Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR er forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb for palæstinenserne er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns antisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
28.10.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 

 

Israel-Online, 3. marts 2016
Intifada af had

Af Dan Harder


Monument nær Ramallah, som hylder den 19-årige "martyr," Muhannad Halabi, der myrdede to civile israelere 3. oktober 2015. Formen på stenen symboliserer ønsket om en palæstinensisk stat omfattende hele Israel.

Hvad får en 19-årig jurastuderende af god familie til at dræbe to uskyldige jøder for derefter selv at blive skudt? Svaret er: 19 års hjernevask.

Det palæstinensiske selvstyre har fra sin etablering i 1994 systematisk opdraget hver ny generation i at hade Israel og jøderne. Ethvert palæstinensisk barn lærer, at det ypperste man kan nå her i livet, er at blive "shahid," eller martyr, ved at dræbe jøder.

Den seneste palæstinensiske terrorkampagne har nu raset i mere end fire måneder. Næsten dagligt bliver jøder angrebet af unge palæstinensere, mange af dem teenagere - i enkelte tilfælde børn helt ned til 13 og endog 11 år.

Vestlige observatører forsøger som altid at forklare det uforståelige fænomen gennem en vestlig logik. De mennesker må være desperate. Det må være noget, Israel har gjort.

Og lad os bare få det overstået: Ja, der er også problemer på den israelske side. Ja, der er også gode grunde til at kritisere den nuværende israelske regering og Netanyahu.

Men den her konflikt har to sider. Og der er et kæmpe problem på den palæstinensiske side, som vestlige medier ignorerer, og vestlige ledere nægter at se i øjnene: At vores skattepenge går direkte til hadpropaganda, støtte til terrorisme og afvisning af den jødiske stats ret til at eksistere. Det er et faktum, vi må forholde os til. Uanset at der også er problemer på den israelske side.

"Kniv-intifadaen" begyndte muligvis spontant med unge palæstinenseres angreb på israelere på Tempelbjerget. Men umiddelbart efter pustede Mahmoud Abbas til ilden ved at proklamere, at man ikke ville tillade jøders "beskidte fødder" at betræde Al Aqsa-moskeen. Hans antisemitiske budskab blev fulgt af en opfordring til at begå mere vold: "Vi velsigner enhver dråbe blod, der er spildt for Jerusalem, som er rent blod, blod spildt for Allah, om Allah vil. Enhver martyr vil nå paradis, og enhver såret vil blive belønnet af Allah."

I sin tale til FN's generalforsamling 30. september støttede Abbas løgnen om, at Israel agter at ødelægge Al Aqsa-moskeen: "[Israel må] indstille sin brug af brutal magt for at gennemføre sine planer om at underminere de muslimske og kristne helligdomme i Jerusalem."

Herefter tog volden til, og det samme gjorde selvstyrets propaganda.

Efter et israelsk forældrepar 1. oktober blev skudt ned på Vestbredden for øjnene af deres fire børn, udtalte et medlem af Fatahs centralkomité, at "ethvert tiltag imod [bosætterne] er legitimt og lovligt." Et medlem af PLO's eksekutivkomité kaldte på selvstyrets tv dobbeltmordet for et udslag af "national pligt."

Fatahs officielle Facebook- og Twitter-sider er derefter eksploderet i hadpropaganda og opfordringer til vold mod jøder. En tegning på Fatahs Twitter-side forestiller en palæstinenser, der spiller på en stor kniv, som var den en violin. Den ledsagende tekst lovpriser de pågående knivangreb mod jøder som "en symfoni af kærlighed for Jerusalem."

Også de selvstyre-kontrollerede aviser hylder "martyrerne," der har mistet livet under forsøg på at dræbe tilfældige jøder. En tegning i avisen Al-Hayat Al-Jadida opfordrer direkte børn til at kaste med sten mod jøder. En anden tegning i samme avis fremhæver palæstinensiske kvinders deltagelse i volden.

Det palæstinensiske undervisningsministerium ærede i oktober terroristerne ved at plante oliventræer for dem. Formålet var at "demonstrere dybden af forbindelsen mellem uddannelsessektoren og den nationale og undervisningsmæssige kamp, og loyaliteten overfor martyrernes blod."

Den 19-årige jurastuderende, Muhannad Halabi, myrdede 3. oktober to civile israelere i Jerusalems gamle by, og blev efterfølgende selv skudt. Selvstyrets advokatforbund valgte derefter posthumt at tildele ham en æresgrad i jura, samt at opkalde næste års edsaflæggelsesceremoni efter den "heroiske martyr." Og som det er kutyme i selvstyret, fik Halabi desuden en vej opkaldt efter sig i den by på Vestbredden, han kom fra.

Støtten til "kniv-intifadaen" er for længst "gone viral" på de sociale netværk, hvor også "private" aktører bidrager med inspiration. En kreativ bruger har omdesignet Facebooks tommelfingerlogo til en hånd, der holder en kniv. Et andet motiv, delt af tusinder på Facebook, giver en anatomisk beskrivelse af, hvor man præcis skal dolke en jøde for at gøre maksimal skade.

Selvstyrets inflammatoriske propaganda fortsætter ufortrødent i det nye år. Vicesekretær i Fatahs centralkomité, Jibril Rajoub, kaldte i januar de palæstinensere, som er blevet dræbt under terrorangreb imod israelere, for "en kilde til stolthed for os alle (...) Vi i Fatah-bevægelsen velsigner og opmuntrer dem." Selvstyrets sundhedsminister beskrev den israelske araber, som 1. januar skød og dræbte to (og sårede otte) på en bar i Tel Aviv, som "en af de kæreste martyrer."

Budskabet er gået rent ind. En opinionsanalyse foretaget af et palæstinensisk analyseinstitut i december viste, at 67% af palæstinenserne støttede knivangreb på jøder.

Den anti-israelske og antisemitiske propaganda gennemsyrer ikke bare det palæstinensiske samfund og hele den arabiske verden, men påvirker også arabere bosiddende i demokratiske lande langt fra Mellemøsten. I programmet "Arabiske stemmer" på radioens P1 kunne man 23. oktober høre en veltalende dansk-palæstinenser gentage løgnen om, at Israel agter at ødelægge Al Aqsa-moskeen.

Og uanset alle de socioøkonomiske forklaringer på Omar el-Husseins terrorangreb herhjemme i februar sidste år, er det på ingen måde tilfældigt, at en ung dansk-palæstinenser finder det naturligt at dræbe en jøde på åben gade i København.

Så ja, bosættelserne er et problem.

Men hvis palæstinensernes venner i Vesten, herunder den danske regering og EU, virkelig ønsker israelsk-palæstinensisk fred, er de nødt til at kræve et totalt stop for propagandaen, så næste generation af palæstinensere kan vokse op uden had. For hver generation, der tabes til selvstyrets dødskult, udskydes drømmen om et frit og fredeligt Palæstina.

Artiklen blev bragt i Berlingske 7. februar 2016.


Tilbage

 

Untitled Document