Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR er forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb for palæstinenserne er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns amtisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 

 

Israel-Online, 18. april 2015
Yahya Hassans hjernevask

Af Dan Harder

Yahya Hassan er indiskutabelt ualmindeligt godt begavet. Men intelligens er desværre intet sikkert værn mod uintelligente synspunkter. Og Hassans udtalelser om det israelsk-palæstinensiske problem er både ulogiske, ahistoriske og tydeligvis baserede på et ekstremt ensidigt, prædefineret manuskript, som han ikke selv har forfattet.

Da Yahya Hassan brød igennem lydmuren i 2013, imponeredes vi alle over hans evne og vilje til at vende blikket mod det hykleri og den tankekontrol, der blev praktiseret indenfor hans egen kultur. Men i dag viser han sig selv at være offer for samme ensretning. I hvert fald, når det kommer til Israel. Her evner den ellers så skarpsindige unge mand ikke at se tingene fra andre sider end den, han fra barnsben er blevet hjernevasket med.

Hassan hævdede i februar i et meget langt digt, at han ikke stoler på nogen eller noget. Men det passer ikke. Han stoler blindt på den palæstinensiske propaganda. Han har tydeligvis ingen reel indsigt i emnet, men er henvist til at recitere en lang række løgne, som han åbenbart ikke føler trang til at sætte spørgsmålstegn ved.

Nu stiller han op til Folketinget for det nystiftede Nationalpartiet. Det er al ære og respekt værd. Lad os endelig få nogle nye stemmer ind i debatten. Men hvad angår Israel er budskabet desværre ikke nyt.

"Selvkritikken i de muslimske miljøer i Danmark er fraværende. Islam opfattes som noget, der ikke skal diskuteres", siger Hassan.

Men præcis det samme burde siges om selvkritikken blandt herboende arabere, når det kommer til den israelsk-palæstinensiske konflikt. Og her er Yahya Hassen ikke nært så klartskuende. Al skyld lægges på Israel, uden nogen fokus på de uendeligt mange fejl, palæstinenserne har begået og fortsætter med at begå:

Den endeløse anti-israelske og antisemitiske propaganda fra det palæstinensiske selvstyres side.

Det evige budskab til palæstinenserne om, at Israel ingen ret har til at eksistere, og at det hele en dag bliver Palæstina.

Den evindelige hyldest af folk, som med overlæg sprænger jødiske børn i luften. Det anses ikke engang for at være forkert i det palæstinensiske samfund!

Og ikke mindst den systematiske historieforfalskning, som Hassan selv - måske uden at vide det - deltager så energisk i.

Yahya Hassans Fidel Castro-agtigt lange politiske tale afsluttedes med en seks minutters tirade imod Israel, fuld af demagogisk retorik, løgn, udeladelser og fordrejelser.
Her giver han Israel skylden for palæstinensisk "vold, had, racisme og fanatisme", som angiveligt skulle være en naturlig reaktion på Israels ditto.

Historisk set forholder det sig dog ganske anderledes, da Palæstina-mandates jøder allerede i 1920'erne og 1930'erne var nødsaget til at forsvare sig imod palæstinensiske araberes angreb på jødiske civile.

Det var araberne, der afviste FN's delingsplan og angreb Israel fra alle sider i 1948. Også besættelsen af Gaza og Vestbredden er en konsekvens af tre arabiske staters opmachering af tropper ved Israels grænser og medfølgende proklamationer om udslettelse af den jødiske stat.

Yahya Hassan har fanget historien bagvendt, for det er sådan, den er blevet præsenteret for ham, og han gør intet forsøg på at nuancere sin opfattelse. Hans smædeskrift mod Israel fortsætter med en lang række påstande, der alene har til formål at dæmonisere israelere og zionister som dårlige mennesker.

Han kommer naturligvis også med de sædvanlige beskyldninger om israelske krigsforbrydelser begået under Gaza-krigen sidste år, selvom enhver dokumentation for de uhyrlige anklager mangler. Selv Amnesty International har haft overordentlig svært ved at finde beviser for israelske angreb rettet mod civile med overlæg.

Hassan håner israelerne for ikke at turde sende deres "teenage-soldater" dybt ind i Gaza. Og her har han delvis ret. Israel nøjedes med at sende landtropper et lille stykke ind i Gaza for at ødelægge Hamas' tunnelinfrastruktur. Den relative tilbageholdenhed var udtryk for bekymring for meget høje tabstal på israelsk side. Sådan tænker man i demokratier. Man kerer sig om sin befolkning. Modsat i fascistiske diktaturer som Hamas-regimet, der uden at blinke bruger egen civilbefolkning som kanonføde, med det ene formål at generere negativ propaganda for Israel.

Propaganda, som Yahya Hassan efterfølgende kan angribe Israel med fra sin talerstol i Danmark. Hamas og Yahya Hassan yder således hvert deres bidrag til kampen mod Israel og jøderne.

Bunden skrabes med Hassans anklage om Israels "voldtægt af fængslede børn". Den er så infam, at han næsten lige så godt kunne have gentaget den traditionelle antisemitiske anklage om jøders brug af kristne børns blod i det usyrede brød, der spises under den jødiske påske (det skal i øvrigt bemærkes, at en variant med de kristne børn erstattet af palæstinensiske er en integreret del af den palæstinensiske propaganda).

Men hvad er så Yahya Hassans fremtidsvision for Israel og Palæstina? Jo, det giver han også et bud på i talen: "Der findes ingen tostatsløsning. Der findes blot én en-statsløsing, lige for alle." Det er et ekstremt standpunkt, der desværre deles af mange palæstinensere. Implikationen er enden på den jødiske stat, hvilket da også lader til fortsat at være palæstinensernes mål.

Hassan er ikke bare sprunget ud som politiker, men også som vaskeægte anti-Israel-propagandist, med alt hvad det indebærer af løgn, manipulation og fordrejning. Og ikke mindst vilje til at sætte sin egen integritet over styr - en integritet, der ellers har været et af Hassans varemærker.

Der er brug for arabisk fri- og nytænkning, også på dette område. Men så langt rækker Yahya Hassans ellers udmærkede evner tilsyneladene ikke.

I kampen mod Israel, har de arabiske diktaturer fremelsket en ny antisemitisme, som gennemsyrer hele den arabiske verden - inklusiv de arabere, der lever i frie, demokratiske lande som Danmark. Det er grunden til, at jøder bliver angrebet og myrdet rundt omkring i Europa i dag.

Yahya Hassan kunne hjælpe med at modarbejde den anti-israelske indoktrinering, som inficerer herboende araberes sind med jødehad. Men i stedet vælger han at puste yderligere til ilden.

Han holder sig stædigt til den palæstinensiske tradition med at fralægge sig ethvert ansvar for deres part i konflikten. Men sålænge palæstinenserne ikke vil påtage sig et ansvar, bliver de aldrig frie.

Det er trist, at et parti stiftet af muslimer, og med en palæstinensisk frontfigur, lægger hårdt ud med hadefuld tale mod Israel. Det ville have været så forfriskende med en ny melodi.

Artiklen blev bragt som kronik i Jyllands-Posten 18. april 2015.


Læs også:

Analyse: Yahya Hassans angreb på Israel

Se hele Yahya Hassans timelange tale her. Indslaget om Israel begynder ved 49:50 og varer seks minutter.

Klumme: Arabisk antisemitisme i Danmark


Tilbage

 

Untitled Document