Israel-Online, 2. marts 2008
FN støtter Hamas' strategi

Af Dan Harder

Det er utroligt, og så alligevel så velkendt. Hamas har i månedsvis bombarderet beboelsesområder i Israel med raketter og granater fra Gaza, mens den israelske regering har vredet sig for ikke at lade militæret blive trukket ind i en større konflikt med Hamas.

Israel har naturligvis pligt til at gøre noget for at forhindre bombardamenter af sine civile borgere. Men så længe skaderne, ud over nogle få sårede, hovedsagligt var psykologiske eller materielle, kunne man trække tiden ud og håbe på at Hamas ville komme på bedre tanker.

Det var naturligvis et forfængeligt håb, og alle vidste inderst inde, at det kun var et spørgsmål om tid, før nogen blev dræbt, og Israel ikke havde andet valg end at sende tropperne ind. Det er så det, vi ser nu, naturligvis efterfulgt af den obligatoriske, internationale reaktion.

Der gik ikke mere end en dags tid, før FNs generalsekretær, Ban Ki-moon, fremkom med en "afbalanceret" fordømmelse af både Hamas' systematiske angreb på civile israelere og Israels nødvendige militæroperation, der har til formål at stoppe den palæstinensiske terror, men som generalsekretæren kalder "overdreven og uforholdsmæssig".

Vi kender dette synspunkt til hudløshed og betydningen er klar: Da den såkaldte "overdrevne magtanvendelse" udgør det absolutte minimum, som er nødvendigt for bare midlertidigt at standse raketangrebene, siger generalsekretæren i realiteten (omend indirekte), at det man forventer af Israel er en øje-for-øje-respons.

Altså at for hver dræbt eller såret israeler, bør Israel holde sig til at dræbe eller såre en palæstinenser eller måske to. Men det er ikke bare et absurd synspunkt, det er lige præcis hvad Hamas ønsker.

Hamas gør sig formodentlig ingen illusioner om med Kassam-raketter fra Gaza at kunne knuse den jødiske stat. Raketangrebene har alene til formål, at holde kampen med Israel i gang, så Hamas kan påberåbe sig rollen som den organisation, der fortsætter "modstanden" (læs: terroren) mod Israel.

De begrænsede, israelske gengældesangreb, som Ban Ki-moon efterlyser og Hamas ønsker, vil være den ammunition, som Hamas har brug for, for at kunne hævde at man agerer i selvforsvar. At den fortsatte øje-for-øje-kamp koster uskyldige liv på begge sider er en ganske acceptabel pris for Hamas.

Men ikke for Israel, og det er det, der er problemet.

En israelsk accept af FN-generalsekretærens præmis om en "forholdsmæssig" reaktion ville indebære en accept af de spilleregler som Hamas har udstukket - og dermed implicit give Hamas lov til at fortsætte angrebene på israelske beboelsesområder.

Hvis generalsekretæren bilder sig ind, at en "forholdsmæssig" reaktion fra Israels side kan gøre det, forstår han ikke hvad formålet med operationen er. Hvis han tror det handler om hævn eller om at straffe palæstinenserne, tager han fejl. Operationen har til formål at stoppe raketterne, i det mindste midlertidigt, så den israelske befolkning kan tro på, at dens regering er i stand til at beskytte den.

Der er ingen tvivl om, at det er frygteligt, at civile bliver dræbt som følge af kampene i Gaza. Problemet er bare, at Ban Ki-moon placerer ansvaret forkert. Det er ikke Israels angreb, der tydeligvis er rettet mod Hamas, som er skyld i de civile tab. Det er derimod Hamas, der, ved sin kyniske brug af palæstinensiske civile som værn imod israelske angreb, overtræder de internationale regler for krigsførelse.

Generalsekretæren svigter en af grundpillerne i selve FNs charter, når han hævder at anerkende Israels ret til at forsvare sig, samtidig med at han fratager Israel retten til at gøre det effektivt, fordi modparten helt kalkuleret nægter at efterleve reglen om ikke bevidst at placere egne civile i skudlinien.

Hamas har hele tiden vidst, at det her ville blive konsekvensen af de fortsatte bombardamenter. Det har tydeligvis været Hamas' intention at tiltrække en større israelsk operation, med efterfølgende internationale fordømmelser af Israel til følge.

Hamas stoler trygt på sine allierede i det internationale samfund, og de svigter skam heller ikke denne gang. Ved at danse efter Hamas' pibe støtter Ban Ki-moon de facto den islamistiske terrororganisations strategi for at bevare magten i Gaza. Det er dybt beklageligt.

Tilbage