Danske mellemøsteksperter
er
systematisk imod Israel
Introduktion af Dan Harder
Mellemøsteksperter fra de danske
universiteter og andre institutter og forskningscentre
er flittigt brugt i de danske medier, ikke mindst af
Danmarks Radio. Men flere af de mest brugte er alt andet
end de uvildige, objektive eksperter, de præsenteres
som.
Deres opgave - både i deres sædvanlige
hverv og som gæsteeksperter i medierne - er naturligvis
at give et så retvisende billede af situationen
i Mellemøsten som muligt. Men ofte leverer de
den stik modsatte vare: en bevidst fordrejet, manipuleret
version af virkeligheden, sådan at Israel igen
og igen sættes i det dårligst mulige lys.
I mange tilfælde går de endda så
langt i deres informationskrig mod den jødiske
stat, at de sætter al anstændighed, troværdighed
og professionel integritet over styr ved med fuldt overlæg
at levere information, som er i direkte modstrid med
sandheden.
At en betragtelig del af løgnene og misinformationen
er overlagt, kan let bevises, da mange af eksemplerne
drejer sig om historiske og aktuelle fakta, som kan
slås efter i statistikker, historiebøger,
officielle arkiver m.v. Så man må konkludere,
at flere af eksperterne simpelthen bevidst forsøger
at vildlede offentligheden, når det kommer til
den israelsk-arabiske konflikt.
Hvor tendensen kommer fra kan være svært
at sige. Men noget kunne tyde på, at det danske
forskermiljø på dette område er inficeret
med en opfattelse af, at den gode sag - dæmoniseringen
af den jødiske stat - retfærdiggør,
at man lader hånt om sin forpligtelse til at være
objektiv og sandfærdig.
Et anti-israelsk manifest
i Politiken (25. maj 2021), underskrevet af
hele 37 forskere og undervisere fra et bredt udvalg
af landets universiteter (samt DIIS), dokumenterer hinsides
enhver tvivl, at fænomenet med uredelige, anti-israelske
forskere og undervisere gennemsyrer hele den danske
universitets- og forskningsverden.
Uanset årsagen til problemet er det i hvert fald
nødvendigt, at medierne, både tv, radio
og aviser, er opmærksomme på - og gør
modtagerne opmærksomme på - når en
såkaldt mellemøstekspert samtidig er advokat
for den ene eller anden part i konflikten. Det er uacceptabelt,
hvis borgerne bliver forledt til at tro, de får
en saglig analyse, mens alt, de i realiteten får,
er en omgang løgn og propaganda.
I en mindre, men vigtig, positiv udvikling har Danmarks
Radios "lytternes
og seernes redaktør" for nylig anbefalet,
at en enkelt mellemøstekspert, professor Sune
Haugbølle fra RUC, deklareres som anti-israelsk
aktivist, når han bidrager med sin viden på
medieorganisationens platforme. Det er et lille skridt
i den rigtige retning på den lange vej hen imod
en dansk undervisnings- og forskningssektor fri for
anti-israelsk misinformation.
Klik nedenfor for uddrag af artikler, interviews og
anden dokumentation for nogle af de mest aktive mellemøsteksperters
virke udi anti-israelsk misinformation.
37
forskere og undervisere kræver boykot af Israel
En række prominente mellemøsteksperter,
herunder Jørgen Bæk Simonsen (lektor, Københavns
Universitet), Sune Haugbølle (professor, RUC),
Rasmus Alenius Boserup (tidligere seniorforsker ved
DIIS) og Peter Seeberg (lektor emeritus, SDU), har lagt
navn til et manifest i dagbladet Politiken, hvori de
erklærer deres uforbeholdne støtte til
den palæstinensiske kamp imod Israel. Argumenterne
er som kopieret direkte fra den palæstinensiske
propaganda-manual med masser af løgn, misinformation
og hadefulde udgydelser uden nogen som helst basis i
virkeligheden. Læs
mere...
Lars Erslev
Andersen
Mellemøstekspert og terrorforsker Lars Erslev
Andersen (p.t. seniorforsker ved DIIS) er i de senere
år i stigende grad begyndt at udtale sig om Israel.
Når han gør det, er han tilsyneladende
fuldstændigt ude af stand til at holde sig på
sandhedens smalle sti. Palæstinenserne friholdes
helt for ansvar for deres egen skæbne, og i Israels
konflikt med Hamas stiller seniorforskeren sig ubetinget
på den islamistiske terrororganisations side.
Forskeren tillægger systematisk israelske politikere
de ondest tænkelige motiver.
Læs mere...
Sune Haugbølle
I professor ved Roskilde Universitet Sune Haugbølles
univers tillægges israelske ledere systematisk
negative, fordækte motiver, mens Israels dødsfjender,
der helt åbenlyst kæmper for ødelæggelsen
af den jødiske stat, end ikke holdes medansvarlige
for konflikten. Tværtimod fremstilles eksempelvis
Hamas' kamp for Israels udslettelse som en legitim kamp
for palæstinsisk frihed, selvom virkeligheden
naturligvis er, at terrororganisationens islamistiske
diktatur holder Gazas befolkning i et jerngreb af undertrykkelse
og ufrihed.
Læs mere...
Leila Stockmarr
Ph.d. i globale studier i Globale Studier ved Roskilde
Universitet, Leila Stockmarr, gjorde i årene 2013-14
lynkarriere som Danmarks absolut største leverandør
af ensidige og løgnagtige "analyser"
af den israelsk-palæstinensiske konflikt. Hendes
aldeles manglende objektivitet blev hurtigt gennemskuet
af DR2 Deadlines redaktion, men hun har til gengæld
haft nær ubegrænset adgang til at udspy
sin galde over Israel i dagbladet Politikens spalter.
Senest opstiller hun - uhyggeligt nok - som folketingskandidat
for Enhedslisten.
Læs mere...
Ole Wæver
Professor i international politik ved Københavns
Universitet Ole Wæver giver i en række interviews
udtryk for sin fundamentale tro på en iboende
jødisk ondskab. Han er overbevist om, at israelerne
med fuldt overlæg fører krig imod den palæstinensiske
civilbefolkning med det formål at udrydde den.
Og så abonnerer han på den klassiske antisemitiske
forestillinge om en fordækt jødisk magt
over den amerikanske administration.
Læs mere...
Marc Schack
Lektor i folkeret ved Københavns Universitet
Marc Schack har under Israels krig imod terrororganisationen
Hamas i Gaza gentagne gange anklaget Israel for at begå
krigsforbrydelser. Men beskyldningerne er systematisk
baseret på enten falske oplysninger eller Marc
Schacks egne (anti-israelske) mavefornemmelser.
Læs mere...
Frederik Harhoff
Professor emeritus ved Syddansk Universitet og ekspert
i international ret Frederik Harhoff har under Israels
krig imod Hamas i Gaza gjort sig bemærket med
en række usande påstande, som tydeligvis
har til formål at støtte anklagerne om
israelske krigsforbrydelser. Frederik Harhoffs respektløse
forvanskning af både krigens love og de faktiske
forhold demonstrerer, hvordan selv velestimerede eksperter
i folkeret er villige til at fuske med sandheden for
at bidrage til de falske anklager imod den jødiske
stat.
Læs mere...
Ulrik Graff
Normalt er eksperter fra Forsvarsakademiet mindre tilbøjelige
til at udbrede anti-israelsk misinformation end kollegerne
fra de danske universiteter, men i Ulrik Graffs tilfælde
er der desværre ikke megen forskel. Han kunne
lige så godt være en anti-israelsk aktivist
fra Amnesty International eller Mellemfolkeligt Samvirke.
Chefkonsulenten i Center for Operativ Folkeret ved Forsvarsakademiet
har i flere interviews promoveret anklager imod Israel
om at have begå grove krigsforbrydelser - uden
nogen som helst beviser. Anklagerne er systematisk baseret
på enten direkte falske informationer eller Ulrik
Graffs egen frie fantasi.
Læs mere...
Søren
Schmidt
Mellemøsteksperten Søren Schmidt fra Dansk
Institut for Internationale Studier (DIIS) tillægger
systematisk Israel usympatiske og fordækte motiver,
der handler om alt andet end indgåelse af kompromiser
for fred. Også USA tildeles en del af skylden
for problemerne i Mellemøsten, men Schmidt kritiserer
aldrig hverken Iran, Hamas eller andre af Israels fjender
for deres dispositioner. Læs
mere...
Mona Kanwal
Sheikh
Endnu en seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale
Studier, Mona Kanwal Sheikh, får her plads på
vores liste over uhæderlige og Israel-fjendtlige
mellemøsteksperter. I en artikel i Politiken
i 2014 beskylder hun - helt udokumenteret - Israel for
at begå krigsforbrydelser, herunder at bruge ulovlige
våben, bombe civile mål og "tæppebombe"
Gaza. I 2023 agerer hun advokat for Hamas, som hun kalder
en demokratisk sindet "modstandsbevægelse."
Læs mere...
Michael
Irving Jensen
Særligt Michael Irving Jensen var under den palæstinensiske
"Anden Intifada" (2000-2005) meget brugt som
en af de elektroniske mediers foretrukne mellemøsteksperter.
Og det til trods for at han har et usædvanligt
afslappet forhold til sandheden og for længst
har kastet sin objektivitet over bord, ved systematisk
at tage enhver af Israels fjenders side i enhver debat.
Michael Irving Jensen formår kun sjældent
at gennemføre et interview uden at komme med
postulater, som man må formode, han selv ved er
usande. Læs
mere...
Jakob Egholm Feldt
Jakob Egholm Feldt, i dag professor ved RUC, tidl. lektor
ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk
Universitet, optrådte i 0'erne også ofte
som mellemøstekspert i de danske medier, særligt
i radioen og på tv. Noget kunne tyde på,
at han repræsenterer den samme kultur i det danske
forskningsmiljø, der åbenlyst tillader
landets dygtigste eksperter at misbruge deres viden
til bevidst at sprede misinformation. Jakob Feldt har
dog i de senere år ikke medvirket ret meget i
massemedierne. Læs mere...
Ovenstående eksperter har i skiftende perioder
været blandt de mest brugte i de danske medier.
Men de er ikke alene. Dokumentation vedr. flere mellemøsteksperter,
autoriserede eller selvbestaltede, er på vej...
En rettelse:
Denne sektion havde oprindeligt overskriften
"DIIS-eksperter er systematisk imod Israel".
Men efter klager over, at nogle af de nævnte eksperter
ikke (eller ikke længere) var tilknyttet Dansk
Institut for Internationale Studier (DIIS), blev titlen
ændret, som det ses ovenfor.
Israel-Online beklagede fejlen overfor
DIIS, og takkede for henvendelserne. Problemet
med systematisk misinformation har nemlig ganske rigtigt
vist sig ikke kun at omfatte DIIS, men gennemsyrer tilsyneladende
store dele af det danske universitets- og forskningsmiljø.
Når det er sagt, er det alligevel
bemærkelsesværdigt, at en stor del af de
ovenfor kritiserede eksperter er eller har været
tilknyttet DIIS.
Tilbage
|