Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document



 

 

Israel-Online, 14. september 2005

Det Palæstinensiske Selvstyre: Udslettelsen af Israel er et ønskeligt og opnåeligt mål

Af Itamar Marcus & Barbara Crook

Udslettelsen af Israel fremstår fortsat som et ønskeligt og opnåeligt mål ifølge Det Palæstinensiske Selvstyres budskab til det palæstinansiske folk.

Intensiteten i det hadefulde budskab er blevet øget på Selvstyrets fjernsyn (PA TV) siden den israelske tilbagetrækning fra Gaza, gennem religiøse, politiske og uddannelsesmæssige lederes fremstilling af begivenhederne dér som et første skridt mod Israels udslettelse.

Tre PA TV-programmer betonede dette mål i forrige uge.

Palæstina ifølge
Selvstyrets TV.

Det første, som var en genudsendelse af et program i såkaldt "historisk uddannelse," udsendt første gang i 2003, gentog Selvstyrets budskab om, at Israel ikke har ret til at eksistere, fordi hele Israel er "Palæstina", og at Israels fortsatte eksistens som sådan udgør en trussel mod hele den arabiske verden.

Udsendelsen på PA TV viste et kort over hele Israel, markeret som Palæstina under PLO's flag, mens fortælleren sagde, at hvis Palæstina ikke er "helt," altså hvis Israel fortsætter med at eksistere, er det som en dødbringende kniv boret ind i hjertet på den arabiske nation, som truer denne i dens helhed.

Sendt på PA TV den 6. september 2005, en genudsendelse fra 1. juli 2003.

Klik her for at se videoen.

I et andet program gav en palæstinensisk akademiker udtryk for samme længsel efter Israels endelige udslettelse, idet han beskrev glæden over tilbagetrækningen fra Gaza som ufuldstændig, indtil Israel er udslettet.

"Intet kan sammenlignes med denne glæde; den undertrykte overmander undertrykkeren. Men vores lykke vil først være fuldkommen, når alle vore landområder vender tilbage til os - [Vest]bredden, Jerusalem, Tel Aviv, Jaffa, Haifa, Safed og andre stjålne byer".

Dr. Ismaeil Al-Fara, underviser ved Al-Quds University og direktør for Sammenslutningen af handicappede palæstinensere i Khan Yunis. Udsendt på PA TV, 2. september 2005.


Børn særligt udsatte

Den israelske NGO, Palestinian Media Watch har i årevis advaret om farerne ved Selvstyrets indoktrinering til at betragte Israels eksistens som ulovlig og midlertidig, især overfor børn.

Følgerne af denne undervisning blev set igen i denne uge, hvor tre børn fremviste deres tegninger af kort over "Palæstina" på PA TV. Alle tre børn havde på deres tegninger udraderet Israels eksistens, mens kortene var omkranset af pigtråd som symbol på, at "Palæstina" er ved at kvæles af Israel.

Tegning af kort over Palæstina.

En af børnene, Mahmoud Eid, forklarer: "Med denne tegning har jeg ønsket at beskrive de kæder, som besættelsen påfører vores folk. Jeg tegnede dette kort over Palæstina med det palæstinensiske flag for at sige til vores folk, at Palæstina stadig er Palæstina, og at palæstinenserne fortjener det – ikke jøderne."

En anden dreng, Udai, siger: "Jeg har tegnet dette kort, så
vi ikke glemmer vores plads på kortet."

Klik her for at se videoen.

Det afgørende er, at børnene kalder hele Israel for "Palæstina", og hele Israel siges at udgøre "besættelsen." Disse konklusioner er ikke overraskende - de er det direkte resultat af ti års selvstyreundervisning. Selvstyrets skolebøger – selv dem der blev udgivet sidste år - erstatter Israel med "Palæstina" på alle kort. Desuden refererer ordet "besættelse" i skolebøgerne til hele Israel.

Et eksempel fra en skolebog (National Education, sjette klasse, s. 16, Selvstyrets undervisningsministerium, 2000, oversat af CMIP):

"Kolonialisme: Palæstina oplevede den britiske besættelse efter første verdenskrig i 1917 og den israelske besættelse i 1948..."

Disse programmer styrker det budskab, som Selvstyrets undervisningssystem har leveret i årevis, og lærer palæstinensiske børn at betragte fredsprocessen som midlertidig og Israels udslettelse som et opnåeligt og uundgåeligt mål.

Kilde: Palestinian Media Watch Bulletin, 14. september 2005


Se PMWs video-arkiv med materiale om 12 emner, herunder Selvstyrets opildnen til folkemord og Selvstyrets opfordringer til børn om at søge martyrdommen:
http://www.pmw.org.il/tv.html


Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.