| Israel-Online, 19. maj,
2004
Den går ikke, Naser Khader
Af Dan Harder
I et svar til Jann Sjursen og Henrik
Sass Larsen i Berlingske Tidende lægger Naser
Khader (18/5), ikke overraskende, skylden for den fastlåste
fredsproces på Israel. Men hans "analyse"
bygger på to fundamentale misforståelser.
Den ene er, at Israel "har besat et andet land.
Slet og ret – hverken mere eller mindre",
for nu at bruge hans egne ord. Der har imidlertid aldrig
eksisteret et "andet land" i de områder,
der udgør Gaza og Vestbredden. Områderne
blev erobret fra henholdsvis Egypten og Jordan i en
krig, der havde til formål at udrydde den jødiske
nation.
Et flertal af israelere er helt vilde for at overlade
størstedelen af områderne til oprettelsen
af en ny palæstinensisk stat, hvilket den palæstinensiske
diktator, Yasser Arafat, som Jann Sjursen ganske rigtigt
skriver, har sagt nej tak til. Besættelsen er
altså ikke årsagen til konflikten, men et
symptom på manglende palæstinenesisk vilje
til at leve i fred side om side med Israel.
Den anden "misforståelse" er, at der
findes en defineret grænse, hvortil Israel har
pligt til at trække sig. Den "grænsedragning"
fra 1967 som Khader refererer til, er i realiteten våbenhvilelinien
som adskildte de stridende parter efter arabernes første
forsøg på at ødelægge den
jødiske stat, altså fra 1949 til 1967.
Den har aldrig udgjort en endelig grænse, og de
FN-resolutioner, Naser Khader henviser til, indeholder
ikke noget krav om, at Israel ensidigt skal trække
sig tilbage til "den grønne linie,"
som våbenhvilelinien kaldes.
Tværtimod kalder både FN-resolutioner og
internationale aftaler (Oslo-aftalerne så vel
som "Køreplanen for Fred") på
israelsk tilbagetrækning til en ny forhandlet
grænse, der bl.a. tager hensyn til Israels sikkerhedsbehov,
til gengæld for arabisk fred med Israel.
Palæstinenserne er i øjeblikket, med Arafats
velsignelse, optaget af en omfattende terrorkrig mod
israelske civile, hvorfor de ikke kan siges at have
opfyldt kravet til dem om at slutte fred med Israel.
Israel har ingen pligt til at trække sig tilbage
fra så meget som en tomme land, sålænge
palæstinenserne ikke kan eller vil garantere,
at Israel ikke igen bliver angrebet.
Alt dette fortæller jeg ikke for Naser Khaders
skyld, for jeg er sikker på, han allerede ved
det. Hans indlæg er en del af en systematisk kampagne
af misinformation, der har til formål at fremstille
det demokratiske, fredshungrende Israel som aggressor,
og Arafat og hans korrupte Palæstinensiske Selvstyre
som den forfulgte uskyldighed.
Da det kom til stykket, var Arafat og hans kumpaner
tydeligvis ikke parate til at opgive drømmen
om ødelæggelsen af den jødiske stat,
og det er årsagen til den nuværende ulykkelige
situation. Naser Khader prøver ganske enkelt
at føre læserne bag lyset.
Tilbage
|
