Israel-Online, 29. juli 2014
DIIS-kvalificeret II

Af Dan Harder

Der er stadig store problemer med både uredelighed og politisk slagside blandt flere af de eksperter ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som beskæftiger sig med den israelsk-arabiske konflikt.

Under Gaza-krigen i januar 2009 kritiserede jeg i et indlæg i Jyllands-Posten DIIS for at lægge sit gode navn til en række anti-Israel-propagandister forklædt som uvildige mellemøsteksperter.

Jeg nævnte tre, og fik efterfølgende en forurettet email fra DIIS om, at kun to af dem havde haft sin gang hos DIIS. Jeg beklagede fejlen, med foreslog samtidig, at DIIS måske skulle se deres eksperter lidt bedre efter i sømmene. Det råd har DIIS øjensynligt ignoreret, for under den aktuelle Gaza-krig har to andre DIIS-eksperter været ude med tendensiøs og Israel-fjendsk misinformation i de danske medier.

I mit indlæg i Jyllands-Posten 22. juli 2014 gav jeg eksempler på, hvordan seniorforsker Lars Erslev Andersen leverede en række lodrette løgne om Israels dårligdomme i DR2's Deadline 18. juli, hvor han også entusiastisk promoverde en de facto-nedlæggelse af den jødiske stat gennem en såkaldt "enstatsløsning."

Kun en uge efter kommer så endnu en DIIS-ekspert på banen med nye udokumenterede anklager mod Israel. I en artikel i dagbladet Politiken 25. juli 2014 beskylder seniorforsker Mona Kanwal Sheikh Israel for at begå krigsforbrydelser, herunder at bruge ulovlige våben, at bombe civile mål og at "tæppebombe" Gaza.

Samtlige anklager er helt udokumenterede, al den stund at krigshandlingerne stadig pågår, og der endnu ikke har været mulighed for at analysere de enkelte hændelser.

Påstanden om tæppebombing er særligt infam. Faktum er, at Israel benytter nogle af verdens mest avancerede og præcise våben til at ramme Hamas' militære infrastruktur, herunder raketaffyringsramper, våbenlagre, tuneller og kommandocentraler. Det er det modsatte af tæppebombning.

Det er et tragisk faktum, at civile også bliver ramt ved sådanne angreb. Men i betragtning af Hamas' dokumenterede brug af civile hjem og institutioner til militære formål (hvilket naturligvis er en krigsforbrydelse), er det ingenlunde givet, at Israel også har overtrådt krigens love.

Mona Kanwal Sheikhs udokumenterede anklager er simpelthen uværdige for en person i sådan en position. Mon ikke det er på tide, at ledelsen hos DIIS begynder at stille nogle krav om redelighed og upartiskhed til de eksperter, der udtaler sig i det velrenomerede instituts navn?

Læs også:

Redaktørens kumme: DIIS-kvalificeret, 7. januar 2009

Tilbage