kamils artikel omhandler, hvor israelsk politi var nødsaget til at storme moskeen - ikke for at gøre plads til besøgende jøder - men for at rydde den for aktivister, som, med moskeen som base, angreb jøder på Tempelpladsen med sten.

Stenkastene - årsagen til sammenstøddet - er ikke nævnt i Berlingskes artikel. Artiklen kom dermed til at handle om ikke-eksisterende jødiske krænkelser af Al Aqsa i stedet for den reelle palæstinensiske vold imod jøder.

Jeg gengiver nedenfor hele udlandsredaktør Birgitte Borups svar-mail til mig (hendes tekst i kursiv) med mine kommentarer som svar til hende (i normal font). Birgitte Borup er ikke siden vendt tilbage, og fejlene er ikke blevet rettet, trods mine gentagne henvendelser. Også Berlingskes afdeling for "Fejl & Fakta" har ignoreret mine gentagne henstillinger om, at fejlene rettes.

----- Email-besked -----
Fra: Birgitte Borup
Til: Dan Harder
Sendt: Fredag, 22. april, 2022 12:12
Emne: Svar på henvendelse

Kære Dan Harder,

Tak for din mail og din interesse for vores dækning af Israel-Palæstina

Du har klaget over Carolina Kamils artikel fra 18. april. Jeg har gennemgået artiklen og har følgende bemærkninger:

Jeg kan ikke genkende din fremstilling af artiklen som fuld af faktuelle fejl.

Du bryder dig ikke om kildevalget, ligesom du opponerer mod beskrivelsen af de jødiske besøg med bevæbnede vagter i Al-Aqsa.

[DH:] Der er ingen "jødiske besøg med bevæbnede vagter i Al-Aqsa."

Besøgene er en veldokumenteret praksis, som det naturligvis er både legitimt og relevant at beskrive.

[DH:] Nej, besøgene, som er veldokumenterede, foregår på Tempelpladsen, ikke i Al Aqsa (moskeen), som der tydeligt står i artiklen (tre gange).

Du efterlyser også en historisk gennemgang af palæstinensernes rolle i konflikten omkring Tempelbjerget, som ifølge din udlægning retfærdiggør israelernes håndtering. Som nyhedsmedie kan vi ikke oprulle samtlige historiske fakta i hver eneste artikel, men vi bestræber os altid på at belyse sagen fra begge sider.

[DH:] Jeg har ikke bedt om en historisk gennemgang. Jeg forklarede bare om reglerne/praksis for jødiske besøg på Tempelpladsen, som er altafgørende for at forstå situationen. Jeg beder blot om, at det, I skriver, er sandt. Og det er det p.t. ikke.

Vi beskriver i artiklen både israelernes og palæstinensernes rolle i urolighederne i påskedagene, selv om du hævder det modsatte. Jeg citerer: "Politiet forsøgte ifølge de israelske myndigheder at rydde området for en gruppe palæstinensere, som kastede fyrværkeri mod dem og et jødisk bedeområde i nærheden." Du har dog ret i, at vi burde have nævnt, at der også blev kastet med sten.

[DH:] Ja, det er underligt, at artiklen ikke nævner stenkast, som kan være dødelige. Den forklarer heller ikke, at det israelske politi stormede selve moskeen, efter der var blevet kastet med sten derfra. Det er misvisende.

Vi konstaterer ikke, som du påstår, at israelerne har en plan om at opdele moskéen - men vi beskriver naturligvis palæstinensernes konspiration/frygt for, at planen foreligger. Dette er nødvendigt for forståelsen af årsagen til palæstinensernes aggressive og voldelige adfærd og deres sit-ins, der har til formål at blokere for besøgene. Det betyder hverken, at der nødvendigvis er hold i frygten, eller at det giver palæstinenserne en berettiget grund til at reagere så aggressivt, som de gør.

[DH:] Enig. Men så bør I forklare, at der er tale om en over 100 år gammel konspirationsteori, som intet har på sig. Og husk, at palæstinenserne søger at blokere for jødiske besøgende på Tempelpladsen (som er hellig for jøderne). Det er ikke selve moskeen, man "forsvarer."

Du er også utilfreds med, at vi ikke skriver, at de 20 dræbte palæstinensere på Vestbredden var bevæbnede militante. Ifølge vores informationer var langt fra alle bevæbnede civile, blandt andet talte ofrene en teenager, en 47-årig mor til seks og en 34-årig advokat.

[DH:] Enig. Men du anerkender jo så også, at hovedparten af de dræbte palæstinensere var bevæbnede og gik i ildkamp med israelerene under sidstnævntes forsøg på at anholde terrormistænkte. Det fremgik ikke af artiklen, og det er netop min pointe. Man kan ikke, som det sker i artiklen, sidestille (tragiske) civile dødsfald under en anti-terror-aktion med et overlagt palæstinensisk terrorangreb, som i Tel Aviv i sidste uge.

Til sidst: Vi svarer naturligvis på de henvendelser, vi får, og er der faktuelle fejl, retter vi dem. Men jeg vil samtidig i tydelige vendinger gøre dig opmærksom på, at jeg opfatter dit tonefald overfor vores korrespondent som unødvendigt nedladende.

[DH:] Jeg beklager, at du finder mit tonefald nedladende. Men sagen er, at jeg lader tvivlen komme jer tilgode og antager, at det er pga. uvidenhed om forholdene på Tempelpladsen, at også du skriver "Al-Aqsa", når der egentlig menes Tempelpladsen. Hvis ikke det er en fejl, så kolporterer I jo med overlæg en antisemitisk løgn, og det tror jeg ikke, Berlingske kunne finde på.

Jeg vil slutteligt understrege, at det, der lader til at være grundpræmissen for din henvendelse - at Berlingske har en anti-israelsk tilgang til konflikten - er forkert. Vi går ingens ærinde.

[DH:] Jeg har bestemt ingen forestilling om, at Berlingske har en anti-israelsk tilgang. Min grundpræmis er alene, at det, I skriver, som minimum skal være sandt.
Også god weekend til dig :)

God weekend.

Venlig hilsen,
Birgitte Borup

----- Slut på email-besked -----

Læs også:

Misvisende Berlingske-rapport fra Jerusalem,
20. april 2022

Se også: Interview på den amerikanske tv-station CNN med Israels premierminister, Naftali Bennett, bl.a. andet om urolighederne på Tempelpladsen og spørgsmålet om israelsk politis aktion imod stenkastende palæstinensere i Al Aqsa-moskeen. Læs her i Times of Israel (på engelsk).

Læs mere om Berlingskes Carolina Kamil:

Berlingskes Carolina Kamil kritiserer Israel for ikke at levere våben til Ukraine, 22. oktober 2022

Mere propaganda fra Berlingskes Carolina Kamil
24. juli 2022

Berlingske beskriver Israels nye premierminister som morder,
19. juni 2021

Berlingske udelader vigtige detaljer om Sheikh Jarrah,
22. maj 2021

Berlingske kolporterer myten om apartheid i Israel,
23. februar 2021

Tilbage