Israel-Online,
16. februar 2006
Arabiske løgne og demokratiske
muslimer
Af Dan Harder
En gruppe af danske muslimer har for
nylig under navnet "Demokratiske Muslimer"
påtaget sig den noble opgave at tilbagevise arabisk
løgn og misinformation om vores lille, danske
demokrati. Det er yderst prisværdigt.
Men nogle af gruppens mest fremtrædende medlemmer
befinder sig herved i en helt ny og uvant rolle.
En af gruppens talsmænd, Fathi el-Abed fra Dansk-Palæstinensisk
Venskabsforening, har i hvert fald været særdeles
aktiv, gennem de senere år, med at sprede arabiske
løgne, myter og misinformation om et andet lille
demokrati, nemlig Israel.
Listen over el-Abeds løgne er nærmest
uendelig, men fælles for dem alle er, at de er
identiske med den anti-israelske propaganda, som de
arabiske ledere udsætter deres befolkninger for.
Blandt Fathi el-Abeds mere ekstreme påstande
i forskellige af landets større aviser gennem
de seneste år kan nævnes:
1) Ingen arabiske stater angreb Israel i 1948.
2) Hverken Egypten, Jordan eller Syrien angreb Israel
i 1967.
3) Palæstinenserne stammer fra filistrene og
kanaanæerne (før jøderne), og er
derfor områdets oprindelige folk.
4) Israels eksistens bygger ikke på internationale
aftaler og gyldig folkeret.
5) Israels eksistens har aldrig været truet,
hverken militært eller på anden måde.
6) Araberne har aldrig nægtet jøder adgang
til Grædemuren i Jerusalem.
7) Det Palæstinensiske Selvstyre er et ægte
demokrati, mens Israel ikke er mere demokratisk end
Nazi-tyskland.
8) Israel angriber med overlæg civile, ubevæbnede
palæstinensere.
9) Palæstinenserne begår ikke terror.
10) Palæstinenserne har allerede levet op til
deres forpligtelser ifølge "køreplanen
for fred".
Også Naser Khader, som vi alle respekterer for
hans åbenlyse kærlighed til demokratiet,
har det svært med sandheden, når det kommer
til Israel (omend i markant mindre grad end el-Abed).
Khader fremstiller, efter arabisk sædvane, FN-resolution
242, som om den kun indeholdt krav til Israel, sammenligner
Israel med Nordkorea og det sydafrikanske Apartheid-regime,
og har generelt rod i kronologien i forhold til selvmordsbomber
og israelsk forsvar herimod.
Om "Demokratiske Muslimers" nye kamp mod
den anti-danske propaganda er et udtryk for et nyt forhold
til arabisk propaganda i almindelighed, er tvivlsomt.
Det er blot ikke i deres interesse at støtte
løgnene om Danmark.
Mohammed-sagen afdækker de grundlæggende
problemer i Mellemøsten. Først og fremmest
de arabiske magthaveres afvisning af ytringsfrihed,
demokrati og modernitet, deres brug af løgn og
hadefuld propaganda, og deres meddelagtighed i vold
og "spontane demonstrationer" i deres interne
kamp for at holde på magten.
Nu hvor vi selv har prøvet at være ofre
for den arabiske propagandamaskine, kunne man håbe
at danskerne fik en øget forståelse for,
hvordan tingene foregår i Mellemøsten,
og i fremtiden ville tage arabiske påstande med
et gran salt.
Tilbage
|