Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR er forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb for palæstinenserne er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns amtisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 

 

Israel-Online, 2. marts 2008
FN støtter Hamas' strategi

Af Dan Harder

Det er utroligt, og så alligevel så velkendt. Hamas har i månedsvis bombarderet beboelsesområder i Israel med raketter og granater fra Gaza, mens den israelske regering har vredet sig for ikke at lade militæret blive trukket ind i en større konflikt med Hamas.

Israel har naturligvis pligt til at gøre noget for at forhindre bombardamenter af sine civile borgere. Men så længe skaderne, ud over nogle få sårede, hovedsagligt var psykologiske eller materielle, kunne man trække tiden ud og håbe på at Hamas ville komme på bedre tanker.

Det var naturligvis et forfængeligt håb, og alle vidste inderst inde, at det kun var et spørgsmål om tid, før nogen blev dræbt, og Israel ikke havde andet valg end at sende tropperne ind. Det er så det, vi ser nu, naturligvis efterfulgt af den obligatoriske, internationale reaktion.

Der gik ikke mere end en dags tid, før FNs generalsekretær, Ban Ki-moon, fremkom med en "afbalanceret" fordømmelse af både Hamas' systematiske angreb på civile israelere og Israels nødvendige militæroperation, der har til formål at stoppe den palæstinensiske terror, men som generalsekretæren kalder "overdreven og uforholdsmæssig".

Vi kender dette synspunkt til hudløshed og betydningen er klar: Da den såkaldte "overdrevne magtanvendelse" udgør det absolutte minimum, som er nødvendigt for bare midlertidigt at standse raketangrebene, siger generalsekretæren i realiteten (omend indirekte), at det man forventer af Israel er en øje-for-øje-respons.

Altså at for hver dræbt eller såret israeler, bør Israel holde sig til at dræbe eller såre en palæstinenser eller måske to. Men det er ikke bare et absurd synspunkt, det er lige præcis hvad Hamas ønsker.

Hamas gør sig formodentlig ingen illusioner om med Kassam-raketter fra Gaza at kunne knuse den jødiske stat. Raketangrebene har alene til formål, at holde kampen med Israel i gang, så Hamas kan påberåbe sig rollen som den organisation, der fortsætter "modstanden" (læs: terroren) mod Israel.

De begrænsede, israelske gengældesangreb, som Ban Ki-moon efterlyser og Hamas ønsker, vil være den ammunition, som Hamas har brug for, for at kunne hævde at man agerer i selvforsvar. At den fortsatte øje-for-øje-kamp koster uskyldige liv på begge sider er en ganske acceptabel pris for Hamas.

Men ikke for Israel, og det er det, der er problemet.

En israelsk accept af FN-generalsekretærens præmis om en "forholdsmæssig" reaktion ville indebære en accept af de spilleregler som Hamas har udstukket - og dermed implicit give Hamas lov til at fortsætte angrebene på israelske beboelsesområder.

Hvis generalsekretæren bilder sig ind, at en "forholdsmæssig" reaktion fra Israels side kan gøre det, forstår han ikke hvad formålet med operationen er. Hvis han tror det handler om hævn eller om at straffe palæstinenserne, tager han fejl. Operationen har til formål at stoppe raketterne, i det mindste midlertidigt, så den israelske befolkning kan tro på, at dens regering er i stand til at beskytte den.

Der er ingen tvivl om, at det er frygteligt, at civile bliver dræbt som følge af kampene i Gaza. Problemet er bare, at Ban Ki-moon placerer ansvaret forkert. Det er ikke Israels angreb, der tydeligvis er rettet mod Hamas, som er skyld i de civile tab. Det er derimod Hamas, der, ved sin kyniske brug af palæstinensiske civile som værn imod israelske angreb, overtræder de internationale regler for krigsførelse.

Generalsekretæren svigter en af grundpillerne i selve FNs charter, når han hævder at anerkende Israels ret til at forsvare sig, samtidig med at han fratager Israel retten til at gøre det effektivt, fordi modparten helt kalkuleret nægter at efterleve reglen om ikke bevidst at placere egne civile i skudlinien.

Hamas har hele tiden vidst, at det her ville blive konsekvensen af de fortsatte bombardamenter. Det har tydeligvis været Hamas' intention at tiltrække en større israelsk operation, med efterfølgende internationale fordømmelser af Israel til følge.

Hamas stoler trygt på sine allierede i det internationale samfund, og de svigter skam heller ikke denne gang. Ved at danse efter Hamas' pibe støtter Ban Ki-moon de facto den islamistiske terrororganisations strategi for at bevare magten i Gaza. Det er dybt beklageligt.


Tilbage

 

Untitled Document