Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 

Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR er forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb for palæstinenserne er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns amtisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 

 

Israel-Online, 3. august 2005
Historieforfalskning i Politiken

Af Dan Harder

Efter at den relative ro i konflikten mellem israelere og palæstinensere for en tid havde lagt en dæmper på de mest voldsomme udfald mod Israel i dagbladet Politiken, er den grove historieforfalskning og misinformation nu desværre vendt tilbage til avisens spalter.

Studerende i historie ved Århus Universitet, Mikkel Kaagard, driver massiv historieforfalskning i sin kronik ”At forstå det uforståelige” (25/7), hvori han prøver at beskrive årsagerne til – og i nogen grad forsvare – terrorangreb i en række lande, herunder Israel.

Kaagard beskriver i sin pseudo-analyse systematisk terroristerne som ”undertrykte folk”. Han har allerede valgt side til fordel for terroristerne, og i det omfang realiteterne ikke lever op til hans forenklede verdenssyn, skriver han simpelthen historien om, så den passer.

Palæstinensisk terrorisme, som han kalder ”aktioner”, indgår ifølge Kaagard i det palæstinensiske mindretals kamp mod ”en fremmed besættelsesmagt”, altså Israel. Det er for ham tilsyneladende ikke relevant, at Israel ifølge internal lov faktisk både har ret til at eksistere, og (jvnf. FN-resolution 242) også har ret til at holde Gaza og Vestbredden besat, indtil dets arabiske naboer, i forbindelse med en endelig fredsaftale, kan gararantere dets sikkerhed.

Israels generobring i 1967 af det jødiske kvarter i den gamle by i Jerusalem, hvorfra jøderne var blevet etnisk udrenset af de jordanske styrker nitten år tidligere, hører naturligvis også under FN-resolution 242, ifølge hvilken den fremtidige grænse skal forhandles mellem parterne. Tempelbjerget, hvorpå klippemoskeen ligger, og hvoraf Grædemuren er en del, findes også i den gamle by, så når Kaagard taler om ”Israels uretmæssige kontrol med klippemoskeen”, er det altså snarere et udtryk for hans pro-arabiske synsvinkel, end forståelse for international ret.

Kaagard beskriver palæstinenserne som ”et hjemløst folk”, som om der nogensinde har eksisteret en særskilt arabisk kultur under navnet ”Palæstina”, og ignorerer samtidig, at et ”palæstinensisk folk" ikke eksisterede før Israels oprettelse, men at de arabere, vi i dag kalder palæstinensere, har fået deres status som en konsekvens af den arabiske verdens mange fejlslagne angreb på Israel.

Palæstinenserne er heller ikke, som Kaagard skriver, truet på deres eksistens. Det er derimod israelerne, der har været ofre for adskillige koordinerede arabiske angreb, der helt åbenlyst og officielt havde til formål at eliminere den jødiske stat.

Han beskriver Israels uafhængighedskrig som ”præget af etniske udrensninger og fordrivelse af mere end 700.000 palæstinensere”, og ignorerer i den forbindelse en række velkendte historiske forhold. Dels at størstedelen af de ca. 700.000 palæstinensiske flygtninge ikke blev fordrevet af israelerne, men enten flygtede på opfordring af de invaderende arabere, eller som følge at den arabiske propagandas overdrevne beskrivelser af israelske overgreb, og dels det forhold at mange jøder blev massakreret eller fordrevet fra Vestbreden og Gaza, i det pan-arabiske forsøg på at udslette den jødiske stat. Forsøet lykkedes som bekendt ikke, men både Gaza, Vestbredden og den gamle by i Jerusalem kunne efter krigen erklæres absolut jøde-frit område.

Hertil kommer at langt over en halv million jøder, i kølvandet på Israels uafhængighedskrig, måtte flygte eller blev fordrevet fra de arabiske lande. De fleste mistede herved alt hvad de ejede, et tab, som kun Egypten i begrænset omfang har givet kompensation for.

Det mest absurde og vanvittige i Mikkel Kaagards tour de force udi misrepræsentation af historien, er påstanden om at den palæstinensiske terror først skulle være blevet anvendt efter at alle demokratiske muligheder var udtømt.

Følgende er et uddrag af kronikken, hvori Kaagard beskriver hvorledes ”selvmordsaktioner først benyttes efter flere års forudgående konflikt”. Den beskrevne udvikling skulle ifølge Kaagard passe på fem forskellige konflikter, herunder den israelsk-palæstinensiske:

”Kronologien er typisk den, at et mindretal eller en besat befolkning først forgæves forsøger at opnå politiske resultater ved at organisere sig politisk, demonstrere, strejke og på anden vis appellere til den regering, den er underlagt. På et tidspunkt opgives enhver tanke om sameksistens, og man begynder i stedet at arbejde for løsrivelse/befrielse. Det medfører, at modparten forsøger at kvæle opstanden ved at forbyde løsrivelsesbevægelser, indføre censur, forbyde demonstrationer, fængsle ledere og alle de andre brud på menneskerettighederne, der kendetegnede alle de ovennævnte konflikter, inden de blev voldelige.”

Mage til forvrængning af historien skal man lede længe efter.

Den palæstinensiske terror eksisterede, i modstrid med Kaagards udlægning, længe før Gaza og Vestbredden blev besat. Palæstinensiske gruppers angreb på civile jøder har faktisk fundet sted mere eller mindre jævnligt lige siden starten af 1920’erne, længe før staten Israels oprettelse i 1948.

De palæstinensiske arabere (og arabiske nabolande) forsøgte aldrig at opnå politiske resultater med fredelige og demokratiske midler, og de har netop altid modarbejdet, snarere end kæmpet for, fredelig sameksistens med jøderne.

Israel har aldrig, som det hævdes, forbudt fredelige politiske bevægelser, demonstrationer eller fængslet fredelige, politiske ledere. Hvis der er nogen i denne konflikt, der systematisk har brudt menneskerettighederne, så må det nødvendigvis være palæstinenserne, der nu i 85 år systematisk og med overlæg har myrdet og massakreret civile jøder og israelere, og det palæstinensiske selvstyre, der i bedste diktatur-stil har henrettet og tortureret sine egne borgere, og til stadighed nægter sit eget folk de mest fundamentale demokratiske rettigheder.

Det bør give anledning til eftertanke, ikke mindst på Århus Universitet, at en historiestuderende tilsyneladende vælger at forlade sig på ”historisk information” der svarer nøje til den vedvarende propaganda, der udgydes fra Mellemøstens arabiske diktaturer, eller som man kan finde på nynazistiske eller yderligtgående venstreorienterede internetsider.

Også på Politikens redaktion bør man spørge sig selv, hvilken sag det fremmer at medvirke til at promovere en så voldsomt fordrejet udlægning af historien.

Det må være i alles interesse, uanset politisk observans, at udbrede kendskabet til historien så korrekt som muligt. Det er klart at der kan være forskellige udlægninger eller tolkninger af tingene, og at alle i princippet må komme til orde.

Men at gå så vidt som at vende alle kendsgerninger på hovedet, og i den grad drive hadkampagne og dæmonisere et demokratisk land som Israel, kan næppe være i nogens interesse, hvis man i øvrigt antager at målet er at støtte de kræfter herhjemme og i den arabiske verden, der ønsker fred og forsoning mellem parterne i Mellemøsten.


Tilbage

 

Untitled Document