Israel-Online, 17. juni 2022
Hanna Ziadehs historie om dræbt journalist er misvisende

Af Dan Harder

Berlingskes klummeskriver, Hanna Ziadeh, der er af libanesisk-palæstinensisk herkomst, gør generelt et hæderligt forsøg på at fremstille den israelsk-palæstinensiske konflikt nuanceret og balanceret, endda med sin egen særligt interessante vinkel. Men i sin kronik 13. juni fejler han desværre, fordi hans beskrivelse ikke er helt retvisende.

Den amerikansk-palæstinensiske journalist, Shireen Abu Akleh, blev 11. maj dræbt af et skud mod halsen, mens hun dækkede en væbnet konfrontation på Vestbredden mellem israelske soldater og militante palæstinensere. Det er i skrivende stund uklart, hvem der affyrede kuglen, men det er nok mest sandsynligt, at journalisten blev ramt ved et uheld eller uagtsomhed fra en af parternes side.

Hele den arabiske verden proklamerede samstemmende - inden sagen overhovedet var undersøgt - at Israel med fuldt overlæg havde henrettet journalisten. Intet nyt eller unaturligt i det (at nogle vestlige Israel-kritikere stemte i, kan man jo kun ryste på hovedet af).

Israel, på sin side, meldte først ud, at den dræbende kugle sandsynligvis kom fra palæstinensisk side, men modererede hurtigt udsagnet til, at man ikke kunne sige noget med sikkerhed.

Alt det er Hanna Ziadeh enig i. Men kæden hopper af, da han beskriver en israelsk "bølge af misinformation" med påstande om, at palæstinenserne ikke vil udlevere den dræbende kugle, fordi den ikke passer til et israelsk gevær.

Præcis den udlægning er jeg ikke selv stødt på i de israelske mainstream-medier, men det er dog et faktum, at det palæstinensiske selvstyre har nægtet at udlevere kuglen (der ifølge palæstinensiske kilder passer til et M16-gevær, som både israelerne og palæstinenserne bruger) til undersøgelse med en uvildig part som observatør.

Så ren "misinformation" er det bestemt ikke. Palæstinenserne (og alle Israels øvrige fjender) ønsker helt klart at dømme Israel uden reelle beviser. De har brug for historien om israelsk ondskab.

Den støtter Hannah Ziadeh desværre også, da han i kronikken dernæst beskriver et israelsk "inhumant angreb" på den dræbte journalists begravelsesoptog, der angiveligt skulle bunde i en indgroet israelsk "krigslogik," hvor "alle midler kan bruges for at vinde." Historien gik da også verden rundt, inklusiv her i Danmark. Men heller ikke den er retvisende.

Den virkelige historie er som følger: I erkendelse af, at situationen omkring journalistens begravelse var politisk sprængfarlig, havde israelsk politi aftalt med den afdødes familie, som er kristen, at kisten skulle køres med rustvogn fra hospitalet til den kirke, hvor begravelsesceremonien skulle foregå.

Da rustvognen ankom, blev den blokeret af en horde af palæstinensere, der - i modstrid med aftalen og familiens ønske - greb kisten for at bære den igennem Jerusalem i henhold til klassisk islamisk martyr-tradition. Motivationen var, ifølge Al-Jazeeras interview på stedet med en højtstående palæstinensisk politiker, som deltog i aktionen, at afdøde (som var kristen) ikke skulle begraves "som hvis en kristen kvinde var død." Man ønskede en muslimsk, politisk manifestation.

Det israelske politi begik altså ikke et umotiveret angreb på kistebærerne, som det fremstilles. Politiet forsøgte tværtimod at forhindre en menneskemængde i - helt uautoriseret - at kapre kisten for at bære den igennem byen i en ikke-anmeldt politisk demonstration.

Måske var politiaktionen dårligt udført, og måske blev der udvist ringe dømmekraft fra politiets side. Måske skulle man hellere have ladet menneskemængden stjæle kisten med den afdøde i - i modstrid med den indgåede aftale. Det skal jeg ikke kloge mig på.

Under alle omstændigheder kom der nogle ubehagelige billeder ud af situationen, som nu bliver flittigt brugt over hele verden i den fortsatte dæmonisering af den jødiske stat.

Artiklen blev afvist af Berlingske 16. juni 2022.

Tilbage