Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Lars Løkke kritiserer Israel, men ikke det terrorstøttende selvstyre
7. oktober 2024

Vi bør støtte Israel i at nedkæmpe Hizbollah og Hamas
1. oktober 2024

Ja, to stater er eneste løsning
24. august 2024

UNRWA bør afvikles
10. juli 2024

No Jews, No News
2. juni 2024

DR må korrigere måneders systematisk misinformation vedr. Gaza-tabstal
20. maj 2024

Aktivistiske forskere spreder anti-israelsk misinformation
7. januar 2024

Svar til Isam B: Palæstinenserne afviste tostatsløsningen og valgte Hamas
7. januar 2024

Palæstinenserne har bekendt kulør
3. november 2023

Tegn på begyndende kildekritik af Gaza-tabstal i danske medier
30. oktober 2023

Ønsker Enhedslisten,
at Hamas sejrer?
30. oktober 2023

Israels eksistens er og bliver konfliktens kerne
27. oktober 2023

Manglende kildekritik i danske medier
14. oktober 2023

Israels beskyttelse af civile er "en krigsforbrydelse"
14. oktober 2023

Den israelske retsreform - hvad er
op og ned?
24. april 2023

Beklager, Gitte Seeberg, Israels demokrati vil overleve
7. marts 2023

Lykketofts had til Israel
22. februar 2023

Arabiske diktaturer
fortæller samme løgn
som Berlingske
3. januar 2023

Enhedslisten opstiller antisemitisk kandidat
til Folketinget
26. oktober 2022

Hanna Ziadehs historie om dræbt journalist er misvisende
17. juni 2022

Berlingske forsvarer klassisk antisemitisk løgn
22. april 2022

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler
om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb
for palæstinenserne
er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag
for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns antisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
28.10.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 
 

 

 

Israel-Online, 19. januar 2007
Bryd tabuet om palæstinensernes "ret til tilbagevenden"

Af Dan Harder

Spørgsmålet om den endelige grænsedragning mellem Israel og en kommende palæstinensisk stat hører, ligesom spørgsmålet om de palæstinensiske flygtninge, under Oslo-processens tredje og sidste fase, hvor man skulle have forhandlet sig frem til områdets "endelige status". Også ifølge den dansk-sponsorerede "køreplan for fred" er disse spørgsmål udskudt til en tredje og sidste fase.

Men derfor er der alligevel ingen mangel på europæiske kommentatorer, der er villige til at foregribe begivenhedernes gang, og melde ud, hvad de mener om grænsedragning og spørgsmålet om israelske bosættelser på Vestbredden (der ligeledes hører under Oslo-processens sidste fase).

Resultatet af den åbne debat om grænser og bosættelser er, at stort set alle i dag forstår, at man ved den endelige grænsedragning vil tage udgangspunkt i våbenhvilelinien fra perioden 1949-67, også kaldet "den grønne linie".

Det er væsentligt af to grunde. Dels er palæstinenserne nødt til at kunne tro på, at deres kommende stat vil være "sammenhængende og levedygtig", som det hedder. Og dels giver det kun mening at indlede forhandlinger, hvis parterne har nogenlunde samme forståelse af, hvor man er på vej hen, så det man forhandler om i realiteten kun er detaljer og implementering.

Men den tankegang bør også bruges med omvendt fortegn, hvis en fredsproces skal have nogen som helst chance for succes. Ligesom palæstinenserne har brug for at vide, at forhandlinger vil føre til israelsk anerkendelse af en palæstinensisk stat, har israelerne brug for at kunne tro på en fremtidig, palæstinensisk accept af Israel.

Men en sådan ligger ikke i kortene, og det var netop heri fejlen bestod under Oslo-processen. Man kan mene hvad man vil om Clintons eller Baraks forslag til grænsedragning, ved det fejlslagne forsøg på forhandling af en endelig fredsaftale i Camp David i 2000, men det var ikke det emne, der fik forhandlingerne til at kuldsejle.

Det var derimod spørgsmålet om palæstinensernes accept af den fortsatte eksistens af en jødisk stat, og i den sammenhæng den såkaldte palæstinensiske "ret til tilbagevenden" til det, der i dag er Israel.

Israelerne er lige siden Oslo-processens start i 1993 langsomt men sikkert blevet vænnet til tanken om eksistensen af en palæstinensisk stat i Gaza og Vestbredden. Det er først og fremmest sket gennem debat i medierne, både i Israel og i resten af vesten.

Den samme udvikling er ikke sket på den palæstinensiske side. Ikke nok med at det palæstinensiske diktatur under Yassir Arafats ledelse ikke tillod en sådan debat, en praktisk løsning på problemet med de palæstinensiske flygtninge bliver også sjældent debatteret her i Europa, hvor vi dog har både ytrings- og pressefrihed.

Den såkaldte "ret til tilbagevenden" betyder at ikke bare de oprindelige flygtninge fra krigen i 1948, men også alle deres efterkommere, skal have lov til at flytte til den del af det britiske mandatområde, kaldet Palæstina, der i dag er Israel. Da de oprindelige 700.000 flygtninge i mellemtiden er blevet til omkring fire millioner, ville det i praksis betyde at Israel, på grund af den demografiske udvikling, snart ville ophøre med at eksistere som jødisk stat.

Og - tag ikke fejl - det er præcis formålet med at holde alle disse mennesker indespærret i flygtningelejre gennem de sidste snart 60 år.

De arabiske lande har omhyggeligt plejet det palæstinensiske flygtningeproblem, med henblik på Israels endelige afvikling som jødisk stat. Men også FN har deltaget aktivt i dette forehavende, bl.a. ved at udstyre palæstinenserne med en særlig definition, som ikke gælder nogen andre flygtninge, ifølge hvilken en palæstinensers flygtningestatus kan nedarves gennem generationerne.

Palæstinenserne har brug for at vide, at israelerne for fredens skyld er parate til at opgive Vestbredden (der trods alt engang for længe siden har været jødisk) for at gøre plads for en palæstinensisk, arabisk stat. På samme måde har israelerne brug for at vide, at palæstinenserne er villige til at give afkald på "retten" til at oversvømme Israel med arabiske flygtninge.

Ligesom spørgsmålet om Vestbredden kan løses ved nogle midre grænsejusteringer, kan flygtningespørgsmålet løses gennem en symbolsk, israelsk accept af de palæstinensiske flygtninges lidelser, mens størstedelen af flygtningene må bosættes i den kommende palæstinensiske stat, som den amerikanske præsident, George Bush, udlagde det i sin tale den 14. april 2004.

Hvis man oprigtigt ønsker at se to stater - et overvejende arabisk Palæstina og et overvejende jødisk Israel - side om side, i fred med hinanden, er det nødvendigt at gøre det utvetydigt klart for alle parter, hvad de overordnede vilkår er.

Som vi har set i Israel, tager det tid for en befolkning at ændre tankegang. Derfor er det mere end på høje tid, at palæstinenserne begynder at vænne sig til tanken om at Israel vil fortsætte med at eksistere.


Læs også klummen "Bush siger det bare ligeud", 16. april 2004.

Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.