Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR er forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb for palæstinenserne er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns antisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
28.10.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 

 

Israel-Online, 14. marts 2003
Hvad siger Naser Khader egentlig?

Af Dan Harder

I sin udmærkede kronik i Politiken "Det ulykkelige Arabien" (26/2-03) om et eventuelt angreb på Irak, berører Naser Khader flere gange, omend ganske let, den arabisk-israelske konflikt. Men han gør det så forsigtigt, at man selv kan vælge, hvad han mener.

Lad os se på det. Naser Khader argumenterer for, at Saddam Hussein bør væltes og give plads for et demokratisk Irak. En sådan voldsom indgriben vil naturligvis påvirke hele regionen, siger han, og "vil selvfølgelig også inddrage situationen omkring Israel. I denne forbindelse bør man tænke mere originalt og handle mere radikalt. Irak er ikke det eneste problem i regionen." Så har man ikke sagt for meget.

Det andet problem, Khader sigter til, er naturligvis det israelsk-arabiske. Men hvad mener han egentlig med at handle radikalt? Mener han at efter Irak, bør man angribe det væmmelige, demokratiske Israel, eller drager han i virkeligheden en parallel mellem Irak og det palæstinensiske selvstyre? Siger han i virkeligheden mellem linierne, at den arabiske verden bør demokratiseres som en del af løsningen på konflikten med Israel?

Naser Khaders tro på, at demokrati i Mellemøsten er vejen frem, er helt utilsløret: "Helst så jeg alle de udemokratiske regimer i de arabiske lande fjernet, for hvis ikke regionen bliver demokratiseret og stabiliseret, vil den være en kilde til evig uro og usikkerhed."

Specifikt om Irak skriver han: "I stedet for at koncentrere kræfterne om en misforstået opbakning til en skruppelløs diktator skulle man øge indsatsen for at udarbejde en langsigtet plan efter en afsættelse af Saddam Hussein." Det er politisk ukorrekt (særligt når man er i Naser Khaders sko), men det giver god mening.

Havde man mod, kunne man reelt sige det samme om Yassir Arafat, der støtter en krig mod Israel, som hans befolkning betaler en enorm pris for, bare for at han selv kan blive siddende på magten.

Der findes nemlig ikke ét eneste eksempel i verdenshistorien på at to demokratier er gået i krig mod hinanden. Diktaturer, derimod, er ofte nødt til at bekrige sine naboer - demokratier eller ej - for at aflede opmærksomheden fra undertrykkelsen af sin egen befolkning. Det er tilfældet både for Irak og det palæstinensiske selvstyre. Og det ved Naser Khader.

Men han tripper alligevel rundt om den varme grød. Han har forstået, at det er fraværet af demokrati i de arabiske lande, der er årsagen til den endeløse uro i Mellemøsten. Han siger det endda ligeud. Men han kan ikke helt slippe det gamle arabiske dogme om, at Israel skulle udgøre en militær trussel mod sine naboer, når han i et interview til Berlingske Tidende (4/2-03) siger at krigen mod Irak handler om "Israels position som magtfaktor i Mellemøsten."

Også i sin kronik i Politiken nævner han, blandt en række sandsynlige motiver for USA's ønske om et angreb på Irak, at man "endnu engang [går] Israels ærinde overfor de arabiske naboer." Og hvilket ærinde er det så? Er det at fjerne et diktatur, der har bombarderet Israels (og andre landes) storbyer med Scud-misiler? Selvfølgelig vil det være til Israels fordel at få Saddam Hussein fjernet. Det vil være til alle Iraks naboers fordel ikke længere at være truet. Men hvorfor så fortsat denne stikken til Israel?

Så vidt jeg forstår, har Naser Khader palæstinensiske rødder, så det er vel naturligt at han nærer visse negative følelser for Israel. Det kan også godt være, at man som araber helst skal være imod Israel, for overhovedet at blive taget alvorligt. Men det er trist at han, selvom han for længst har forstået, at en demokratisering af de arabiske lande er den eneste mulighed for fremskridt, ikke tør tage skridtet fuldt ud.

Alligevel glædes jeg over at læse Naser Khaders kronik. Hans frontalangreb på de arabiske diktaturer er udtryk for et stort mod, men det er også nødvendigt, hvis man ønsker en positiv udvikling i Mellemøsten.

Løsningen på det arabisk-israelske problem findes ikke gennem boykot af det eneste demokrati i Mellemøsten, men skal ske ad diplomatisk og fredelig vej, gennem en demokratisering af de arabiske stater, først og fremmest det palæstinensiske selvstyre.

Naser Khader elsker demokratiet, det lyser langt ud af ham. Mon ikke han også ønsker demokrati for sin palæstinensiske familie? Jeg håber det. Når alt kommer til alt, hænger fred og velstand uløseligt sammen med demokrati.


Tilbage

 

Untitled Document