Israel-Online, 18. januar 2011
Jerusalem for to folk

Af Dan Harder

Dagbladet Politiken gav i lederen (14. januar 2011) sin støtte til en deling af Jerusalem mellem israelere og palæstinensere. Den vision vil jeg gerne erklære mig enig i. En deling af det historiske mandatområde, Palæstina, i en jødisk og en arabisk stat er efter alt at dømme den eneste måde at skabe fred mellem parterne på. En opdeling af Jerusalem er ligeledes uundgåelig, da begge folk helt tydeligt hellere vil undvære fred end undvære Jerusalem.

At kræve en opdeling, der følger "den grønne linie" - våbenstil-standslinien fra 1949 mellem Israel og Jordan - er derimod en "non-starter."

Når man taler om et "palæstinensisk Østjerusalem" afgrænset fra det israelske Vestjerusalem ved den grønne linie, forærer man implicit hele den gamle by med sit jødiske kvarter samt Grædemuren til palæstinenserne. Det kan israelerne under ingen omstændigheder acceptere.

Ikke bare fordi araberne historisk set har vist sig ude af stand til at værne om jødiske helligdomme, men også fordi det ville være urimeligt at nægte jøderne suverænitet over en del af den gamle by, som de har historisk tilknytning til, uanset hvor kamphandlingerne tilfældigvis ophørte i 1949.

Man kommer heller ikke udenom, at de sidste 40 års realiteter har ændret landkortet sådan, at flere integrerede dele af det nye (overvejende jødiske) Jerusalem ligger på den tidligere jordanske side af den grønne linie. En deling af Jerusalem må nødvendigvis tage udgangspunkt i realiteterne i dag, og kan kun gennemføres som resultat af en aftale forhandlet direkte mellem parterne.

For en succesfuld tostatsløsning er det desuden nødvendigt, at begge parter anerkender hinandens ret til en del af kagen. Og her er vi ved sagens kerne. Mens israelerne de seneste 20 år har lært at acceptere, at palæstinserne også har rettigheder i forhold til det land, som huser begge folk, afviser palæstinenserne pure enhver tilsvarende jødisk ret.

Ved på den måde at modarbejde selve kernen i tostatsløsningen, nemlig opdelingen af Palæstina i både en jødisk og en arabisk stat, blokerer den palæstinensiske ledelse effektivt for en fredelig løsning på konflikten.

Ved alene at fokusere på spørgsmålet om jødiske bosættelser - et problem der netop kun kan løses som del af en fredsaftale - og helt ignorere den palæstinensiske afvisning af de grundlæggende principper i enhver realistisk fredsaftale, er det internationale samfund godt i gang med at forspilde endnu en chance for at bidrage til den fred, som vi alle drømmer om.

Indlægget blev afvist af Politiken 20. januar 2011.

Tilbage