Israel-Online, 22. oktober
2015
Arabisk vold i Jerusalem - før
og nu
Af Dan Harder
Jerusalems
stormufti Haj Amin al-Hussein i samtale med Hitler under
Anden Verdenskrig, Berlin 1941.
Hvad er forskellen på den arabiske
vold mod jøder i Jerusalem i 1920'erne og i dag?
Svaret er: ingen.
I april 1920 opfordrede
den (senere) mufti af Jerusalem, Haj Amin al-Husseini
og andre arabiske ledere de arabiske masser til at gå
ud og angribe jøder i Jerusalem. Og sådan
blev det. Adskillige jøder blev dræbt og
over hundrede såret.
I maj 1921 blev fabrikerede løgne
om jødisk vold mod arabere anledning til arabiske
optøjer, der i løbet af en uge kostede
47 jøder over hele Palæstina livet. Omtrent
lige så mange arabere blev dræbt, fortrinsvis
i kampe med det britiske politi.
I august 1929 spredte palæstinensiske
arabere, igen under ledelse af mufti Haj Amin al-Husseini
(der skulle blive Yassir Arafats store forbillede),
falske rygter om, at jøderne havde planer om
at angribe Al Aqsa-moskeen i Jerusalem. Endnu engang
kom det til voldelige
optøjer og angreb på jøder i
Jerusalem og andre byer i Palæstina. I Hebron
blev en massakre, der kostede 67 jøder livet,
enden på flere tusinde års uafbrudt jødisk
tilstedeværelse i byen. Da britiske tropper ved
ugens udgang fik situationen under kontrol, havde volden
kostet 133 jøder og 87 arabere livet.
I september 2015 gav falske rygter
om, at Israel ville tillade jøder at bede på
deres helligste sted, Tempelbjerget, (hvilket i øvrigt
kun lyder rimeligt), anledning til, at palæstinensiske
arabere angreb israelsk politi og civile jøder
med sten og fyrværkeri, ophobet til formålet
inde i Al Aqsa-moskeen.
I stedet for at lægge en dæmper på
gemytterne, pustede palæstinensiske ledere, heriblandt
selvstyreformanden, Mahmoud Abbas, til ilden ved at
påstå, at Israel truede Al Aqsa-moskeen:
"Præsidenten fordømmer på
det strengeste angrebet af besættelsesmagtens
militær og politi imod Al Aqsa-moskeen og aggressionen
imod de troende."
Selvstyreformand
Mahmoud Abbas tager tråden op fra sin forgænger,
Haj Amin al-Husseini med religiøst motiverede
opfordringer til vold mod jøder. Selvstyrets
officielle tv, 16. oktober 2015.
Efter endnu et par dage med arabiske angreb mod jøder
på Tempelpladsen hældte
Mahmoud Abbas mere benzin på bålet og
opfordrede til yderligere vold: "Vi velsigner
enhver dråbe blod, der er spildt for Jerusalem,
som er rent blod, blod spildt for Allah, om Allah vil.
Enhver martyr vil nå paradis, og enhver såret
vil blive belønnet af Allah. Al Aqsa er vores
[...] og de [jøderne] har ingen ret til at besudle
[den] med deres beskidte fødder."
I de følgende uger eskalerede volden med drab
på jøder overalt i Jerusalem. Lyder det
bekendt?
Nogle kommentatorer og journalister herhjemme (eksempelvis
Martin
Krasnik i hans interview med Jonatan Møller
Sousa fra Dansk Zionistforbund i DR2's Deadline, 8/10)
insisterer på, at den seneste vold må være
en reaktion på fortsat byggeri i israelske bosættelser.
Men den er nok snarere udtryk for, at de palæstinensiske
arabere i dag - ligesom i 1920'erne - ikke har accepteret,
at de må dele såvel Tempelbjerget som resten
af Det Hellige Land med jøderne.
Artiklen blev bragt i Jyllands-Posten
22. oktober 2015.
Læs også:
Klumme: Absurd
teater i Deadline (8. oktober 2015)
Media Watch: Selektiv
dansk mediedækning (4. oktober 2015)
Klumme: Palæstinensisk
intolerance på Tempelbjerget (17. september
2015)
Tilbage
|