Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR er forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb for palæstinenserne er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns antisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
28.10.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 

 

Israel-Online, 3. juni 2009
Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel

Af Dan Harder

Tag ikke fejl. Palæstinenserne kæmper stadig for at ødelægge Israel. Som den angiveligt moderate Mahmoud Abbas udtalte til en jordansk avis sidste år: "I øjeblikket er jeg imod væbnet kamp, siden vi er ude af stand til at udkæmpe den, men i fremtiden kan tingene ændre sig." (Al-Dustour, 28. februar 2008).

Den primære forhindring for en fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne er hverken jødiske bosættelser, palæstinensiske flygtninge eller spørgsmålet om fremtidige grænser. Konfliktens kerne har intet med besættelse eller sikkerhedshegn at gøre, men alene med arabisk modvilje imod at acceptere nogen form for jødisk selvbestemmelse i nogen som helst del af Palæstina, hvor lille den del end måtte være.

Enhver der kender til områdets historie (og det er desværre ikke så mange, kunne man tilføje) vil vide, at de palæstinensiske arabere i snart 100 år systematisk har afvist ethvert kompromis med jøderne i Palæstina. I 1920'erne afviste den arabiske ledelse at indgå i forhandlinger om en magtdeling med jøderne. I 1937 afviste man en engelsk delingsplan, der ville have givet araberne 80% af Palæstina.

I 1947 afviste araberne, som de fleste ved, FNs delingsplan, der ville have opdelt området i to omtrent lige store dele. Mens Gaza og Vestbredden i perioden 1949-67 var besat af henholdsvis Egypten og Jordan var der ingen tale om at oprette en - selv midlertidig - palæstinensisk, arabisk stat. Al fokus var alene på Israels ødelæggelse.

Først efter Israel i 1967 slog endnu en arabisk angrebskrig tilbage på tre fronter og fik kontrol med Gaza og Vestbredden, begyndte de palæstinensiske arabere (der nu var blevet til "palæstinensere") at gøre krav på disse områder. Men prisen - anerkendelse af den jødiske stats ret til at eksistere - var for høj. En samlet arabisk verden afviste samme år al snak om anerkendelse, fred eller forhandling med Israel.

Oslo-processen i 1990'erne kuldsejlede, da Arafat i sommeren 2000 afviste en plan, der ville have givet palæstinenserne hele Gaza og næsten hele Vestbredden som stat med Østjerusalem som hovedstad. Begrundelsen var, at man hverken var rede til at anerkende jødiske krav på dele af Jerusalem, eller ville afstå retten til at oversvømme Israel med efterkommere af palæstinensiske flygtninge, hvilket med tiden ville undergrave Israels jødiske identitet.

Hvis man tror at den "moderate" ledelse under Mahmoud Abbas har vendt fortidens kompromisløshed ryggen, tager man fejl. Abbas' udtalelser til den jordanske avis Al-Dustour i februar 2008 er i direkte modstrid med PLOs officielle løfte i 1993 om at afstå fra al form for vold overfor Israel, og om fremover at løse alle udestående spørgsmål gennem forhandling. Tværtimod, ved at holde muligheden åben for en tilbagevenden til "væbnet kamp" (altså terrorisme), signalerer Abbas, at han og Fatah stadig følger PLOs originale plan om at ødelægge Israel i stadier gennem en kombination af diplomati og vold.

I et interview vist på TV-stationen Al-Jazeera 27. marts i år kaster Saeb Erekat, den palæstinensiske chefforhandler for både Arafat og Abbas, endnu mere lys over det "moderate" Fatahs holdning til tostatsløsningen. Han erindrer at Arafat afslog Bill Clintons forslag ved Camp David-forhandlingerne i sommeren 2000, fordi han afviste ethvert jødisk tilhørsforhold til Jerusalems Gamle By samt Tempelbjerget, som menes at være der, hvor det jødiske tempel stod, indtil det blev ødelagt af romerne.

Ifølge Erekat skal Arafat have sagt til Clinton: "Jeg vil ikke være en forræder. Nogen vil komme og befri [Jerusalem] efter 10, 50 eller 100 år. Jerusalem vil ikke blive andet end hovedstad i den palæstinensiske stat, og der er intet nedenunder eller ovenover Haram Al-Sharif [det arabiske navn for Tempelbjerget] bortset fra Allah." (Al-Jazeera, 27. marts 2009).

Under forhandlinger med den israelske premierminister Ehud Olmert sidste år indtog Mahmoud Abbas, ifølge Erekat, den samme holdning: "Jeg er ikke på en markedsplads eller i en basar. Jeg kom for at demarkere Palæstinas grænser - grænserne fra 4. juni, 1967 [dagen før Seksdageskrigen] - uden at fratrække en eneste tomme, og uden at fjerne en eneste sten fra Jerusalem, eller fra de hellige kristne og muslimske steder."

Ved fortsat at nægte at anerkende nogen som helst form for jødisk tilknytning til det, som jøder i årtusinder har anset for deres helligste sted, og ved til stadighed at modarbejde selve kernen i tostatsløsningen, nemlig opdelingen af Palæstina i både en jødisk og en arabisk stat, blokerer den palæstinensiske ledelse for den fredelige løsning, som langt de fleste israelere og antageligt også hovedparten af palæstinensere higer efter.


Tilbage

 

Untitled Document