Media Watch Forside Danske medier Berlingske Danmarks Radio DR Orientering Politiken Ritzau TV2 Palæstinensiske og andre arabiske medier Danske Mellemøst-eksperter Karikaturtegninger i arabiske aviser Karikaturtegninger i danske aviser Nyhedsbreve fra Palestinian Media Watch (PMW)

29. september, 2003
Er Politiken Israel-fjendsk?
En mini-analyse af Dan Harder

I december 2002 besluttede jeg, i forlængelse af debatten om Politikens objektivitet i forhold til den israelsk-palæstinensiske konflikt, at foretage en mindre undersøgelse for at danne mig et indtryk af avisens holdning til spørgsmålet.

Redaktionen påberåber sig upartiskhed i forhold til konflikten, og hævder selv at modtage ligeså meget kritik for at være pro-israelsk som pro-palæstinensisk. Dette er eksempelvis sket i en leder med overskriften "En annonce", skrevet af chefredaktør Tøger Seidenfaden (14/12-02).

Hvor mange henvendelser Politiken får fra forskellig side, har jeg naturligvis ikke kunnet lave statistik på. Debatindlæg og kronikker har avisen efter min mening et klart ansvar for, selvom det retfærdigvis må siges, at debatten i høj grad afhænger af hvilke indlæg der sendes til avisen. Det daglige redaktionelle stof kan der sagtens analyseres på, men her er der til gengæld tale om et projekt af enorme dimensioner.

Hvad derimod med en rimelig indsats kan give et solidt overblik over Poltikens holdning til konflikten i Mellemøsten er ledere og "klummer" skrevet af (eller med velsignelse af) avisens redaktion.

Denne mini-analyse er derfor baseret på ledere og klummer fundet på avisens hjemmeside, med de søgekriterier at artiklerne skulle indeholde mindst et af ordene "Israel", "palæstinenser", "Sharon" eller "Arafat". Observationsperioden strækker sig over knap 9 måneder fra slutningen af marts 2002 til midten af december 2002.

Resultat af analysen:

Ud fra de 22 ledere og to klummer, der opfyldte søgekriterierne, kan siges følgende om Politikens holdning til konflikten mellem israelere of palæstinensere:

Israel og Sharon bærer hele skylden
Samtlige artikler der omhandler konflikten er dybt kritiske overfor Israel og giver Sharon-regeringen hele skylden for den nuværende ulykkelige situation. Dette gælder med undtagelse af én enkelt leder med overskriften "Israels ofre" (14/6-02), der omhandler en Amnesty International-rapport, der betegner de palæstinensiske selvmordsbomber som "forbrydelser mod menneskeheden". Men selv her er hverken Arafats eller nogen af de palæstinensiske terrorgruppers navn nævnt.

Person-hetz mod Sharon
Omkring en trediedel af artiklerne indeholder usaglige personangreb på Sharon hvor han bl.a. karakteriseres som "ond", "skrupelløs", "højrenationalistisk" og en "fiasko". I en artikel insinueres det at han skulle være "nationalreligiøs."

Israel beskyldes for brutalitet og terrorisme
I ca. en trediedel af artiklerne beskyldes Israel for overdreven brug af militær magt mod civile og i fem artikler ud af 24 bliver Israel beskyldt for terrorisme imod palæstinenserne eller den israelske hær bliver sidestillet med arabiske terrorister. I mange af artiklerne tales om gengældelse, dødsspiral og lignende, således at konflikten fremstilles mere symmetrisk, end den er.

Næsten ingen kritik af palæstinensere
Ikke én eneste af artiklerne er overvejende kritisk overfor Arafat, Hamas, Islamisk Jihad, Tanzeem eller Al Aksa-brigadens Martyrer, og bortset fra lederen om Amnesty-rapporten, har ikke én af de 24 artikler selvmordsbombernes gru eller anden palæstinensisk terrorisme som det dominerende emne.
Ingen artikler indeholder specifik kritik af Hamas, Islamisk Jihad, eller Al Aksa-brigadens Martyrer, og kun to artikler indenfor den ni-måneders observationsperiode indeholder en lille kritik af Arafat. Heraf nævner den ene den anti-israelske og antisemitiske propaganda der udspys fra de Arafat-kontrollerede medier, mens den anden kritiserer Arafat for ikke at have arresteret en kendt terrorist, der senere var skyld i 22 israeleres død. Men i begge artikler er kritikken af Ariel Sharon og Israel det overordnede tema.

Israel dæmoniseres
I to forskellige artikler sammenlignes Israel med henholdsvis Sydafrikas apartheidstyre og Milocevic' Jugoslavien og i mindst tre artikler udvises tydelig mangel på respekt for de israelske vælgere og det israelske demokrati. Der er angiveligt noget galt med vælgernes logiske sans, siden de ikke kan forstå, at det er den israelske venstrefløj, de burde stemme på.

Besættelsen gøres til eneste årsag til konflikten
I ca. en trediedel af artiklerne fremgår det, at den israelske besættelse er kernen i konflikten, og at en ensidig rømning af land besat i 1967 automatisk vil føre til fred. Og det til trods for at Politiken ifølge en af artiklerne lader til at være bekendt med den officielle arabiske holdning (fra kort efter Seksdageskrigen og mange år frem) om ikke at ville hverken forhandle med, eller anerkende Israel. Den palæstinensiske terror fremstilles ligeledes udelukkende som en kamp mod besættelsen, til trods for at det er almindeligt kendt, at f.eks. Hamas kæmper for Israels ødelæggelse.

Upræcise, ladede betegnelser
Den gentagne brug af betegnelsen "Palæstina", til trods for at der ikke eksisterer nogen politisk enhed med det navn, signalerer at avisen har valgt side til fordel for palæstinenserne. På samme måde bruges betegnelsen "Palæstina-konflikten" i stedet for f.eks. den mere objektive term "den palæstinensisk-israelske konflikt".

Manipulation og misinformation
I ca. en femtedel af artiklerne er der eksempler på enten grov manipulation med information eller formidling af decideret urigtige oplysninger. De 500 "refuseniks" (militærnægtere) bliver eksempelvis fremstillet som "de fleste israelske mænd", ligesom Politiken hævder at der de første dage af "Operation Defensive Shield" blev hundredevis af palæstinensere dræbt (begge udsagn er helt forkerte).

Opfordring til boykot af Israel
I to artikler opfordres til boykot af israelske produkter eller israelsk udelukkelse fra deltagelse i internationale arrangementer. I en enkelt artikel reklameres for Politikens indsamling til "ofrene i Ramallah."

Dokumentation:

I analysen har jeg naturligvis foretaget en række personlige skøn og vurderinger, og jeg er klar over, at denne rapport næppe kan betegnes som videnskabelig. Enhver er derfor velkommen til selv at læse de 24 artikler og selv danne sig et indtryk. Artiklerne kan alle findes på Politikens website ved at søge på de fire søgeord: "Israel", "palæstinenser", "Sharon" eller "Arafat".

Uddrag af artiklerne kan læses her på siden v.h.a. følgende links:

Lederen "Israels ofre" om Amnesty Internationals rapport, der karakteriserer de palæstinensiske selvmordsbomber som "forbrydelser mod menneskeheden".

Uddrag af de øvrige 23 artikler (21 ledere og to klummer).

Tilbage