| Israel-Online, 26. marts
2009
Historielærere kan også
lære noget
Af Dan Harder
Hvem tror de egentlig de er, disse gymnasielærere?
Da jeg for nogle år siden havde
en kronik
i Politiken om danske mediers anti-israelske propaganda,
viste en bekendt min artikel til en gymnasielærer,
der straks kvitterede med et syvtal (efter den gamle
karakterskala). Og det til trods for at mine påstande
var omhyggeligt dokumenterede, og at mit indlæg
var et nødvendigt indspark i debatten på
et tidspunkt, hvor alt for mange journalister havde
uhyre svært ved at holde både personlige
holdninger og bevidst misinformation ude af nyhedsstoffet.
På samme måde giver en, efter eget udsagn,
"garvet historielærer med snart 20 års
undervisningserfaring", Agnete Holst Andersen i
Jyllands-Posten (22/3) Søren Espersen dumpekarakter
for hans
kronik i samme avis (13/3), hvori han beklager gymnasieelevers
mangelfulde kendskab til mellemøstkonflikten
og på fremragende vis gennemgår en række
historiske forhold, som kun de færreste danskere
kender til - inklusive gymnasielærere, kunne noget
tyde på.
Agnete Holst Andersen er ude på den meget tynde
is, når hun beskylder Espersen for at være
"lige så dårlig til sin historie som
de elever og lærere, han anklager". Hun leverer
ingen tilbagevisning af en eneste af oplysningerne i
Espersens kronik, hvilket nok hænger sammen med,
at hans gennemgang er - omend ikke udtømmende
- så i hvert fald historisk korrekt. Dumpekarakteren
gives altså udelukkende fordi Søren Espersen
har formastet sig til at belyse sider af historien,
som Agnete Holst Andersen enten ikke kender til eller
foretrækker var forblevet i glemmebogen.
Espersens fremstilling af den typiske gymnasieelevs
fejlagtige opfattelse af Israels tilbliven - at jøderne
fik arabernes land, som bod for det europæiske
Holocaust - er stort set identisk med den gængse
holdning, man møder ude i samfundet, inklusive
hos folk, der har gået i gymnasiet.
I stedet for at dele dårlige karakterer ud til
højre og venstre til folk, som på ingen
måde er deres elever, burde landets gymnasielærere
bruge en artikel som Espersens til at overveje, om vigtige
oplysninger eventuelt skulle mangle i deres egen viden
om emnet og/eller i gymnasiets historieundervisning.
Om danskernes mangelfulde viden om konflikten først
og fremmest skyldes medier eller undervisningsinstitutioner
er sekundært. Begge har en pligt til at bidrage
med at gøre billedet så retvisende og nuanceret,
som muligt.
Tilbage
|
