Israel-Online, 26. juli
2009
Louise Stigsgaards forkerte fokus
Af Dan Harder
Berlingske Tidendes mellemøstkorrespondent,
Louise Stigsgaard, er besat af at fortælle negative
historier om Israel.
I stedet for at beskrive, hvor imponerende
det er, at Israel formår at forpurre de fleste
af den stadige strøm af palæstinensiske
terrorangreb, forkuserer Stigsgaard i sin artikel "Spioner:
Israel lokker med sex" (25. juli 2009) på
ganske uunderbyggede palæstinensiske påstande
om, hvordan Israel hverver informanter blandt palæstinenserne.
En hvilken som helst af de mange løgne, som
det palæstinen-siske samfund udspyr, kan blive
taget for pålydende og ende som en artikel i Berlingske
Tidende.
Israel retter også mange (ofte velunderbyggede)
beskyldninger mod palæstinenserne, men den slags
bliver der sjældent avisartikler ud af.
Hvad med at bruge lidt spalteplads på at fortælle
om de virkelige årsager til, at konflikten ikke
forlængst er endt med en fredelig tostatsløsning?
At det palæstinensiske selvstyre hylder selvmordsbombemænd
og -kvinder som helte.
At de palæstinensiske skolebøger til stadighed
beskriver byer i Israel som palæstinensiske, og
ikke har Israel indtegnet på et eneste landkort.
At araberne og FN i 60 år har fastholdt efterkommerne
af palæstinensiske flygtninge i flygtningelejre,
for at bruge dem som pressionsmiddel imod Israel.
At det palæstinensiske krav om retten til "tilbagevenden"
til Israel for samme efterkommere er kode for undermineringen
af den jødiske stat.
At selv den "moderate" Mahmoud Abbas efter
eget udsagn kun anser tostatsløsningen som et
skridt i retning mod det endelige mål: arabisk
kontrol over hele det nuværende Israel.
Så længe ingen gør noget ved disse
forhold, og kun interesserer sig for Israels dårligdomme
- virkelige som påståede - kommer fredsprocessen
næppe videre.
Tilbage
|