Israel-Online, 29. juli
2014
DIIS-kvalificeret II
Af Dan Harder
Der er stadig store problemer med både
uredelighed og politisk slagside blandt flere af de
eksperter ved Dansk Institut for Internationale Studier
(DIIS), som beskæftiger sig med den israelsk-arabiske
konflikt.
Under Gaza-krigen i januar 2009 kritiserede
jeg i et
indlæg i Jyllands-Posten DIIS for at lægge
sit gode navn til en række anti-Israel-propagandister
forklædt som uvildige mellemøsteksperter.
Jeg nævnte tre, og fik efterfølgende en
forurettet email fra DIIS om, at kun to af dem havde
haft sin gang hos DIIS. Jeg beklagede fejlen, med foreslog
samtidig, at DIIS måske skulle se deres eksperter
lidt bedre efter i sømmene. Det råd har
DIIS øjensynligt ignoreret, for under den aktuelle
Gaza-krig har to andre DIIS-eksperter været ude
med tendensiøs og Israel-fjendsk misinformation
i de danske medier.
I mit indlæg
i Jyllands-Posten 22. juli 2014 gav jeg eksempler
på, hvordan seniorforsker Lars Erslev Andersen
leverede en række lodrette løgne om Israels
dårligdomme i DR2's
Deadline 18. juli, hvor han også entusiastisk
promoverde en de facto-nedlæggelse af den jødiske
stat gennem en såkaldt "enstatsløsning."
Kun en uge efter kommer så endnu en DIIS-ekspert
på banen med nye udokumenterede anklager mod Israel.
I en artikel
i dagbladet Politiken 25. juli 2014 beskylder seniorforsker
Mona Kanwal Sheikh Israel for at begå krigsforbrydelser,
herunder at bruge ulovlige våben, at bombe civile
mål og at "tæppebombe" Gaza.
Samtlige anklager er helt udokumenterede, al den stund
at krigshandlingerne stadig pågår, og der
endnu ikke har været mulighed for at analysere
de enkelte hændelser.
Påstanden om tæppebombing er særligt
infam. Faktum er, at Israel benytter nogle af verdens
mest avancerede og præcise våben til at
ramme Hamas' militære infrastruktur, herunder
raketaffyringsramper, våbenlagre, tuneller og
kommandocentraler. Det er det modsatte af tæppebombning.
Det er et tragisk faktum, at civile også bliver
ramt ved sådanne angreb. Men i betragtning af
Hamas' dokumenterede brug af civile hjem og institutioner
til militære formål (hvilket naturligvis
er en krigsforbrydelse),
er det ingenlunde givet, at Israel også har overtrådt
krigens love.
Mona
Kanwal Sheikhs udokumenterede anklager er simpelthen
uværdige for en person i sådan en position.
Mon ikke det er på tide, at ledelsen hos DIIS
begynder at stille nogle krav om redelighed og upartiskhed
til de eksperter, der udtaler sig i det velrenomerede
instituts navn?
Læs også:
Redaktørens
kumme: DIIS-kvalificeret, 7. januar 2009
Tilbage
|