Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR er forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb for palæstinenserne er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns antisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
28.10.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 

 

Israel-Online, 26. juli 2006
Mediekrigen

Af Dan Harder

I de første par uger efter Hizbollahs klokkeklare krigshandling indover den internationalt anerkendt grænse mellem Libanon og Israel, har medierne generelt været forstående overfor Israels behov for at forsvare sig.

Men efterhånden som vi bombarderes med billeder af den lidende libanesiske civilbefolkning, som Hizbollah-militsen bruger til at skjule sig bag, mens de sender tusindvis af raketter mod israelske beboelsesområder, er den sædvanlige propagandamaskine ved at komme op i gear.

Hizbollah fusker med tabstallene, sådan at organisationens faldne krigere tælles som civile, Israel beskyldes for med overlæg at angribe civile, selvom der ingen beviser findes, og nu anklager libanesiske læger også Israel for brug af kemiske våben mod den libanesiske civilbefolkning.

Påstandene har naturligvis intet på sig, men er en del af den sædvanlige arabiske propaganda, der mange gange før har beskyldt Israel for alt muligt (og indimellem umuligt), ligefra at skyde med uran-kugler, over at ville forgifte palæstinenserne med radioaktiv juice, til at lede arabiske unge i seksuelt fordærv.

Også de sædvanlige anklager om krigsforbrydelser og andre overtrædelser af humanitær lov er nu på banen, og diverse (som udgangspunkt) neutrale organisationers kommentarer, der i forvejen har tendens til at være overdrevent kritiske overfor Israel, bliver yderligere filtreret, således at Israel igen kommer til at fremstå som den brutale, menneskerettighedskrænkende part.

Og det til trods for at alle inderst inde udmærket ved, at det er de palæstinensiske terrorgrupper og Hizbollah, der uden at skamme sig følger en erklæret strategi med overlagte, direkte angreb på israelske civile, mens de søger ly blandt deres egne befolkninger.

Dagen efter FNs nødhjælpskoordinator, Jan Egeland, under et følelsesladet besøg i den sydlige del af Beirut, havde beskyldt Israel for "overtrædelse af menneskerettighederne", kritiserede han Hizbollah for "kujonagtigt" at gemme sig bag civile, og for at have pralet med at størstedelen af de libanesiske tab var civile. Egelands kritik af Israel var at læse i samtlige større danske dagblade, og blev rapporteret af begge de store TV-stationer. Hans kritik af Hizbollah blev til gengæld stort set ignoreret af de danske medier.

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch kritiserede d. 24. juli Israel for at bruge klyngebomber i nærheden af civile. Også den nyhed blev bragt af alle førende danske medier den følgende dag. Samme organisations sønderlemmende kritik ugen før (18. juli) af Hizbollahs bevidste raketangreb på israelske civile, som organisationen anser for at være krigsforbrydelser, slap derimod ikke igennem de danske mediers censur.

I mediekrigen har Israel altid en række handicap, bl.a. fordi man i Israel finder det uetisk at fremvise sine døde og sårede. Også det forhold at tabstallene på den anden side som regel er højere, er et mediemæssigt handicap for Israel. Det sidste hænger naturligvis i høj grad sammen med modpartens velvilje til at ofre sin civilbefolkning i kampen.

Men medieoffensiven mod Israel er i sidste ende nyttesløs. Faktum er, at Israel endnu en gang er blevet angrebet af Hizbollah, der med glæde gør Libanon til slagmark, for at kunne retfærdiggøre sin militære eksistens, gennem kamphandlinger med Israel.

Det er ubehageligt at være vidne til de voldsomme kamphandlinger, og ikke mindst de mange civile ofre. Men skulle kampene stoppes, uden at der stilles krav om en afvæbning af Hizbollah, vil det være en gigantisk succes for Hizbollah, der så også i fremtiden vil kunne gøre Libanon til en slagmark, hvornår som helst det passer dem.

Der er ingen vej udenom: Den sidste private milits i Libanon må afvæbnes, så libaneserne selv kan blive herrer i eget hus, og selv kan bestemme, om de ønsker at gå i krig mod deres sydlige nabo.


Tilbage

 

Untitled Document