Israel-Online, 16. maj 2021
Medierne bør forklare Gaza-tabstal

Det israelske missilforsvarssystem, Iron Dome, i aktion, 14. maj 2021. 

Af Dan Harder

Nu er der desværre igen krig imellem Israel og Hamas-regimet i Gaza, og vi nærmer os den fase i den efterhånden repetitive cyklus, hvor Israel vil blive beskyldt for krigsforbrydelser. Den primære årsag er, at medierne serverer tabstallene fra Gaza på en måde, som passer perfekt ind i Hamas' propagandastrategi.

Alle ved, at Hamas både angriber israelske civile og bruger palæstinensiske civile som skjold for deres militær - og altså hermed begår hele to krigsforbrydelser. Alligevel er det altid Israel, som ender med at blive beskyldt for at have overtrådt krigens love. Også selvom der ikke er beviser for, at Israel har angrebet andet end legitime, militære mål i Gaza.

En af de væsentlige årsager til fejlslutningen er den ukritiske og upræcise formidling af de desværre tragisk høje tabstal. Lad os tage et eksempel fra Ritzau (15. maj 2021):

"De seneste tal fra palæstinensiske sundhedsmyndigheder i den Hamas-kontrollerede Gazastribe viser, at mindst 126 er dræbt, herunder 31 børn (...) I samme periode har mindst otte mennesker, inklusive en dreng, mistet livet på israelsk side."

Den formulering kan nemt fejltolkes som en mindre hensyntagen til civile fra Israels side. Men det omvendte er tilfældet. For tallene kan ikke sammenlignes direkte. Man er nødt til at se på både hvem, der er blevet ramt (civile eller kombattanter), og på årsagen til, at vedkommende blev ramt - herunder hvorfor ofrene er så relativt få i Israel.

Det sidste skyldes naturligvis, at Israel beskytter sine borgere. Dels ved hjælp af det avancerede missilskjold, Iron Dome, som nedskyder langt hovedparten af de palæstinensiske raketter. Og dels ved, at israelske boliger i vid udstrækning er forsynet med beskyttelsesrum.

Omvendt er de høje civile tabstal i Gaza konsekvensen af, at Hamas bevidst placerer sin militære infrastruktur blandt sin egen civilbefolkning, ligesom hovedparten af angrebene på Israel rettes herfra. Begge dele er overtrædelser af den humanitære folkeret, ifølge hvilken Israel faktisk har ret til at angribe eksempelvis en raketaffyringsrampe - også selvom den er placeret i et civilt område (dog under hensyntagen til det, der kaldes "proportionalitetsprincippet").

Hamas har en åbenlys interesse i, at flest muligt dræbte palæstinensere opfattes af det internationale samfund som civile. Derfor sætter organisationen aldrig (retvisende) tal på sine dræbte kombattanter. Man opgiver heller ikke antallet af palæstinensere, som er ofre for de flere hundrede Hamas-raketter, som grundet tekniske fejl lander i Gaza og forårsager død og ødelæggelse her.

Men hvorfor leverer internationale medier så ikke mere retvisende og nuanceret information? Måske fordi præcise tabstal ikke forefindes, så længe kampene står på. Men derfor har man jo alligevel lov til at bruge sit hoved.

Til at begynde med kan man for eksempel udsætte Hamas' egne tal (opdateret 16. maj) for lidt makaber, omend simpel, aritmetik. Ud af et samlet antal dræbte på 188 var 55 angiveligt børn/mindreårige og 33 kvinder. Af de 133 voksne må de 100 følgelig være mænd. Hvorfor denne forskel på antallet af mænd og kvinder? Hvis vi antager, at der er dræbt lige så mange civile mænd som kvinder, dvs. 33, efterlader det 67 dræbte militante palæstinensere. Israelerne siger, at de kan sætte navne på mindst 85 militante, mens en del andre endnu ikke er identificeret.

Så nærmer vi os et forhold på 1:1, som er gennemsnittet for krige generelt. Det må siges at være et rimeligt resultat, set fra Israels side, i betragtning af, at Hamas systematisk gemmer sine kombattanter blandt civile. Og det giver ingen indikation af, at Israel skulle angribe civile med vilje.

Analyser af tabstallene under den forrige Gaza-krig i 2014 (samt den i 2008-9) har vist med samme tydelighed, at andelen af militante med al sandsynlighed udgjorde omkring halvdelen af de palæstinensiske tab, og ikke eksempelvis de helt urealistiske 14%, som Danmarks Radio stædigt holdt fast i, selv efter flere analyser havde manet Hamas' propaganda i jorden.

Spørgsmålet er, om vi også i denne omgang skal lade Hamas' propagandamaskine tage alle stikkene hjem, eller om vi skal gøre os en smule mere umage? Vi ved af erfaring, at hvis medierne gennem længere tid promoverer en fiktion om en overdreven proportion af civile dræbte i Gaza, så bider misopfattelsen sig fast og bliver en del af det generelt accepterede narrativ om konflikten. Lad os gøre det lidt bedre denne gang.

Artiklen blev afvist af Berlingske 18. maj 2021.

Opdatering 19. maj 2021:

I går, den 18. maj indgik den israelske hærs estimater af antallet af dræbte militante (så vidt vides) for første gang i en af Ritzaus notitser. Ritzau skriver:

"Israel mener at have dræbt omkring 130 militante palæstinensere, skriver Reuters. Sundheds-myndigheder i Gaza oplyser, at der er blevet dræbt 212 palæstinensere i alt. Blandt dem er 61 børn og 36 kvinder. Ifølge nyhedsbureauet AFP er 10 mennesker døde i raketangreb rettet mod Israel."

Det er en markant forbedring. Tallene går åbenlyst ikke op, men indikerer, at i hvert fald omkring halvdelen af de dræbte i Gaza er militante. Det har også været tilfældet i tidligere konflikter.

Den 19. maj blev også dagen, hvor Politiken bragte Amnesty Internationals helt forventelige anklager om israelske krigsforbrydelser. Samme artikel fremfører desuden det uhyrlige argument, at der er for stor forskel mellem tabstallene i Israel og i Gaza.

Det er bestemt ikke sådan, proportionalitetsprincippet i den internationale humanitære lov skal forstås. Israel har ret til at gøre, hvad der skal til for at knække Hamas' evne og vilje til at føre krig, så længe man kun angriber militære mål - også selvom der måtte følge utilsigtede civile tab med, så længe de forventede civile tab står i et rimeligt forhold til målets militære værdi.

I stedet for at kritisere Hamas for den krigsforbrydelse, det er at placere militær infrastruktur blandt civile, bebrejdes Israel altså indirekte for at passe for godt på sine borgere. Havde Hamas haft held til at dræbe flere israelske civile - hvilket jo helt åbenlyst er målet - så havde alt været i orden, må man forstå.

Tilbage