| Israel-Online, 12. juli,
2004
Arafats terrorkrig
Af Dan Harder
FNs generalsekretær, Kofi Annan,
opfordrede efter terrorbomben i Tel Aviv d. 11. juli,
der dræbte en og sårede mange flere, ligesom
flere vestlige ledere Det Palæstinensiske Selvstyre
til at "gøre mere" for at forhindre
terror mod israelske civile. Men hvordan kan man "gøre
mere", når man indtil videre ikke har gjort
noget som helst?
Det er på tide at den vestlige verden forstår,
at Det Palæstinensiske Selvstyre er et diktatur,
at Yasser Arafat er diktatoren, og at Al Aksa-martyrernes
Brigade er en underafdeling af Yasser Arafats egen Fatah-organsation
(den største fraktion under PLO, som Arafat også
er leder af).
Det er på tide at se i øjnene at Arafat
hele vejen igennem "den anden intifada" har
haft adskillige af "Al Aksa-martyrerne" på
lønningslisten, og at lederne af organisationen,
der bl.a. stod for ovennævnte bombe i Tel Aviv,
ifølge eget udsagn ville adlyde Arafat, hvis
han bad dem om at stoppe angrebene.
Det er derfor på tide at droppe komedien og erkende,
at Arafats palæstinensiske selvstyre igennem snart
fire år, både direkte, og via fundamentalistiske
terrororganisationer som Hamas og Islamisk Jihad, med
fuldt overlæg har ført en terrorkrig mod
israelske civile. Det er selvstyrets bevidste valg at
følge en sådan strategi, og det er den
virkelighed, Israel må forholde sig til.
Israels sikkerhedshegn, der er en del af landets forsvar
mod Arafats terrorkrig, er et ikke-voldeligt tiltag,
der vil begrænse effekten af terroren, såvel
bombeangreb i selve Israel som israelske militæroperationer
i palæstinensiske byer. Barrieren kan let flyttes
eller helt fjernes den dag, palæstinenserne får
sig nogle nye ledere, der tror på en anden løsning
end krig.
En diktator som Arafat har helt naturligt lettere ved
at beholde magten under en krig med Israel, end hvis
han skulle styre et fredeligt, demokratisk samfund.
Demokratiske ledere holder som bekendt sjældent
særlig længe, med mindre folket vil det.
Et demokratisk palæstinensisk lederskab vil derfor
være tvunget til at forsøge at give folket
hvad det vil have, nemlig fred og velstand.
Tilbage
|
