Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR er forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb for palæstinenserne er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns antisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
28.10.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 

 

Israel-Online, 9. juli 2010
Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...

Af Dan Harder

De ledende artikler i Politiken vedrørende den israelsk-arabiske konflikt bliver mere og mere forvrøvlede. At Politiken er besat af bosættelsernes og den israelske regerings ansvar for den fastlåste fredsproces, er der intet nyt i. Men i lederen (8/7) går Anders Jerichow langt videre.

Jerichow beklager, "at man, 18 år efter at Israel og palæsti-nenserne kom på officiel talefod, skal være taknemmelig for, at de - måske - vil forhandle igen", at "det kræver amerikansk pres at få Israel til at indstille sit bosættelsesbyggeri" og at "det kræver forhandlinger overhovedet at få nye fredsforhandlinger i gang."

Han kritiserer altså de israelske bosættelser, men nævner ikke, at det alene er palæstinenserne, der nægter at genoptage de direkte forhandlinger med Israel, som i sidste ende også vil kunne løse problemet med bosættelserne.

Han beskriver det seneste møde mellem USAs præsident, Barack Obama, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, som "at de [Obama og Netanyahu] - måske - er enige om nye forhandlinger." Men det giver jo ingen mening, når det er det palæstinensiske selvstyres formand, Mahmoud Abbas, der ikke vil forhandle.

Jerichow mener ikke, at Mahmoud Abbas har grund til at "klappe i hænderne for det nye tilbud om fredsforhandlinger. Han [Abbas] mangler at se, at Israel handler i overensstemmelse med sine løfter og begynder at afvikle sin besættelse og sin indespærring af palæstinenserne i Gaza."

Det er underligt, at Jerichow skriver, at tilbuddet om fredsforhandlinger skulle være nyt, da Israel hele tiden har være indstillet på direkte forhandlinger. Hvilke løfter det er, Jerichow mener, Israel skal holde er også uklart. Under alle omstændigheder er der ingen, der som palæstinenserne har forsømt at holde sine løfter.

Et meget tydeligt eksempel herpå er selvstyrets vedvarende anti-israelske og anti-semitiske propaganda, hvormed den palæstinensiske befolkning dagligt hjernevaskes til ikke at acceptere Israels eksistens, samt til at afvise både det jødiske folks historie og rettigheder i denne del af verden.

Det er også bemærkelsesværdigt, at Jerichow angiver året 1992 som det tidspunkt, hvor "Israel valgte at søge fred med palæstinenserne", da det let kan dokumenteres, at Israel lige siden sin oprettelse har givet udtryk for et ønske om fred med alle sine arabiske naboer - et ønske der endda indgår i Israels uafhængighedsærklæring, som den blev oplæst af landets første premierminister, David Ben Gurion.

Det var netop omvendt araberne - og ikke mindst palæstinenserne - der var mange år om at tilkendegive et ønske om fred med Israel, et ønske, der den dag i dag er en anelse utroværdigt, set i lyset af, hvad de officielle palæstinensiske medier har at sige om sagen.

Til slut forlanger Jerichow, at Netanyahu må "udskifte sin centrum-højre-koalition med mindst en centrum- eller en centrum-venstre-, hvis han endelig vil gå op imod bosætterne." Endnu en gang vrøvl.

For det første har Israel allerede en højre-venstre-koalition, hvor partiet Kadima, der udgør den politiske midte, mangler.

For det andet kan Netanyahu ikke skabe en centrum-venstre-regering, da han selv leder et parti til højre for midten.

For det tredje lykkedes det Netanyahus forgænger, Ariel Sharon, at sætte sig op mod bosætterbevægelsen, da han gennemførte tilbagetrækningen fra Gaza med tvangsfjernelsen af 8000 jødiske bosættere. Historisk har det faktisk været lettere for israelske højreregeringer at slutte fred med Israels arabiske naboer, end for arbejderpartiet (der i øvrigt p.t. indgår i Netanyahus regering).

Hvis det endelig skulle lykkes Netanyahu at få Mahmoud Abbas til forhandlingsbordet, og hvis det skulle lykkes de to at nå til enighed om vilkårene for en fremtidig fred, er der ingen tvivl om, at den nuværende regering sammen med Israels største parti, midtertpartiet Kadima under Tzipi Livnis ledelse, vil kunne samle et flertal for en godkendelse af en sådan fredsaftale.

Konklusionen på Jerichows rodede kommentar - at "Mellemøsten igen venter på amerikansk initiativ, vilje og nytænkning," er tilsvarende meningsløs.

Det, vi alle venter på, er, at palæstinenserne bliver klar til at betale prisen for deres kommende palæstinensiske stat: anerkendelse af det jødiske folks ret til deres egen stat, Israel.


Tilbage

 

Untitled Document