Israel-Online, 4. februar 2021
Politikens usle mikrofonholderi

Af Dan Harder

Der er særligt to rædselsfulde og for længst hedengangne regimer, som fjender af Israel elsker at sammenligne den jødiske stat med, nemlig Nazityskland og Apartheid-Sydafrika. Men parallellerne er lige så perverse og usmagelige, som de desværre er udbredte.

I denne omgang er det så Politiken-journalist Anders Jerichow, som 12. januar 2021 kalder Israels politik over for palæstinenserne for apartheid. Og det er ganske vist, for "det siger Israels internationalt anerkendte menneskerets-organisation, B’Tselem," nemlig selv.

B'Tselem er helt sikkert anerkendt blandt mange internationale Israel-hadere. Og det er der en grund til, nemlig at den propaganda, organisationen spreder, er særlig hadefuld.

Det ironiske er, at netop det forhold, at B'Tselem kan agere frit i Israel, vidner om, at Israel rent faktisk er det demokrati, som organisationen påstår, det ikke er. I Israel er der ytringsfrihed, og selv en ekstremistisk organisation som B'Tselem kan lukke ubegrænsede mængder BS ud.

At Anders Jerichow i Politiken vælger at agere mikrofonholder for hadpropagandaen, er derimod en skændsel. Havde han i stedet valgt at bruge bare en flig af den journalistiske kompetence, som han givetvis endnu besidder, så ville han have formidlet alternative synspunkter, som kunne tilbagevise B'Tselems infame og uretmæssige beskyldninger.

Men for Dagbladet Politiken - organet for den højeste oplysning - er det fint, at Israel - og dermed jøder generelt - tilsvines som onde mennesker med en skidt kollektiv karakter. Det er lige vand - eller skulle jeg sige: kristne børns blod - på enhver antisemits mølle!

Hele artiklen er naturligvis løgn fra ende til anden. Anders Jerichow vil givetvis retfærdiggøre sin udbredelse af den dæmoniserende misinformation om Israel med, at han blot citerer B'Tselem. Men sådan spiller klaveret ikke.

Når Anders Jerichow i sin artikel skriver, at "Israels magt over flere millioner palæstinensere har udviklet sig til et 'apartheidstyre'," og ikke tilbyder nogen kontekst eller præsenterer bare ét af de mange åbenlyse modargumenter, så står han implicit inde for løgnen.

Hans relativt korte artikel indeholder rigtig mange højst manipulerende referencer til forskelsbehandlingen mellem "israelske jøder" og palæstinensere:

"B’Tselem ... bryder mange års tabu omkring forskelsbehandlingen af israelske jøder og palæstinensere."

og

"Israel [har] udviklet et styre, som systematisk og konsekvent giver flere rettigheder og bedre beskyttelse for israelske jøder end for palæstinensere",

og

"For israelske jøder er der ikke forskel på deres rettigheder i Israel og i de omstridte bosættelser på Vestbredden",

og

"De israelsk-jødiske statsborgere har større politisk frihed end palæstinenserne."

(Mine fremhævelser.)

Den sproglige konstruktion med udtrykket "israelske jøder," som gentages i ét væk, er ikke tilfældig.

For selvfølgelig er det sandt, at israelere, herunder israelske jøder, har andre rettigheder end mennesker, der ikke er israelske statsborgere. Det gælder i øvrigt for alle lande.

Men sagen er jo, at israelske arabere - altså arabere med israelsk statsborgerskab - har præcis samme rettigheder som israelske jøder. Det er israelske stasborgere på den ene side og palæstinensere, der lever under det palæstinensiske selvstyre, på den anden, som har forskellige rettigheder. Der er altså ikke tale om en racemæssig, men om en national skillelinje.

Men hvis B'Tselem eller Anders Jerchow havde været ærlige omkring det, ville hele den racistiske vinkel, som den nedrige apartheid-anklage er konstrueret omkring, jo falde til jorden.

I Anders Jerichows artikel kaldes Israel for et "styre" og et "regime," som blot "med succes [har] brandet sig selv som et demokrati." Og hele to gange påstås det, at dette regime stræber efter "jødisk overherredømme."

Anders Jerichow ønsker helt tydeligt at bidrage til at promovere den anti-israelske - og lad os bare også sige antisemitiske - løgn om, at jøderne ønsker at herske over andre racer. Hvorfor ikke gå hele vejen og hævde, at jøderne stræber efter verdensherredømmet?

Påstanden er naturligvis let at tilbagevise alene ved det, at Israel (og før det de palæstinensiske jøder) gang på gang har udvist villighed til at indgå et kompromis om en tostatsløsning - eksempelvis i 1937, 1947, 2000 og 2008/9.

Sandheden er jo den stik modsatte, nemlig at de palæstinensiske arabere nu i over 100 år har afvist enhver løsning, som ville tillade eksistensen af en jødisk stat - uanset dens størrelse.

Enhver med lidt indsigt i emnet ved jo også, at de restriktioner, B'Tselem opfatter som racistiske, er konsekvensen af palæstinensernes uendelige voldelige kamp for at eliminere den jødiske stat, herunder selvstyrets vedvarede støtte til (og finansiering af) terror imod jødiske civile.

Anders Jerichow burde vide bedre end at puste til den antisemitiske ild ved at kolportere løgnagtige påstande om jødisk ondskab.

Læs også - to analyser af høj kvalitet vedrørende B'Tselems apartheid-anklage (advarsel - indeholder faktuelle oplysninger):

B'Tselem & "Apartheid" af Judy Maynard, AIJAC (Australian/Israeli Affaris Council), 28. januar, 2021.

B’Tselem's Israel 'apartheid' accusation masks its own sinister agenda af Seth Frantzman, the Jewish Chronicle, 14. januar 2021.

Understanding B'Tselem's "Apartheid" Libel af Gilead Ini,
CAMERA.org, 27. januar 2021.

Tilbage