| Israel-Online, 19. august
2006
Janne Teller i Fantasiland
Af Dan Harder
Den norske forfatter Jostein Gaarders
forslag om at tage Israels eksistensberettigelse op
til revision har i den forgangne uge været genstand
for en hed debat, hvor særligt forfatteren Janne
Teller har forsvaret Gaarders synspunkter.
Men Tellers argumentation, hvorigennem hun pålægger
Israel det fulde ansvar for konflikten med araberne,
afslører en fundamental mangel på forståelse
for emnet. Hun anfægter i et debatprogram på
DR P1 (14/8) Israels ret til at holde områder,
erobret i indtil flere defensive krige, besat, og hævder
fejlagtigt at "der er masser af FN-resolutioner,
som beder Israel trække sig tilbage".
Det er en myte at FN skulle kræve Israels betingelsesløse
tilbagetrækning. Realiteten er at konceptet "land
for fred", som Israel henholder sig til, netop
så dagens lys med FNs sikkerhedsråds resolution
242 fra 1967, der er grundlaget for alle senere fredsforhandlinger.
Resolutionen forlanger at araberne, til gengæld
for Israels tilbagetrækning fra besat land, anerkender
Israel og garanterer dets sikkerhed.
Egypten og Jordan, der begge har levet op til den målsætning,
har fået alt det land tilbage, de ønskede.
Resten af den arabiske verden, herunder Syrien og palæstinenserne,
mangler stadig at levere varen, hvorfor Israel ifølge
FN har ret til fortsat at holde de resterende områder
besat.
Janne Teller hævder at "ethvert regime...
(som hun kalder Israels demokratisk valgte regering)
... har prøvet at ekspandere", og ignorerer
hermed alle Israels forsøg med at opgive land
for fred, herunder fredsaftalerne med Egypten og Jordan
(1979 og 1994), Osloprocessen (1993-2000), tilbagetrækningen
fra Libanon (2000) og rømningen af Gaza (2005).
Hun fortsætter: "Sålænge Israel
ikke har sikret, at der kan være en levedygtig
palæstinensisk stat på den jord, som blev
delt i 1948, så synes jeg faktisk man har lov
at sætte det spørgsmålstegn (ved
Israels eksistens)".
Ingen krav stilles til palæstinenserne om at
standse myrderierne af tilfældige israelske civile,
indstille udbredelsen af anti-israelsk og anti-semitisk
propaganda gennem de selvstyrekontrollerede palæstinensiske
medier, eller om selv at yde en indsats for etableringen
af demokratiske institutioner.
Teller er lidenskabelig i sin kritik af Israel, men
magter øjensynligt ikke at tage de virkelige
forhold med i betragtning. Hun bilder sig ind, at Israel
på egen hånd kan "sikre" en palæstinensisk
stat. Det er ikke bare naivt, det er helt ude af trit
med virkeligheden.
Tilbage
|
