Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document



 

 

 

Palestinian Media Watch dokumenterer:
Det palæstinensiske selvstyre fortsætter propagandaen imod Israel

Til trods for det palæstinensiske selvstyres tilkendegivelser overfor Vesten om, at man anerkender Israels ret til at eksistere og er villig til at bekæmpe både vold og propaganda imod Israel, fortsætter de palæstinensiske medier ufortrødent sin kampagne af had imod - og delegitimisering af den jødiske stat. Al tale om fred med Israel præsenteres overfor den palæstinensiske befolkning som et skridt på vejen mod det egentlige mål: den jødiske stats endeligt.

Den israelske NGO Palestinian Media Watch (PMW) overvåger løbende de palæstinensiske medier, der er under Præsident Mahmoud Abbas' kontrol og derfor reflekterer selvstyrets officielle standpunkt. Den palæstinensiske hjernevask af egne borgere foregår bla. gennem tv-programmer, aviser, sportsbegivenheder, fritidsaktivititeter og skolebøger, og kan i hovedtræk opdeles i følgende tre kategorier:

  •  Ikke-anerkendelse af Israel
  •  Indgydelse af had imod Israel og jøder
  •  Støtte til - og glorificering af terror og vold

Nedenfor kan ses en række eksempler præsenteret af PMW - klik for at læse artiklerne på PMWs hjemmeside (på engelsk). Eksemplerne er udvalgt fra PMWs nyhedsbreve gennem den seneste tid, og udgør kun en lillebitte top af et kæmpe isbjerg. Listen bliver løbende opdateret.

Danmark finansierer palæstinensisk antisemitisme 2
11. februar 2013 - Efter PMW havde afsløret antisemitisk indhold på hjemmesiden for det delvis dansk-finansierede palæstinensiske nyhedsbureau, Ma'an, blev materialet fjernet. Men allerede dagen efter bragte nyhedsbureauet (igen kun på arabisk og ikke på engelsk) en ny, hadefuld artikel med det budskab, at Holocaust var en løgn, som jøderne havde fundet på for at generere sympati fra omverdenen.
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Fatah hædrer kvindelig selvmordsbomber som "helt"
1. februar 2013 - På sin officielle Facebook-side hædrer Mahmoud Abbas' Fatah-organisation den kvindelig selvmordsbomber, Wafa Idris, som dræbte to og sårede omkring 100 israelske civile i et terrorangreb i Vestjerusalem i 2002. På Facebook-siden kaldes hun en "smuk blomst" og en "helt", der blev symbol på "palæstinensisk loyalitet gennem en af de mest ærefulde martyrium-søgende operationer."
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Danmark finansierer palæstinensisk antisemitisme
30. januar 2013 - Det palæstinensiske nyhedsbureau, Ma'an, som er delvis dansk finansieret bragte for nylig følgende udsagn (oversat fra arabisk): "[Jøderne] føler sig underlegne i forhold til de samfund, de lever i, på grund af den fjendtlighed og ondskab, som rejser sig i deres hjerter imod andre, og for deres rænkesmedning imod de regeringer, som ved med sikkerhed, at jøderne er roden til al konflikt i verden, hvorend de opholder sig."
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Klassisk antisemitisme på selvstyrets tv
27. januar 2013 - Det palæstinensiske selvstyre fortsætter med at udsende sit antisemitiske budskab: I anledning af Fatahs 48-års jubilæum viste selvstyrets tv et nyt program, der forklarede, at Europa ønskede at skille sig af med sine jøder på grund at deres "karaktertræk, monopoler, korruption, deres kontrol og deres opstigen til politiske positioner."
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Selvstyret benægter jødisk tilknytning til Grædemuren
15. januar 2013 - Det palæstinensiske selvstyres minister for religion udtalte for nylig, at "ingen udover muslimerne brugte nogensinde [Grædemuren] som et helligt sted, gennem hele historien, indtil den uheldsvangre Balfour-deklaration blev udsted i 1917." Afvisningen af ethvert jødisk tilhørsforhold til Grædemuren og Jerusalem er en fast bestanddel i palæstinensernes afvisning af jødiske rettigheder.
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Hvad er Abbas' sande ideologi?
19. oktober 2012 - Det palæstinensiske selvstyres officielle avis citerer Abbas' Facebook-side: "Vores land er besat og ikke omtvistet territorium, og det gælder alle territorierne, som Israel havde besat før juni 1967." Bemærk formuleringen "før juni 1967" - dvs. hele Israel.
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Selvstyret: Israel værre end nazisterne
23. september 2012 - I tre artikler i det palæstinensiske selvstyres officielle avis beskyldes Israel for at gøre værre ting imod palæstinenserne, end nazisterne gjorde imod jøderne ifølge den "zionistiske historie", som er "fabrikeret af zionistbevægelsen og verdens kapitalister." PMW har dokumenteret omfattende holocaustbenægtelse fra selvstyrets side.
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Palæstinensisk forår: Selvstyret undertrykker kritik
12. september 2012 - Under en live-udsendelse valgte det palæstinensiske selvstyres tv (PA TV) at bortcensurere palæstinensiske borgeres kritik af selvstyrets ledelse. PMW har dokumenteret, at PA TV er under Mahmoud Abbas' kontors direkte kontrol og fungerer som talerør for hans regering.
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Selvstyret hylder terrorist som helt
26. august 2012 - En palæstinenser, der sidder i israelsk fængsel for udførelsen af et terrorangreb i 1992 blev for nylig hædret på officielt palæstinensisk tv. I programmet blev han beskrevet som "smart" og "heroisk", "et eksempel på [selv-] opofrelse, et eksempel på ære og et eksempel på kampen for et hjemland."
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

PA-tegning dæmoniserer Israel som blodtørstig jøde
24. august 2012 - Den selvstyrekontrollerede avis, Al-Hayat Al-Jadida, trykte i går en karikaturtegning, som forestiller Israel, fremstillet som en religiøs jøde i klassisk antisemitisk stil med en bloddryppende kniv. Tegningen promoverer den fordom, at jøderne kontroller de amerikanske medier, og er del af selvstyrets vedvarende kampagne for at delegitimere og skabe had mod Israel.

På jødens ærme står der: "Israel", på avisen: "Amerikanske medier", og Præsident Obama siger: "Frygt ikke. Der er ingen billeder eller artikler om dig."
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Abbas benægter jødisk tilhørsforhold til Jerusalem
23. august 2012 - Mahmoud Abbas har igen benægtet det tusindårige jødiske tilhørsforhold til Jerusalem og eksistensen af det jødiske tempel, som han kalder "det påståede tempel". I en palæstinensisk avis i går proklamerede han desuden uforsonligt: "Der vil ikke blive nogen fred, sikkerhed eller stabilitet, med mindre [Israel] ... bliver evakueret fra vores hellige by og vores stats evige hovedstad [Jerusalem]."
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Selvstyret: Israel underminerer Al-Aksa med kemikalier
7. august 2012 - Som en del af selvstyrets fortsatte kampagne med udbredelse af løgnen om, at Israel søger at ødelægge Al Aksa-moskeen på Tempelbjerget, beskyldes Israel nu på selvstyrets tv for at bruge kemikalier i forsøget på at erodere fundamentet under moskeen.
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

PA-avis: Sport er til for fred, ikke for racisme
26. juli 2012 - Det palæstinensiske selvstyre er imod ønsket om, at der ved de olympiske lege i London 2012 afholdes et minuts stilhed for de 11 israelske atleter, der blev myrdet af palæstinensiske terrorister for 40 år siden, da legene blev afholdt i München i 1972. Ifølge en selvstyrekontrolleret avis er sport til for at skabe fred mellem nationerne, ikke for at "sprede racisme imellem dem."
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

PA TV: Israel er et monster, som æder palæstinensiske børn
23. juli 2012 - Det palæstinensiske selvstyres tv-kanal viser et maleri af et monster med kalot og davidstjerne, der spidder et palæstinensisk barn på sin bajonet. Ved siden af ligger en bunke døde børn, som de israelske monsterunger er i færd med at fortære. Studieværten lader kunstneren forklare, at billedet viser "Gaza-massakren... og den zionistiske fjendes grusomhed og barbari". Det palæstinensiske selvstyre har under Oslo-aftalerne forpligtet sig til at forberede sit folk på fred med Israel.
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Sommerlejr for unge opkaldt efter notorisk massemorder
17. juli 2012 - En Fatah-sponsoreret sommerlejr for unge palæstinensere har fået navnet "Dalal Mughrabis søstre", opkaldt efter den kvindelige terrorist, Dalal Mughrabi, der i 1978 ledte det mest dødbringende terrorangreb i Israels historie med 37 dræbte. 12 af de dræbte var børn. Guvernøren for Jeriko-distriktet på Vestbredden sagde til sommerlejrens deltagere, at Mughrabi og andre, som har "ofret sig", "skal være en ledestjerne for os i vores handlinger."
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

To selvmordsbombemænd hyldes på palæstinensisk tv
8. juli 2012 - Efter Israel udleverede ligene af to selvmordsbombemænd, der havde udført terrorangreb på to busser i 2004 med henholdsvis 11 og 8 dræbte, sendte det palæstinensiske selvstyres tv-kanal fra terroristernes begravelse, hvor de to blev hyldet som "et lys, der oplyser frihedens tunnel for det palæstinensiske folk på vejen mod uafhængighed".
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Selvstyret udgiver officiel propagandaguide
19. juni 2012 - Det palæstinensiske selvstyre har udgivet en bog med instrukser til palæstinenserne om hvilke ord, man skal bruge, i stedet for "den israelske og amerikanske udbredelse af forgiftede udtryk." Bogen, der hedder "Terminologi i medier, kultur og politik", giver et godt indblik i selvstyrets holdninger, politik og ideologi.
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

PA TV underviser børn i at lave landkort uden Israel
9. maj 2012 - I et børneprogram på den officielle palæstinensiske tv-kanal (som er under Mahmoud Abbas' kontrol) undervises børn i at lave landkort dekoreret med det palæstinensiske flag, som dækker hele det område, der i dag er Israel.
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

PA TV: "Haifa er en kendt palæstinensisk havneby"
4. november 2011 - Det palæstinensiske selvstyre fortsætter med at promovere en verden uden Israel ved at fremstille israelske byer som palæstinensiske. Denne uge genudsendte selvstyrets tv, der er under Mahmoud Abbas' kontrol, en "dokumentar", der beskriver Haifa, Akko, Ashkelon, Jaffa og Geneseret Sø som palæstinensiske.
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Selvstyret hylder Gilad Shalits kidnapning
3. november 2011 - En højtstående repræsentant for det palæstinensiske selvstyre, Jibril Rajoub, lovpriste på selvstyrets tv operationen, hvor den israelske soldat Gilad Shalit blev taget til fange og holdt som gidsel i over fem år.
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Selvstyret hylder terrorist, ansvarlig for drab på 30
2. november 2011 - Det palæstinensiske selvstyres tv-kanal bringer udsendelse, der hylder Abbas al-Sayid, som planlagde selvmordsbombeangrebet på et middagsselskab, påsken 2002, der kostede 30 civile israelere livet.
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Tegning i selvstyrets avis: Hele Israel er Palæstina
25. august 2011 - En tegning i selvstyrets officielle avis beskriver palæstinensernes endelige mål som værende en stat, der omfatter hele Israel. Grænsen omkring hele området kaldes "den eneste røde linie". Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Antisemitisme i selvstyrets aviser
16. juni 2011 - Følgende udsagn kunne på det seneste læses i selvstyrets officielle avis: Jødedommen er en "forvansket, korrumperet, forfalsket religion", jødernes "onde natur er nedarvet fra Adams første søn [Kain]", og jøderne stræber efter "evigt herredømme over verden".
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Abbas benægter jødisk historie, fabrikerer palæstinensisk
24. maj 2011 - I en tale, oplæst i Gaza på vegne af Mahmoud Abbas, benægtes jødernes tusindårige historie i Israel. Til gengæld hævder Abbas, at den palæstinensiske historie i området kan spores 9000 år tilbage.
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Selvstyret vil aflønne terrorister
20. maj 2011 - Det palæstinensiske selvstyre har vedtaget en lov, ifølge hvilken der vil blive udbetalt månedlig løn til alle palæstinensere, der sidder i fængsel i Israel for terrorrelateret kriminalitet. Det betyder, at donorpenge fra bla. EU indirekte vil gå til terrorister. Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Selvstyret definerer "Palæstina" som omfattende hele Israel
14. april 2011 - I modsætning til det palæstinensiske selvstyres forsikringer overfor det internationale samfund om, at man anerkender Israels ret til at eksistere og ønsker en palæstinensisk stat alene omfattende Vestbredden og Gaza, promoverer man fortsat internt overfor palæstinenserne ønsket om et Palæstina omfattende Tel Aviv, Haifa, Galilæa, Negev, Rosh Hanikra, Cæsarea, Akko, Masada, Beit Shean og Jerusalem - eller med andre ord: hele Israel. Læs PMWs artikel (på engelsk)...

En trejdedel af palæstinenserne støtter mordet på jødisk bosætter-familie
7. april 2011 - I en israelsk-palæstinesisk meningsmåling svarer en trejdedel af de adspurgte palæstinenserne, at de støtter et angreb i sidste måned, hvor en hel familie i bosættelsen Itamar på bestialsk vis blev myrdet. De dræbte var, udover de to forældre, tre børn på henholdsvis 11 år, 4 år og 3 måneder.
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Selvstyret hylder terrorist, der dræbte 30 civile i 2002
31. marts 2011 - Palæstinensisk minister besøger familien til den palæstinensiske terrorist, der planlagde et angreb på et påskemiddagsselskab i 2002, som kostede 30 israelske civile livet. Ministeren overrækker en æresbevisning med terroristens navn ved siden af det palæstinensiske selvstyres logo. Som PMW løbende dokumenterer, er hyldest af terrorister er en integreret del af selvstyrets politik. Læs PMWs artikel (på engelsk)...

PA TV: 'Israels undergang er alle palæstinenseres håb'
9. marts 2011 - Et talk show på det palæstinensiske selvstyres tv-kanal promoverer klassiske anti-semitiske myter om jøders overdrevne interesse for penge. Gæsten og værten er enige om, at palæstinenserne må kæmpe for at tilintetgøre Israel for at "befri hele det palæstinensiske hjemland".
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Abbas: 'Nej til vold, ja til krig mod Israel'
30. januar 2011 - Mahmoud Abbas kommer med modstridende udtalelser: Til vestlige journalister siger han, at han aldrig vil vende tilbage til vold. Men til et arabiske publikum har han et helt andet budskab: "Vi ønsker ikke at føre en voldelig kamp, fordi vores manglende evne og den internationale atmosfære ikke tillader det" og "Jeg har sagt mere end en gang, at hvis [de arabiske stater] vil have krig - er vi med dem."
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Selvstyret: Israel og USA ansvarlig for arabiske problemer
12. januar 2011 - Ifølge en konspirationsteori støttet af det palæstinensiske selvstyre er Israel - og i mindre grad USA - ansvarlige for en række problemer i den arabiske verden, herunder den libanesiske borgerkrig, problemerne i Sudan og Yemen samt forfølgelse af kristne og palæstinensere i Irak.
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

PA-avis: Israels handlinger, et "satanisk plot"
10. januar 2011 - Det palæstinensiske selvstyre fortsætter med at sprede løgnen om, at Israel søger at ødelægge Al Aksa-moskeen i Jerusalem. I virkeligheden har Israel siden 1967 tværtimod sikret muslimer adgang til deres hellige steder, i skarp kontrast til Jordan, der under sin besættelse af Jerusalems gamle by (1948-67) lod jødiske helligdomme ødelægge.
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

PA-avis: Israel søger menneskehedens undergang
28. december 2010 - Palæstinensisk avis under selvstyrets kontrol beskriver Israel som et land, der ønsker "ødelæggelsen af menneskeheden", at "dræbe nationer" og "sprede en kultur af had og racisme mellem mennesker." Læs PMWs artikel (på engelsk)...

PA TV: "Jesus var palæstinenser - det betvivler ingen"
24. december 2010 - En fast bestanddel af den palæstinensiske delegitimerng af Israel består i historisk revisionisme og benægtelse af den jødiske tilknytning til landet. I dette eksempel fremstilles Jesus som "palæstinenser". Jesus, der som bekendt var jøde, levede ca. 600 år før den arabiske invasion af området. Læs PMWs artikel (på engelsk)...

"Palæstina er stort", omfatter hele Israel
22. december 2010 - I modstrid med Mahmoud Abbas' utalelser om, at selvstyret anerkender Israel, præsenterer selvstyret fortsat indadtil på arabisk en verden uden Israel. Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Selvstyret beskylder Israel for ikke at redde palæstinensiske fanger fra brand
7. december 2010 - Palæstinensisk minister benytter branden i det nordlige Israel til at sprede et rygte om, at israelske myndigheder med overlæg lader palæstinensiske fager i stikken i flammeinfernoet. Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Opfordring til hellig krig mod Israel på PA TV
30. november 2010 - Det palæstinensiske selvstyres officielle tv-kanal, PA TV, sender en sang med opfordring til jihad (hellig krig) imod Israel. Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Fatah hædrer München-terrorist
25. november 2010 - En af arkitekterne bag den palæstinensiske massakre på 11 israelske sportsfolk i München i 1972, blev for nylig hædret ved en forsamling af Mahmoud Abbas' parti Fatah.
I april beskrev en palæstinensisk avis under selvstyrests kontrol Fatah-terroristen som "en funklende stjerne" og selve operationen som "bare en af mange skinnende stationer" i terroristens liv. Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Hate speach i børnehøjde: 'Jøderne' dræbte Arafat
18. november 2010 - På årsdagen for Yasser Arafats død viser PA TV videoer med børn, der gentager den vedvarende myte, at "jøderne" var ansvarlige for den palæstinensiske leders død.
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Palæstinensisk historieforfalskning
15. november 2010 - Både det palæstinensiske selvstyre og Hamas promoverer myten om, at Israel blev oprettet, ikke på grund af jødernes historiske tilknytning til landet, men for at skaffe Europa af med jøderne. Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Rapport: Forbereder selvstyret palæstinenserne på fred?
3. november 2010 - Opildnen til had, ikke-anerkendelse af Israel og glorificering af terrorister fortsatte uforstyrret under de indirekte forhandler, der fandt sted mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre i juli-august 2010 - til trods for den palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas', løfter om det modsatte.
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

PA TV beskriver det nordlige Israel som "besat land"
2. november 2010 - Palæstinensiske børn på udflugt til Tiberias og Galilæa i det nordlige Israel får at vide, at de befinder sig på besat, palæstinensisk land. Læs PMWs artikel (på engelsk)...

PA TV spreder ny løgn om tortur i israelske fængsler
1. november 2010 - Tegninger der viser fiktiv israelsk tortur af palæstinensiske fanger er del af en ny introduktion til et tv-program for palæstinensiske fanger og deres familier.
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

PA TV: To lande grænser op til Libanon - Syrien og Palæstina
31. oktober 2010 - I en palæstinensisk tv-quiz for universitetsstudenter stilles spørgsmålet: "Hvormange lande deler grænse med Libanon?". Det rigtige svar, som bekræftes af tv-værten, er: "to lande: Syrien og Palæstina".
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Historieforfalskning og anti-semitisme: Jøder forfulgt i Europa pga. deres "store kærlighed for penge"
28 . oktober 2010 - Historieprogram på palæstinensisk tv gentager velkendt historieforfalskning med klassisk anti-semitisk fremstilling af jøder. Læs PMWs artikel (på engelsk)...

PA TV: Indbyggere i Tel Aviv er "bosættere"
28. oktober 2010 - Tv-program om Jaffas historie (Jaffa er i dag en del af den israelske storby Tel Aviv) viser muslimsk begravelsesplads med overskriften "Jaffa's hellige steder er i bosætternes hænder". Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Selvmordsbombeangreb kaldes "heroisk" på mindesmærke
19. august 2010 - På et monument på en plads i Vestbred-byen Madama hædres et selvmordsangreb i den israelske by Herzliya som "heroisk". Bombemanden dræbte en pige på 15 år og sårede 16 andre. Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Selvstyret udelukker ikke væbnet konflikt
12. august 2010 - Til trods for at det palæstinensiske selvstyre blev skabt på basis af afståen fra brugen af vold, og trods vedvarende forsikringer overfor det internationale samfund om, at man fortsat bekender sig til samme principper, udtaler selvstyrets tidligere premierminister og nuværende leder af PLOs Jerusalem-afdeling, Ahmad Qurei, at "modstand" (palæstinen-sernes betegnelse for terror) alene er midlertidigt suspenderet, da man p.t. finder taktikken uprofitabel.
Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Abbas: "Jeg accepterer ikke en jødisk stat"
4. maj 2009 - I en tale ved det palæstinensiske "ungdomsparlament" i Ramallah gav Mahmoud Abbas helt utvetydigt udtryk for, at han ikke vil acceptere Israel som en jødisk stat. Han gjorde samtidig nar ad idéen om Israel som en jødisk stat, hvorefter tlskuerne kvitterede med smil og hujen.
Læs to PMW-nyhedsbreve her og her.

Fatah anerkender stadig ikke Israel
17. marts 2009 - Højtstående Fatah-leder Mohammad Dahlan: Fatah anerkender ikke Israel, men det palæstinensiske selvstyre er nødt til at anerkende Israel for fortsat at kunne modtage penge fra det internationale samfund. Selvstyrets leder, Mahmoud Abbas, har tidligere givet udtryk for samme synspunkt. Læs PMWs artikel (på engelsk)...

Se også denne artikel på Israel-Online:

Abbas udelukker ikke fortsat væbnet kamp
3. juni 2009 - Den palæstinensiske ledelse, under den angiveligt "moderate" Mahmoud Abbas, nægter fortsat at acceptere eksistensen af en jødisk stat i Palæstina. Ethvert jødisk tilhørsforhold til Jerusalem afvises, mens Abbas efter eget udsagn ikke vil udelukke væbnet kamp mod Israel i fremtiden, skulle lejligheden byde sig. Læs mere...

Flere nyhedsbreve fra Palestinian Media Watch her.

Besøg PMWs hjemmeside på www.palwatch.org


Tilbage

Untitled Document