Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Aktivistiske forskere spreder anti-israelsk misinformation
7. januar 2024

Svar til Isam B: Palæstinenserne afviste tostatsløsningen og valgte Hamas
7. januar 2024

Palæstinenserne har bekendt kulør
3. november 2023

Tegn på begyndende kildekritik af Gaza-tabstal i danske medier
30. oktober 2023

Ønsker Enhedslisten,
at Hamas sejrer?
30. oktober 2023

Israels eksistens er og bliver konfliktens kerne
27. oktober 2023

Manglende kildekritik i danske medier
14. oktober 2023

Israels beskyttelse af civile er "en krigsforbrydelse"
14. oktober 2023

Den israelske retsreform - hvad er
op og ned?
24. april 2023

Beklager, Gitte Seeberg, Israels demokrati vil overleve
7. marts 2023

Lykketofts had til Israel
22. februar 2023

Arabiske diktaturer
fortæller samme løgn
som Berlingske
3. januar 2023

Enhedslisten opstiller antisemitisk kandidat
til Folketinget
26. oktober 2022

Hanna Ziadehs historie om dræbt journalist er misvisende
17. juni 2022

Berlingske forsvarer klassisk antisemitisk løgn
22. april 2022

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler
om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb
for palæstinenserne
er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag
for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns antisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
28.10.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 
 

 

 

Israel-Online, 24. april 2023
Den israelske retsreform - hvad er op og ned?

Af Dan Harder


Mange hundredtusinder af israelere demonstrerer imod den foreslåede retsreform. Billedet er fra Tel Aviv, 25. marts 2023.

Der udkæmpes i øjeblikket en hård politisk kamp om en rekalibrering af magtbalancen i det israelske demokrati. Nogle taler om demokratiets endeligt og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, som diktator eller "Kong Bibi." Andre mener, at en reform er nødvendig for at redde demokratiet fra en ikke-folkevalgt elite af dommere.

At det israelske demokrati er i krise, er åbenbart. Men hvad handler sagen egentlig om? For at forstå det må man begynde med baggrunden for krisen.


Den manglende grundlov

En væsentlig del af problematikken bunder i, at Israel ikke har nogen grundlov. Det er der mange årsager til, og det er svært at finde en entydig forklaring. Ved oprettelsen i 1948 opfordrede den jødiske stats grundlæggere i Israels uafhængighedserklæring direkte til, at en grundlov skulle forfattes til vedtagelse inden 1. oktober samme år. Men sådan gik det ikke.

Noget kunne tyde på, at selveste nationens fader, Israels første premierminister, David Ben-Gurion, bærer en del af ansvaret for den nuværende situation. "Ville vort folk acceptere en situation, hvor syv dommere ... kan underkende lovgivning, som folket ønsker?," skal han have sagt under en debat om emnet i 1950. Det er interessant nok præcis samme argument, som Israels nuværende regering bruger til at fremme sine reformplaner.

Socialisten Ben-Gurion havde angiveligt ikke fantasi til at forestille sig et fremtidigt ikke-socialistisk flertal i det israelske parlament. Han ønskede ikke, at "progressive" kræfter skulle begrænses af en snærende, reaktionær forfatning.

Et andet element er, at staten Israel blev skabt på resterne af det britiske Palæstina-mandat, hvorfor der i dag i det israelske retssystem findes reminiscenser af britisk lovgivning. Storbritannien (og et par tidligere kolonier som Canada og New Zealand) har heller ikke nogen forfatning, men regeres i stedet med udgangspunkt i sædvaneret samt en række love og traktater med særlig status.

Efter arbejdet på en israelsk forfatning blev opgivet i begyndelsen af 1950'erne, er Israel på samme måde blevet regeret med udgangspunkt i landets uafhængighedserklæring og en serie såkaldte basis-love, som udstikker de fundamentale, principper for det israelske demokrati.

Problemet er bare, at basis-lovene, trods deres særlige status, i realiteten - i modsætning til en grundlov som den danske - kan ændres af et simpelt flertal i Israels parlament, Knesset. Derfor udgør Israels højesteret i praksis den eneste beskyttelse af mindretallet imod flertallets luner.


Højesterets udvidede magt

I det første halve hundrede år fungerede det lidt skrøbelige, løst forankrede politiske system forbavsende godt. En medvirkende årsag har nok været, at landet i 30 år blev ledet af den samme politiske centrum-venstrefløj, som grundlagde nationen, og som højesteretsdommerne ideologisk set også selv tilhørte. Konflikterne mellem de to magtinstanser var derfor til at overse.

Efter højrefløjen med Menachem Begin i spidsen i 1977 vandt magten, blev den balance imidlertid udfordret, og de to instanser fik et mere anstrengt forhold. Det fik op gennem 1980'erne og 1990'erne den israelske højesteret - under den aktivistiske højesteretspræsident Aharon Barak - til egenhændigt at udvide sine beføjelser på en række områder.

Højesteret gav sig selv lov til at underkende lovgivning, som ellers var vedtaget med et flertal i parlamentet. Og det på trods af, at en sådan hjemmel slet ikke er nedfældet i israelsk lov. Domstolen udvidede også rammerne for, hvilke sager den i det hele taget kunne behandle, ligesom den indførte (dvs. opfandt) et "rimelighedsbegreb," som den har brugt flittigt til at underkende israelske regeringers administrative beslutninger.

Endelig besluttede højesteret, at den israelske "statsadvokat," hvis opgave egentlig er at vejlede og repræsentere regeringen i juridiske spørgsmål, fik magt til også at underkende lovforslag fra regeringens side. Ingen af de nævnte beføjelser findes der lovgivningsmæssig hjemmel til.

Og ikke nok med at den israelske højesteret gradvis har tiltaget sig en omfattende magt over det parlamentariske niveau, så har den også en tydelig politisk slagside til fordel for centrum-venstrefløjen, som langt de fleste højesteretsdommerne selv er rundet af. Det har vist sig i utallige domme, som systematisk går højrefløjen og religiøse grupper imod. Israels højesteret er blevet det, nogle kalder "den mest aktivistiske højesteret i verden," og således en magtfuld politisk spiller, selvom en domstol naturligvis burde være politisk neutral.


Højrefløjens reformprogram

Selvom problemet med den "politiske" højesteret er blevet diskuteret heftigt i årtier, har der af forståelige grunde ikke været stor interesse fra den israelske centrum-venstrefløjs side for at ændre på situationen. I november fik Israel så - endelig, set med højrefløjens øjne - en ren højreregering, som kunne tage fat på at løse problemet.

Den nye regering er gået hårdhændet til værks med en omfattende reformpakke, bestående af en række individuelle lovforslag, som alle har til formål at svække den aktivistiske, angiveligt venstreorienterede, domstol og forskyde magten tilbage til parlamentet. Argumentet er, at folket skal have lov til at gennemføre de love, der er flertal for. Præcis Ben-Gurions argument fra dengang i 1950, hvor venstrefløjen havde flertallet.

Et af de mest diskuterede forslag handler om sammensætningen af den komite, som vælger nye højesteretsdommere, når de siddende skal pensioneres (typisk når de fylder 70 år). Komiteen består i dag af tre højesteretsdommere, to medlemmer af det israelske "advokatsamfund," tre repræsentanter for regeringen og et medlem af oppositionen.

Som det ses, har juristerne, med fem medlemmer, vetoret i komiteen. Hvis påstanden om, at dommerstanden generelt befinder sig politisk på centrum-venstrefløjen, står til troende, vil en potentiel centrum-venstreregering endda kunne mønstre op til otte ud af ni medlemmer på sin side, mens en højreregering må nøjes med tre.

Den nuværende regering ønsker derfor at ændre balancen, så den til enhver tid siddende regering får vetoret. Opgaven er nu at finde en løsning, som tilgodeser det israelske samfund i en bred forstand.


Tilsidesættelsesklausulen

Det allermest vidtgående lovforslag, som virkelig har bragt sindene i kog, både i Israel og internationalt, er den såkaldte "tilsidesættelsesklausul," som vil give parlamentet mulighed for at tilsidesætte højesterets eventuelle underkendelse af et lovforslag, som ellers nyder flertal i Knesset.

Da Israel (i modsætning til Danmark) har tradition for flertalsregeringer, vil det betyde, at enhver regering i princippet vil kunne gennemtvinge en lov om hvad som helst. Eksempelvis en begrænsning af ytringsfriheden eller valgretten. Det er ikke sandsynligt, at det vil gå så galt, men risikoen eksisterer. Derfor har selv fortalere for en reform advaret om, at en sådan lov vil være for risikabel.

Det er usandsynligt, at regeringen får vedtaget lovforslaget som fremsat. En bedre løsning kunne være, at Israels basis-love ikke kan slås ned af højesteret, men til gengæld kun kan vedtages med et særligt flertal, eksempelvis 70 ud af Knessets 120 medlemmer, og at der efterfølgende ligeledes skal 70 stemmer til at ændre loven. Flere andre løsningsmodeller har også været på tale.


Netanyahus rolle

I Danmark får man let det indtryk, at premierminister Netanyahus formål med svækkelsen af højesteret er at redde ham selv, personligt, ud af den kattepine, som udgøres af tre anklager om magtmisbrug og korruption, som i øjeblikket verserer imod ham ved de israelske domstole. Også i Israel fyger det med beskyldninger af den art.

Mens man ikke helt kan udelukke, at Netanyahu har tanker eller planer i den retning, er der dog indtil videre intet i de fremlagte lovforslag, som direkte vil kunne bringe premierministeren ud af fedtefadet.

Netanyahus rolle består nok snarere i, at han, som sekulær højrefløjspolitiker, har skuffet sine naturlige samarbejdspartnere på højre- og midterfløjen så mange gange, at de ikke længere vil sidde i regering med ham. Han har derfor, i sin insisteren på at genvinde magten, set sig nødsaget til at alliere sig med nogle religiøse partier, som han egentlig ikke har så meget til fælles med.

De to ultraortodokse partier i Netanyahus nuværende regering har faktisk været bannerførere for "tilsidesættelsesklausulen" med det formål, at få vedtaget lovgivning, som giver særrettigheder til det ultraortodokse mindretal, eksempelvis offentlige ydelser og fritagelse fra militærtjeneste.

Så de mest vidtgående forslag er egentlig ikke primært Netanyahus værk. Ironisk nok er det nu de ortodokse partier, som, i lyset af den massive folkelige modstand, har anbefalet Netanyahu at sætte reformprocessen på pause og forhandle med oppositionen. Flere medlemmer fra Netanyahus Likud-parti har ligeledes opfordret til indgåelse af et kompromis baseret på en bredere konsensus. Senest har Netanyahu selv udtalt, at en vedtagelse af tilsidesættelsesklausulen i den foreslåede form "ikke kommer til at ske."

Som de seneste begivenheder har demonstreret, er demokratiet i Israel dybt forankret i befolkningen. Ingen i Israel, heller ikke regeringen, ønsker demokratiet afskaffet. Opgaven er nu at genfinde den rette magtbalance mellem de demokratiske institutioner. Det bedst mulige udfald af den nuværende krise vil være, hvis Israel endelig får sin grundlov. Men et kompromis om en reform kan også gøre det. Det er muligt, hvis viljen er tilstede.


Læs også:

Klumme - Beklager, Gitte Seeberg, Israels demokrati vil overleve, 7. marts 2023


Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

     
Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.