Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document



 

 

Media Watch

Palæstinensiske og andre arabiske medier

Det palæstinensiske selvstyre fortsætter propagandaen imod Israel
Den israelske NGO Palestinian Media Watch overvåger løbende de palæstinensiske medier og dokumenterer, hvordan selvstyret under Præsident Mahmoud Abbas - i direkte modstrid med løfterne til det internationale samfund - udsætter sine borgere for en stadig strøm af propaganda, der delegitimerer den jødiske stat og glorificerer vold og terror imod israelere. Se de mange eksempler her.

Fatahs budskab: Palestina fra Jordan-floden til Middelhavet
29. september 2018 - Billedet ovenfor, posted på Fatahs Facebook-side i sidste uge, viser en palæstinensisk dreng, der skriver følgende ord henover at kort af hele Israel samt de palæstinensiske selvstyreområder: "Palæstina fra floden til havet." Tegningen reflekterer selvstyrets gennemgående budskab til det palæstinensiske folk om, at Israel ikke har nogen ret til at eksistere, uanset hvilken fremtidig grænsedragning, man end måtte kunne forestille sig.
Læs mere (på engelsk)...

Selvstyrets tv hylder palæstinenere, der lynchede to israelere i 2000
5. juli 2018 - Det palæstinensiske selvstyres tv-kanal hylder de palæstinensere, som i oktober 2000, under optakten til "den anden intifada," som over fem år kostede ca. 1000 israelske civile livet, lynchede to reservister fra den israelske hær, som ved en fejl var kørt ind i Vestbred-byen Ramallah. De to israelere blev tæsket ihjel, hvorefter deres lig blev skændet. Gerningsmændene og deres familie har til dato modtaget over 3 mio kroner af selvstyret som følge af deres udåd.
Læs mere (på engelsk)...

Palæstinensere lyncher, dræber og lemlæster to reservister fra den israelske hær, Ramallah, 12. oktober 2000.

Ironisk: Selvstyret deltager i konference imod finansiering af terror
25. juni 2018 - Det palæstinensiske selvstyre, der helt åbent udbetaler store summer til terrordømte mordere i israelske fængsler og efterladte familier til selvmordsbombeterrorister, deltog i april i en konference i Paris med titlen "Ingen penge til terrorisme." Selvstyrets rundhåndede økonmiske støtte til terror er blevet fordømt af det internationale samfund, og USA har besluttet at indstille sin støtte til selvstyret, indtil terror-financieringen ophører. Den palæstinensiske ledelse har dog meddelt, at støtten vil fotsætte.
Læs mere (på engelsk)...

Mahmoud Abbas: Jøderne var selv skyld i holocaust
2. maj 2018 - Under sin åbningstale for PLO's "palæstinensiske nationale råd" gav selvstyreformand Mahmoud Abbas udtryk for sine antisemitiske holdninger. Hovedbudskabet var at jøderne selv var skyld i den europæiske antisemitisme på grund af deres "sociale rolle" som ågerkarle. Abbas skrev i sin tid en holocaust-benægtende doktorafhandling, hvori han beskylder "zionister" for at have opfundet "myten" om 6 millioner dræbte jøder samt at have samarbejdet med nazisterne. Realiteten er, at det var palæstinensernes ledere, der samarbejdede med nazisterne under 2. Verdenskrig.
Læs mere her (på engelsk)...

Selvstyret offentliggør årets budget - inkl. 2 mia til terror
28. marts 2018 - Det palæstinensiske selvstyre under ledelse af Mahmoud Abbas har offentliggjort sit overordnede driftsbudget for året 2018, der samlet set udgør 4,76 mia dollars. Det fremgår samtidig at 7,5% af bugettet (355 mio dollars eller omkring 2,13 mia danske kroner) er afsat til lønninger til palæstinensere i israelske fængsler samt familier til "martyrer." Hovedparten af disse midler går således direkte eller indirekte til palæstinensere involveret i terror imod Israel. Beløbet svarer til omkring 44% af den økonomiske hjælp, selvstyret forventer at modtage fra internationale donorer.

Det palæstinensiske budget blev offentliggjort kun få dage efter USA vedtog den såkaldte Taylor Force Act, ifølge hvilken USA vil indstille sin finansielle støtte til selvstyret, indtil det ophører med at yde økonomiske støtte til terror. Den amerikanske lov er opkaldt efter en turist fra USA, der i 2016 blev dræbt af en palæstinensisk terrorist i Israel. Morderen blev efterfølgende hyldet som en helt af selvstyret, ligesom hans efterladte familie nu modtager en livslang "martyr-pension." Selvstyret har offentligt fordømt USA's beslutning om at tilbageholde den økonomiske hjælp.
Læs mere her (på engelsk)...

Palæstinensisk by rejser monument for Saddam Hussein
20. oktober 2017 - Den palæstinensiske by Qalqilya på Vestbredden har, ifølge medievagthunden MEMRI, opkaldt en vej efter Saddam Hussein og desuden rejst et mindesmærke til ære for den irakiske diktator. Byens guvernør kaldte Hussein for "et symbol for heltemod, ære, originalitet og kampgejst," mens monumentet prydes af inskriptionen "Arabisk Palæstina fra floden til havet" - et kendt slogan med ønsket om et kommende Palæstina, der omfatter hele det nuværende Israel.
Læs mere...

Gazas civile som menneskelige skjolde
Er du stadig i tvivl om, at Hamas bruger Gazas civile som menneskelige skjolde? Her opfordrer en Hamas-talsmand på krigens første dag palæstinensere til at "konfrontere israelske krigsfly med deres bare bryst" (Memri-TV, 8. juli 2014). Der er også rapporter om, at Hamas har bedt palæstinensere blive i områder, som Israel har advaret om, at man vil angribe. Selv FN's lokale organisation, UNRWA, har anerkendt, at Hamas bruger civile institutioner til militære formål (alle links'ne er på engelsk).

FN lærer palæstinensiske børn at hade Israel
20. august 2013 - FN's særlige division for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, afholder sommerlejre for palæstinensiske børn i Gaza og på Vestbredden. Her lærer børnene at 'jøderne er ulven,' og at de en dag vil 'vende tilbage' til deres forfædres hjem i Haifa, Jaffa, Akko og Nazareth - alle byer i det nuværende Israel. I en dokumentarfilm på YouTube interviewes både elever og lærere i UNRWA's sommerlejre. "Jeg vil besejre jødene," fortæller en elev. En anden deltager konkluderer: "Sommerlejren lærer os, at vi skal befri Palæstina." Læs mere...

Abbas udelukker ikke fortsat væbnet kamp
3. juni 2009 - Den palæstinensiske ledelse, under den angiveligt "moderate" Mahmoud Abbas, nægter fortsat at acceptere eksistensen af en jødisk stat i Palæstina. Ethvert jødisk tilhørsforhold til Jerusalem afvises, mens Abbas efter eget udsagn ikke vil udelukke væbnet kamp mod Israel i fremtiden, skulle lejligheden byde sig. Læs mere...

Gensyn med Al-Dura
11. juni 2008 - Det ikoniske billede af Mohammed Al-Dura var med til at vende verdensopinionen imod Israel i starten af "den anden intifada". Nu har en domstol i Paris afgjort at en fransk medieovervågningsgruppe var i sin gode ret til at kalde den franske TV-kanals rapport for et fupnummer. Dommen åbner op for en ærlig diskussion af al-Dura-sagen og af dækningen af den israelske-palæstinensiske konflikt i almindelighed. Læs mere...

Media Watch | PA-TV: Palæstina i stedet for Israel
3. december 2007 - Allerede dagen efter, at israelske og palæstinensiske ledere ved fredskonferencen i Annapolis lovede at forhandle en fredstraktat på plads inden udgangen af 2008, fortsætter Mahmoud Abbas’ Palæstinensiske Selvstyre med, overfor sit folk, at male et billede af en verden uden Israel.
Læs mere...

Mickey Mouse underviser i had og vold på palæstinensisk TV
13. maj 2007 - En palæstinensisk kopi af Walt Disneys Mickey Mouse er et fast indslag i et børneprogram på Hamas' officielle TV-kanal. Her underviser den kendte mus børnene i voldelig kamp mod Israel og USA, og i et forestående islamisk verdensherredømme. Musen har vakt opsigt i Vesten og fået den palæstinensiske informationsminister til at bekymre sig om palæstinensernes omdømme. Læs mere...

Selvstyrets TV: Jøder har ingen historisk tilknytning til Grædemuren
25 . oktober 2006 - Det palæstinensiske selvstyre søger systematisk, gennem propagandaudsendelser forklædt som historiske programmer, at omskrive historien i palæstinensernes bevidsthed, for at udviske det jødiske folks tilhørsforhold til Israel. Det seneste budskab fra selvstyret er, at jøderne i virkeligheden slet ingen historisk tilknytning har til Grædemuren. Læs mere...

Antisemitiske og anti-israelske karikaturtegninger i arabiske aviser
De arabiske aviser, der alle er helt eller delvis under de arabiske regimers kontrol, flyder over af anti-israelske karikaturtegninger. Men regulære angreb på jødedommen såvel som tegninger af klassisk antisemitisk tilsnit hører heller ikke til sjældenhederne i palæstinensiske og andre arabiske medier.
Læs mere...

Valgvideo fra Hamas: Væbnet kamp indtil Israels udslettelse
21. december 2005 - I en ny valgvideo fra terrorgruppen Hamas erklærer terrorgruppen Hamas på ny, at den ikke vil opgive sin væbnede kamp, før Israel er udslettet. Videoen hylder en ny palæstinensisk "ideologisk generation, som elsker døden, ligesom vore fjender elsker livet." Læs mere...

Selvstyret: Udslettelsen af Israel er fortsat vores mål
14. september 2005 - Udslettelsen af Israel er fortsat et ønskeligt og opnåeligt mål ifølge Det Palæstinensiske Selvstyres budskab til sit folk. Intensiteten i budskabet er blevet øget på Selvstyrets fjernsyn siden den israelske tilbagetrækning fra Gaza, gennem religiøse, politiske og uddannelses-mæssige lederes fremstilling af begivenhederne dér som et første skridt mod Israels udslettelse. Læs mere...

Det Palæstinensiske Selvstyre fortsætter
med at
støtte terror
26. juli 2005 - Mens verden roser Det Palæstinensiske Selvstyre for dets "kamp" mod terror, fortsætter Selvstyret på arabisk med uformindskt styrke legitimeringen og glorificering af den terror, som er rettet mod israelere. Læs mere...

Palæstinensisk TV:
Udryddelse af jøder - historiens uundgåelige mål

21. maj 2005 - Ifølge fredagens prædiken ved Det Palæstinensiske Selvstyres religiøse overhoved, Ibrahim Mudayris, vil historiens afsluttende fase bestå i undertvingelsen af alle kristne lande under islam og udryddelsen af hver eneste jøde. Læs mere...

Ny hade-video på palæstinensisk TV: Israel står bag alle verdens terrorhandlinger og krige
22. september 2004 - Den sidste nye eksempel på Det Palæstinensiske Selvstyres hjernevask af sin befolkning i had til det israelske folk består i en musikvideo i ægte "Goebbelsk" propagandastil. Billeder af israelske soldater krydsklippes med ofre for krig og massakrer (bl.a. jødiske ofre), hvorved Israel gøres ansvarlig for alverdens ulykke, vold og terror.
Læs mere...

Det Palæstinensiske Selvstyres religiøse ledere opfordrer til folkemord på jøder
14. september 2004 - To gange på tre dage har Det Palæstinensiske Selvstyres religiøse ledere åbent opfordret til folkemord på jøder. De to udsendelser på Selvstyrets officielle tv fremstillede begge drabet på jøder, ikke alene som værende Allahs vilje, men også som et nødvendigt skridt i historien, som bør gennemføres nu. Læs mere...

Musikvideoer promoverer had
10. september 2004 - Det Palæstinensiske Selvstyre bruger musikvideoer som et redskab til at fremkalde had og vold blandt palæstinensiske børn. De seneste måneder har Selvstyrets tv-kanal med stigende hyppighed udsendt hadefulde udsendelser, rettet mod børn. Læs mere...

Grov palæstinensisk billedmanipulation
20. august 2004 - Det Palæstinensiske Selvstyre bruger billede af Holocaust-offer til at skildre palæstinensiske "flygtninge" som "ofre" for Israel. Billedmanipulationen optrådte i en udsendelse på en af selvstyret kontrolleret TV-kanal. Programmet, der blev sendt fire gange i løbet af sommeren, er del af en løbende propagandakampagne, der støtter opfattelsen af palæstinensernes ret til et Palæstina omfattende hele det nuværende Israel. Læs mere...

Selvstyre opfordrer palæstinensiske børn til vold

Se dokumentar af den israelske organisation for overvågning af palæstinensiske medier, Palestinian Media Watch:

"Ask for Death" (7 min)


Tilbage

 

Untitled Document