Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Nej, Per Stig Møller, Israel begår ikke terror-bombardementer
24. november 2024

Endnu en FN-rapport med åbenlyst falske tabstal
14. november 2024

Mogens Lykketoft fortæller 13 hadefulde løgne om Israel
5. november 2024

Lars Løkke kritiserer Israel, men ikke det terrorstøttende selvstyre
7. oktober 2024

Vi bør støtte Israel i at nedkæmpe Hizbollah og Hamas
1. oktober 2024

Ja, to stater er eneste løsning
24. august 2024

UNRWA bør afvikles
10. juli 2024

No Jews, No News
2. juni 2024

DR må korrigere måneders systematisk misinformation vedr. Gaza-tabstal
20. maj 2024

Aktivistiske forskere spreder anti-israelsk misinformation
7. januar 2024

Svar til Isam B: Palæstinenserne afviste tostatsløsningen og valgte Hamas
7. januar 2024

Palæstinenserne har bekendt kulør
3. november 2023

Tegn på begyndende kildekritik af Gaza-tabstal i danske medier
30. oktober 2023

Ønsker Enhedslisten,
at Hamas sejrer?
30. oktober 2023

Israels eksistens er og bliver konfliktens kerne
27. oktober 2023

Manglende kildekritik i danske medier
14. oktober 2023

Israels beskyttelse af civile er "en krigsforbrydelse"
14. oktober 2023

Den israelske retsreform - hvad er
op og ned?
24. april 2023

Beklager, Gitte Seeberg, Israels demokrati vil overleve
7. marts 2023

Lykketofts had til Israel
22. februar 2023

Arabiske diktaturer
fortæller samme løgn
som Berlingske
3. januar 2023

Enhedslisten opstiller antisemitisk kandidat
til Folketinget
26. oktober 2022

Hanna Ziadehs historie om dræbt journalist er misvisende
17. juni 2022

Berlingske forsvarer klassisk antisemitisk løgn
22. april 2022

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler
om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb
for palæstinenserne
er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag
for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns antisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
28.10.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 
 

 

 

Israel-Online, 11. august 2005
Terror er terror - bare ikke i Politiken

Af Dan Harder

Den 4. august åbnede en deserteret israelsk soldat ild i en bus i den arabiske landsby, Sfaram, i det nordlige Israel, hvorved han dræbte fire israelske arabere og sårede mange andre.

Dagen efter bragte Politiken en artikel af Hanne Foighel med overskriften "Jødisk terror i arabisk landsby i Israel." Længere nede i artiklen kaltes den jødiske drabsmand "terrorist," og hans udåd blev refereret til som "terrorskydningen i Sfaram."

Hændelsen blev altså i denne ene artikel hele tre gange kategoriseret som et terrorangreb.

Det er særdeles interessant, fordi ordvalget her står i skarp kontrast til den gængse sprogbrug i Politiken, når det kommer til målrettede angreb på civile i den israelsk-palæstinensiske konflikt.

Forskellen er naturligvis, at målrettede angreb på civile sædvanligvis foretages af palæstinensere imod israelere, og i den sammenhæng bruges ordet "terror" praktisk talt aldrig.

I en leder (30/7) opfordrer Politiken til udarbejdelse af en fælles, global definition af terror, som inkluderer "overlagte mord på tilfældige civile israelere." "Det er ikke så svært," lyder det i lederen, "bevidst vold mod civile for at fremme en politisk sag er - uanset i hvilken tjeneste - ren terror."

Det var Politikens egne ord.

Alligevel beskrives palæstinensisk terror ikke som terror, men på alle mulige andre måder. Hvor Politiken indimellem anvender ord som "terror," "selvmordsterror" eller "terrorgruppe" i generelle sammenhænge, gør avisen sig tilsyneladende store anstrengelser for at undgå at bruge t-ordet, når det kommer til de (næsten daglige) konkrete hændelser, hvor palæstinensiske terrorister angriber israelske civile.

Ved en søgning gennem de sidste tre måneders artikler i Politiken finder man en række beskrivelser af overlagte palæstinensiske angreb på israelske civile, men ikke ét eneste eksempel, hvor et aktuelt angreb betegnes som terror. I stedet finder man alle mulige mere eller mindre kreative forsøg på at undgå begrebet.

Palæstinensiske terrorangreb på israelske civile beskrives således i Politiken som "angreb", "voldelige angreb", "raketangreb", "dødbringende raketangreb", "skyderier", "attentater", "blodige attentater", "selvmordsbomber", "selvmordsattentater" og "selvmordsangreb." Aldrig som terrorangreb.

Om gerningsmændene, der ifølge Politikens egen definition absolut er terrorister, bruges termer som "militante palæstinensere", "militante bevægelser" og "selvmordsbombere." Aldrig "palæstinensiske terrorister."

At det er israelske civile - gamle, unge, mænd, kvinder og børn - der er både mål og ofre for de palæstinensiske terrorangreb, tilsløres gennem uklare betegnelser som "israelske mål" eller "israelske interesser."

Heller ikke Hanne Foighel, der ellers så frejdigt strøede om sig med t-ordet i forbindelse med sidste uges særdeles atypiske "jødiske angreb," at man næsten skulle tro hun nød det, føler behov for at bruge det om palæstinensere.

I hendes artikel "Palæstinensisk våbenhvile smuldrer" (15/7), hvori hun beretter om palæstinensiske terrorgruppers evindelige raketangreb på israelske civile, går hun også en lang bue udenom at kalde en spade for en spade.

Selvom de palæstinensiske raketangreb stort set alle er rettet direkte mod israelske beboelseshuse, og derfor naturligvis (også ifølge Politikens egen definition) er ren og skær terrorisme, vælger hun alligevel sine ord sådan, at det bliver mindre tydeligt at det er civile mål, der er tale om.

Det sker ved hjælp af udtryk som "Hamas angriber Israel", "raketangreb på israelske mål", "raketangreb fra Gaza mod israelske mål" og "raketangreb imod Israel og Gaza-bosættelserne", ligesom de velkendte terrorgrupper, Hamas og Islamisk Jihad, refereres til som "de væbnede grupper i Gaza."

Man skulle næsten tro det var palæstinensiske guerillasoldater, der angreb israelsk militær, og ikke palæstinensiske terrorister, der angreb israelske civile.

Hanne Foighel nævner endda selv i artiklen at "et hus blev ødelagt og en fireårig pige såret," samt at en anden raket affyret imod et israelsk landbrugssamfund få hundrede meter nord for Gazastriben "ramte direkte ned i et hus og dræbte en ung israelsk kvinde." Men selv ikke den slags overlagte mord på tilfældige civile magter hun at beskrive som terrorangreb.

Og det er ikke bare de hyppige, men upræcise raketangreb, der er underlagt denne selvcensur. End ikke de meget blodige selvmordsbombeaktioner, hvor mange israelske civile bliver dræbt og såret, beskrives i Politiken som terroraktioner.

I artiklen "Selvmordsbombe bryder våbenhvile i Israel" (12/7), om et terrorangreb i kystbyen Netanya, hvorved fem blev dræbt og mange flere såret, undgår man behændigt at kalde aktionen et terrorangreb. Gerningsmanden kaldes simpelthen "selvmordsbomber" og selve terroraktionen et "angreb." Der er ganske vist andetsteds i artiklen en reference til "palæstinensiske terrorgrupper," men ikke i forbindelse med det aktuelle angreb.

Den tydelige differentiering mellem israelske og ikke-israelske terrorofre kommer klart til udtryk i artiklen "Terror-mistænkt forbindes med attentat i Israel" (17/7). Den "terror," som overskriften refererer til, er angrebene i London, d. 7. juli 2005.

Den mistænkte skulle angiveligt have haft forbindelse til to britiske statsborgere, der udførte et terrorangreb på en café på strandpromenaden i Tel Aviv i 2003. Men det terrorangreb, som blev udført i Israel, og hvorved flere blev dræbt og mange såret, er dét, der i overskriften refereres til som et "attentat." Andetsteds i artiklen kaldes angrebet i Israel for et "blodigt attentat" og et "selvmordsattentat." Ordet "terror" er også her tydeligvis forbeholdt aktiviteter, hvor ofrene ikke er israelere.

Det er muligvis rimeligt at definere sidste torsdags skudepisode i Sfaram som et terrorangreb. Ariel Sharon valgte at gøre det af hensyn til intern, israelsk politik. Angrebet var vel nok i en hvis forstand politisk motiveret, men det er fortsat uklart om det blev begået for "at fremme en politisk sag." Der er også den mulighed at den unge mand kan have været sindsforstyrret, at massakren blev begået udfra et personligt had, og uden egentlig politisk motivation. Vi får det måske aldrig at vide.

Men når det derimod kommer til den palæstinensiske terror, hvad enten den begås af Hamas, Islamisk Jihad, Al Aksa-martyrernes Brigader, Fatah, PFLP eller andre etablerede terrorgrupper, er der absolut ingen tvivl om, at det er terrorisme. Grupperne er alle grundlagt med det erklærede formål at øve "bevidst vold mod civile for at fremme en politisk sag," og er derfor rendyrkede terrororganisationer.

Man tøver med at kalde palæstinensiske terrorister for terrorister, mens der blot skal ét eneste angreb fra en jøde på palæstinensiske civile til, for at udtrykket "jødisk terror" havner som overskrift.

Hos Politiken vurderer man altså hvorvidt en voldshandling er terrorisme eller ej, ikke på basis af selve forbrydelsen, men udfra ofrenes etniske tilhørsforhold. Det bør være stof til eftertanke.


Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.