Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Nej, Per Stig Møller, Israel begår ikke terror-bombardementer
24. november 2024

Endnu en FN-rapport med åbenlyst falske tabstal
14. november 2024

Mogens Lykketoft fortæller 13 hadefulde løgne om Israel
5. november 2024

Lars Løkke kritiserer Israel, men ikke det terrorstøttende selvstyre
7. oktober 2024

Vi bør støtte Israel i at nedkæmpe Hizbollah og Hamas
1. oktober 2024

Ja, to stater er eneste løsning
24. august 2024

UNRWA bør afvikles
10. juli 2024

No Jews, No News
2. juni 2024

DR må korrigere måneders systematisk misinformation vedr. Gaza-tabstal
20. maj 2024

Aktivistiske forskere spreder anti-israelsk misinformation
7. januar 2024

Svar til Isam B: Palæstinenserne afviste tostatsløsningen og valgte Hamas
7. januar 2024

Palæstinenserne har bekendt kulør
3. november 2023

Tegn på begyndende kildekritik af Gaza-tabstal i danske medier
30. oktober 2023

Ønsker Enhedslisten,
at Hamas sejrer?
30. oktober 2023

Israels eksistens er og bliver konfliktens kerne
27. oktober 2023

Manglende kildekritik i danske medier
14. oktober 2023

Israels beskyttelse af civile er "en krigsforbrydelse"
14. oktober 2023

Den israelske retsreform - hvad er
op og ned?
24. april 2023

Beklager, Gitte Seeberg, Israels demokrati vil overleve
7. marts 2023

Lykketofts had til Israel
22. februar 2023

Arabiske diktaturer
fortæller samme løgn
som Berlingske
3. januar 2023

Enhedslisten opstiller antisemitisk kandidat
til Folketinget
26. oktober 2022

Hanna Ziadehs historie om dræbt journalist er misvisende
17. juni 2022

Berlingske forsvarer klassisk antisemitisk løgn
22. april 2022

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler
om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb
for palæstinenserne
er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag
for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns antisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
28.10.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 
 

 

 

Israel-Online, 9. august 2017
DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland

Af Dan Harder

I et indslag i Orientering på Danmarks Radios P1, 15. juni 2017, foregiver DR-journalisterne Louise Windfeld-Høeberg og Mia Ulvgraven, at "undersøge" hvordan had til palæstinensere "systematisk" indpodes i israelske børn gennem landets skolebøger. "Hadlæringen" sker angiveligt med henblik på at skabe gode israelske soldater, som er villige til at dræbe palæstinensere "uden at blinke," som det formuleres.

De uhyrlige anklager fremføres som uomtvistelige fakta. Og som om det ikke var rigeligt, skærpes de yderligere med påstanden om, at "palæstinenserne skildres i de israelske skolebøger som et problem, der skal løses på samme måde som jøderne blev fremstillet i Europa under Nazi-tyskland."

Tak for kaffe.

Hele indslagets præmis om israelsk hadlæring hviler på blot én enkelt kilde, en israelsk professor ved navn Nurit Peled-Elhanan, som angiveligt har forsket i israelske skolebøgers fremstilling af palæstinensere. Elhanan er dog ikke kun professor, hun er også "menneskerettigheds-forkæmper" og kendt for at "tale for de palæstinensiske menneskerettigheder," som det forklares. Vi forstår desuden, at forskeren selv har mistet sin 13-årige datter i et palæstinensisk selvmordsbombeangreb. Studieværten bemærker, med slet skjult beundring, at "til trods for at hun har oplevet det, så kæmper hun palæstinensernes sag."

Alene de i indslaget anførte oplysninger burde havde fået journalisternes alamklokker til at ringe og vækket mistanke om, at professoren har en anden agenda end blot objektiv forskning. Det kræver da heller ikke mere end et par opslag på internettet at konstatere, at Nurit Peled-Elhanan er en særdeles kontroversiel person, hvis såkaldte forskning har været genstand for omfattende kritik. Eksempelvis var hendes rapport fra 2003, med samme konklusion som fremføres i DR-indslaget, baseret på kun syv israelske skolebøger (ud af flere hundrede i brug). Ydermere har en konkurrerende israelsk researcher, Dr. Arnon Groiss, ved granskning af de samme syv bøger ikke kunnet finde nogen basis for Elhanans konklusioner, der altså alene lader til at være udtryk for hendes personlige holdninger.

DR-indslaget er tilrettelagt sådan, at professor Elhanan fremfører sine ekstreme synspunkter på engelsk, hvorefter studieværten, Louise Windfeld-Høeberg, gentager dem på dansk. På den måde kan journalisterne påberåbe sig, at de bare refererer deres kilde. Den tilgang ville dog i sig selv være i strid med god medieskik, da det må anses for uacceptabelt at fremføre et så ekstremt, og ganske uunderbygget, synspunkt baseret på kun én enkelt kilde. Det journalistisk korrekte ville naturligvis være at lade et par andre kilder komme til orde.

Men de to journalisters svigt begrænser sig ikke til den manglende kildekritik. For efterfølgende beder studieværten, Louise Windfeld-Høeberg, om sin kollega, Mia Ulvgravens, personlige mening: "Det er jo skarpe ord, det her. Igen sammenligner hun med jøderne i Nazi-tyskland ... Men det kan vel ikke være fremstillingen af palæstinenserne i alle israelske skolebøger?", hvortil Mia Ulvgraven svarer: "Nej ikke i alle, men faktisk i de fleste af dem, i hvert fald i mainstream-skolebøgerne."

Studieværten beder sin kollega uddybe: "Og hele det her fjendebillede og nedgørelsen af palæstinenserne har til formål at skabe gode soldater til den israelske hær. Mia Ulvgraven, kan du genkende det hun siger?"

Mia Ulvgraven: "Ja, det kan jeg godt. Altså, jeg har læst i Israel og jeg har studeret de her psykosociale mekanismer, som er med til at fastholde konflikten ... Man kan simpelthen ikke udsætte de andre for den mishandling, man udsætter de andre for, hvis ikke man har den her fortælling."

Nu er anklagerne om systematisk hadlæring i Israel ikke længere kun baseret på en dybt kontroversiel professors overfladiske "forskning" i skolebøger, men også på Mia Ulvgravens egne erfaringer fra Israel. Nu er det DR-journalisten, der står inde for dem. Peled-Elhanans nazi-anklage er således ophøjet til sandhed.

At komme med så voldsomme beskyldninger på så tyndt et grundlag er journalistisk set helt uacceptabelt og i direkte modstrid med både medielovens, Pressenævnets og DR's egne retningslinjer. Når man sammenligner nogen med nazisterne, må man pinedød fremlægge noget dokumentation. Det gør man ikke her, af den simple grund at den ikke eksisterer.

Tværtimod, så findes der faktisk adskillige lødige undersøgelser af både palæstinensiske og israelske skolebøger, som overordnet set viser det modsatte af Elhanans vanvittige påstande. Netop det palæstinensiske selvstyre - og ikke Israel - er i mange år blevet beskyldt for at undervise palæstinensiske børn i had imod israelere og jøder. Israel er ikke tegnet ind på de palæstinensiske kort, men er derimod konsekvent beskrevet som Palæstina, og drømme om at overtage kontrollen med hele det nuværende Israel (også ved brug af vold) promoveres stadig, ligesom koncepterne martyrdom og jihad fortsat hyldes i det palæstinensiske curriculum, endda overfor helt unge skolebørn. Decideret antisemitiske budskaber er tilsyneladende på retur i skolebøgerne, så det kan man da glæde sig over (selvom antisemitisme stadig florerer på det palæstinensiske selvstyres børne-tv, men det er jo bøgerne vi taler om her).

Sideløbende er der, for balances skyld, lavet tilsvarende undersøgelser af israelske skolebøger, og her har man også fundet grund til kritik. Israels historie beskrives som udgangspunkt fra en israelsk synsvinkel, mens der ikke udvises alt for megen forståelse for palæstinensernes synspunkter. Eksempler på sidstnævnte forefindes dog i nogle israelske skolebøger, mens det omvendte slet ikke er tilfældet i palæstinensiske.

Sammenfatter man de forskellige undersøgelser til et overordnet billede, ser man, at der på begge sider af konflikten er problemer med beskrivelsen af modparten, mens Israel dog er meget bedre til at forberede sine børn på fredelig sameksistens end det palæstinensiske selvstyre.

Et omfattende studie fra 2013 af både israelske og palæstinensiske skolebøger, under ledelse af professor emeritus Bruce Wexler ved Yale University i USA, støtter ovennævnte konklusion. Det er bemærkelsesværdigt, at studiet, som har mødt kritik fra israelsk side, bl.a. for at ignorere promoveringen af martyrdom og jihad i palæstinensiske bøger, konkluderer, at negative fremstillinger af "den anden" er betydeligt mere udbredt i palæstinensiske (og israelske ultra-ortodokse) bøger, end i israelske "mainstream-skolebøger" - en konklusion i direkte modstrid med Mia Ulvgravens såkaldt "faktuelle" udmeling.

At det trods alt står bedre til i Israel, burde måske heller ikke være så overraskende, al den stund at Israel er et moderne, oplyst demokrati i modsætning til det totalitære, undertrykkende og bundkorrupte palæstinensiske selvstyre.

Det er i øvrigt ironisk, at et land der er så frit, at man har en professor ansat på landets fineste universitet, som aktivt rejser rundt i verden og sviner sit land til, anklages for at ensrette borgernes tænkning. Hvis man kender lidt til det israelske samfund, vil man vide, at det netop kendetegnes ved en myriade af forskellige holdninger og syn på arabere, palæstinensere og konflikten, inklusive meget ekstreme synspunkter som Nurit Peled-Elhanans.

Indslaget, der foregiver at præsentere et forskningsprojekt, men ender som et syndigt rod af professor Elhanans og Mia Ulvgravens egne holdninger, uden nogen form for faktuel underbygning, må karaktiseres som et usædvanligt nedrigt forsøg på at dæmonisere den jødiske stat. Ja, faktisk indgår sammenligningen af Israel med Nazi-tyskland, som indslaget promoverer, på både EU's og USA's officielle lister med eksempler på moderne antisemitisme.

I bedste fald er de to journalister ekstremt naive. I værste fald søger de bevidst at kolportere en infam, antisemitisk løgn om jødisk ondskab. Uanset hvad, har de overtrådt en hel række journalistiske grundprincipper, hvilket burde lede til grundig selvransagelse på Danmarks Radio samt konsekvenser for både journalisterne og redaktøren bag programmet.

Artiklen blev bragt i Berlingske, 9. august 2017.


Læs mere her:

Afskrift af indslaget i Orientering - med kommentarer af Dan Harder

Afskrift af indslaget i Orientering - uden kommentarer

Oversigt over etiske retningslinjer for journalistik overtrådt i indslaget


Kilder:

EU's definition af antisemitisme

USA's definition af antisemitisme

Wikipedias oversigt over undersøgelser af palæstinensiske og israelske skolebøger

Studier af den israelske NGO IMPACT-se, kan læses her:
Palæstinensiske skolebøger, 2017 (PDF)
Israelske skolebøger, 2016 (PDF)

Studiet fra Yale University, 2013:
Pressemeddelelse (PDF)
Hele rapporten (PDF)

Dr. Arnon Groiss' gennemgang af Nurit Peled-Elhanans rapport fra 2003 (PDF)


Tilbage

 

Untitled Document



   

Tilmeld dig Israel-Onlines nyhedsbrev!
Send blot dit navn og email-adresse til:

Velkommen til!

Læs tidligere nyheds-breve her.


   

 

 

     
Untitled Document


 
Artiklerne på Israel-Online.dk er beskyttet af ophavsret, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.