Israel-Online, 28. februar 2003
Løgneren fra DIIS

Af Dan Harder

Torsdag d. 26. februar havde Israel-Onlines redaktør det privilegium at deltage i DR2's diskussionsprogram "Debatten." Emnet var det nye sikkerhedshegn, som Israel bygger for at beskytte sine borgere mod palæstinensisk terrorisme, men diskussionen kom hurtigt til at handle om baggrunden for hegnet, for terroren og for besættelsen.

På den modsatte side af bordet - den pro-palæstinensiske side, om man vil - stod bl.a. mellemøstekspert Michael Irving Jensen fra Dansk Institut for Internationale studier (DIIS), der med stor myndighed kunne bedyre, at det for længst skulle være dokumenteret, at de palæstinensiske skolebøger ikke længere indeholdt anti-israelsk propaganda.

Professoren hævdede desuden gentagne gange, at der skulle være international konsensus om, at den endelige grænse mellem Israel og en kommende palæstinensisk stat nødvendigvis bør følge den såkaldte "grønne linie," altså våbenhvilelinien fra 1949, og at Israel derfor med det samme bør trække sig tilbage til den grænse.

Det forholder sig imidlertid sådan, at begge påstande er usande.

Der er gennem talrige uvildige undersøgelser og rapporter blevet fremlagt dokumentation for omfattende anti-israelsk propaganda i palæstinensiske skolebøger - endda også dem, der er betalt og udarbejdet med hjælp fra FN og EU.

Løgnen om at "den grønne linie" af det internationale samfund anses for at være Israels fremtidige grænse er endnu lettere at tilbagevise. Som professor Irving dog accepterede under tv-debatten, er FN's sikkerhedsråds resolution 242 bevidst formuleret så sindrigt, at der efterlades rum til justering af den fremtidige grænse.

En "gummiparagraf" kaldte Michael Irving Jensen en af de dele af resolutionen, som han ikke brød sig om, men som dog er formuleret med allerstørste omhu, og som var genstand for intens debat, da resolutionen i 1967 blev udarbejdet.

Desuden betinges enhver israelsk tilbagetrækning af at skulle ske i forbindelse med en direkte forhandlet fred mellem de stridende parter. Israel har altså ikke, ifølge "international lov," pligt til at trække sine tropper tilbage fra noget som helst besat land, med mindre det sker som del af en forhandlet fredsaftale med arabisk anerkendelse af Israel og sikkerhed for dets grænser.

Og som om det ikke var nok, er defineringen af den endelige grænse både i Oslo-aftalerne og "Køreplanen for fred" - på linie med spørgsmålene om flygtninge, Jerusalems status og fremtiden for de jødiske bosættelser - udsat til den sidste fase i processen.

Der kan altså ikke være skygge af tvivl om, at "den grønne linie" aldrig vil blive den endelige grænse mellem Israel og en fremtidig palæstinensisk stat. Når Michael Irving Jensen alligevel hævder det, må det nødvendigvis være et udtryk for, at han bevidst ønsker at føre seerne bag lyset.

For mere om DIIS' mellemøsteksperters anstrengte forhold til sandheden, klik her.

Tilbage