Israel-Online, 24. august
2024
Ja, to stater er eneste løsning
Af Dan Harder
To stater for to folk er den eneste langsigtede løsning
på den israelsk-palæstinensiske konflikt.
Men spørgsmålet er, hvilken slags palæstinensisk
stat, vi taler om.
Da Oslo-fredsprocessen
i 1990'erne udstak kursen imod oprettelsen af en palæstinensisk
stat, var visionen en demokratisk stat, som frasagde
sig brugen af terror som politisk middel, og som var
villig til at anerkende Israel som jødernes retmæssige
stat.
Efter gentagne afvisninger
af konkrete fredsforslag står det klart,
at det paæstinensiske selvstyre har vendt ryggen
til alle tre løfter. Selvstyret har udviklet
sig til et politistatslignende diktatur, der støtter
terror imod israelske civile både politisk og
økonomisk.
I flere tilfælde har selvstyrets sikkerhedsstyrker
deltaget direkte i terrorhandlinger.
I en
video praler Mahmoud Abbas' Fatah-parti endda
med, at man tog aktivt del i angrebet på Israel
7. oktober 2023. Det er uklart, om det er sandt, men
alene påstanden demonstrerer, at det at begå
terror imod Israel giver status i det palæstinensiske
samfund.
Endelig afviser
selvstyret stadig at anerkende jødernes
ret til deres egen stat. Overfor det internationale
samfund foregiver man at ønske en fredelig stat
ved siden af Israel. Men Ramallah-regimets interne budskab
til befolkningen er vedvarende, at jøderne ikke
har ret til nogen stat, hvorimod hele området
"fra
floden til havet" en dag vil udgøre
et arabisk Palæstina.
Det er derfor, en palæstinensisk stat må
og skal oprettes som resultat af en fredsproces, som
sikrer Israel palæstinensisk anerkendelse som
jødernes stat. Ellers vil konflikten bare fortsætte
i det uendelige imod palæstinensernes egentlige
mål, Israels ødelæggelse.
Det er således et gigantisk selvmål, når
velmenende europæere i disse dage på stribe
vælger at
anerkende Palæstina som en selvstændig
stat - udenom en fredsproces med Israel. Tingene må
ske i den rigtige rækkefølge: Først
må Israel nedkæmpe Hamas i Gaza. Dernæst
kan man påbegynde en fredsproces, der tilbyder
palæstinensisk accept af den jødiske stat
og et stop for terror.
Et sådant reelt fredsperspektiv vil, som det
har været tilfældet tidligere, generere
opbakning i den israelske befolkning, og dermed i parlamentet,
til en fredsftale.
Endelig skal palæstinenserne, når tilbuddet
om en stat - omfattende Gaza og (det meste af) Vestbredden
med hovedstad i Østjerusalem - ligger på
bordet, sige det ord, som de hidtil ikke har kunnet
ytre: Ja.
Det er den mest realistiske vej til en løsning
på konflikten.
Tilbage
|