Israel-Online, 2. august 2013
DR-journalister lyver om forhåndsbetingelser

Af Dan Harder

Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, har gennem de seneste måneder kæmpet bravt for en genoptagelse af fredsforhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne. Opgaven bestod primært i at få elimineret de forhåndskrav, som palæstinenserne gennem en årrække har stillet som betingelse for overhovedet at ville forhandle. Metoden har været en kombination af at overtale Israel til delvis at efterleve kravene, og at presse palæstinensierne til at opgive resten. Det blev i hvert fald resultatet af Kerrys anstrengelser.

Men det er ikke helt den version, de danske medier har formidlet.

Det er som om danske journalister har indgået en musketered, ifølge hvilken det er forbudt at afsløre, at alene palæstinenserne systematisk har nægtet at komme til forhandlingsbordet, mens Israel har erklæret sig villig til at påbegynde forhandlinger når som helst uden forhåndsbetingelser.

Her følger tre eksempler, alle fra Danmarks Radio:

Dines Boertmann i Radioavisen

I Radioavisen, 23. juni 2013 forklarede journalist Dines Boertmann om Kerrys udfordringer med at bringe parterne til forhandlingsbordet:

"Problemet ser stadig ud til at være, at Israel forlanger, at palæstinenserne skal sætte sig til bordet uden forhåndsbetingelser, samtidig med at man siger, at enhver diskussion om Østjerusalem er udelukket, og at Israels sikkerhedspolitiske overhøjhed over en palæstinensisk stat ikke kan anfægtes."

Det er ren manipulation. Hvis man ikke er ualmindeligt godt inde i sagerne, kan Boertmanns udsagn kun opfattes sådan, at Israel også stillede betingelser for at genoptage forhandlingerne. Men det gjorde Israel ikke. Det angivne israelske krav vedrørende Jerusalem er ikke en forhåndsbetingelse, men et synspunkt, som Netanyahu agter at rejse under selve forhandlingerne. Det kan sidestilles med palæstinensernes krav om at oversvømme Israel med efterkommerne af de palæstinensiske flygtninge fra 1948. Begge krav er urealistiske, men er jo netop blandt de ting, som skal diskuteres under forhandlinerne.

Hvad der menes med det andet udsagn om "Israels sikkerhedspolitiske overhøjhed over en palæstinensisk stat," er uklart. Måske sigter Boertmann til det generelt accepterede krav om, at et kommende Palæstina skal være demilitariseret. Under alle omstændigheder er der ikke tale om en forhåndsbetingelse.

Ved at blande selve substansen af forhandlingerne ind i diskussionen om palæstinensernes forhåndsbetingelser, prøver Boertmann at tilsløre, at kun palæstinenserne har blokeret for, at parterne kunne mødes.

Allan Sørensen i Deadline

I DR2's Deadline kl. 22.30 den 19. juli 2013 slog journalist Allan Sørensen et slag for akkurat samme misrepræsentation af forholdene:

"Hele diskussionen omkring, hvilke betingelser den ene part og den anden part sætter, sådan at forhandlingerne ikke kan komme i gang, den synes, både for mange palæstinensere, men også for israelernes vedkommende, at være en lille smule tåbelig."

Ja, diskussionen var tåbelig. Men det ændrer ikke på, at forhåndsbetingelserne ikke blev stillet af "den ene part og den anden part." De blev alene stillet af palæstinenserne.

Hanne Foighel i P1 Orientering

Og den 23. juli 2013 kom så, i P1 Orientering, Hanne Foighels bidrag til myten om, at de to parter havde været lige gode om at stille forhåndsbetingelser:

"[V]i kan høre israelerne sige, jamen vi vil i hvert fald ikke forhandle, før vi har et løfte om, at palæstinenserne erklærer, Israel er en jødisk stat, og at de demografiske forhold omkring grænsedragningen er taget med. Og palæstinenserne siger, at de kræver, at forhandlingerne starter med udgangspunkt i 67-grænserne, at israelerne frigiver fanger fra fængslerne, og at bosættelserne helt holder op med at udvide sig."

De tre palæstinensiske krav er korrekt gengivet, det er vist ingen hemmelighed. Men resten er decideret usandt.

Netanyahu har ved enkelte lejligheder fremført det synspunkt, at palæstinenserne skulle anerkende Israel som en jødisk stat. Men han har utallige gange gennem de sidste fire år understreget, at der ikke var tale om en forhåndsbetingelse, og at han var parat til at forhandle med det samme. Siden Obamas pressemøde i Ramallah i marts har Netanyahu være i fuldstændig sync med den amerikanske præsident i forhold til at afvise forhåndsbetingelser.

Hanne Foighels urigtige påstand om, at Israel ikke ville forhandle uden at "de demografiske forhold omkring grænsedragningen er taget med," må sigte til Israels afvisning af den palæstinensiske forhåndsbetingelse om, at forhandlingerne om en grænsedragning skal tage udgangspunkt i våbenstilstandslinien fra før 1967. Men at afvise en forhåndsbetingelse er ikke det samme som at stille en forhåndsbetingelse. Det er dybt manipulerende, grænsende til uredeligt.

På kant med medieloven og god journalistisk skik

De tre danske journalister har altså helt klart valgt at give indtryk af, at parterne er "lige gode om det" - at Israel også systematisk har blokeret for forhandlinger, selvom det i realiteten kun er palæstinenserne, der har gjort det.

Konsekvensen af jornalisternes brud på de mest basale normer for god journalistisk skik (og for Danmarks Radios vedkommende også den danske medielov) er, at danskerne har svært ved at gennemskue palæstinensernes systematiske kamp for at undgå at anerkende Israel. Palæstinenserne vil gerne have oprettet en stat gennem FN - det ved vi alle. Mange tror sandsynligvis, det er fordi, de ikke anser det for muligt at få den gennem forhandlinger med Israel. Men det er ikke forklaringen.

Det er palæstinensernes aktive valg ikke at søge Palæstina oprettet gennem en fredsaftale med Israel, hvilket vil kræve palæstinensisk accept af en endelig afslutning på konflikten med Israel - og det er man ikke klar til. Det er årsagen til, at palæstinenserne - og kun palæstinenserne - har betinget genoptagelse af forhandlinger af en række forhåndskrav, som man har vidst, Israel ikke kunne gå med til. Keine Hexerei!

Men nu er det altså lykkedes Kerry at presse Mahmoud Abbas til forhandlingsbordet - tilsyneladende gennem nogle uldne løfter fra amerikansk side (som Israel ikke eksplicit har accepteret), kombineret med et voldsomt økonomisk pres bestående af både trusler om tilbageholdelse af eksisterende økonomisk bistand samt løfter om yderligere fire milliarder dollars i støtte. Altså både stokken og guleroden.

At det kun er palæstinenserne, som hidtil har nægtet at forhandle, ses tydeligt af, at kun de skulle bestikkes for at komme til bordet. Udover den generøse amerikanske hjælpepakke måtte Israel love at frigive palæstinensiske fanger, dømt for terror, fra israelske fængsler.

Det er tilsyneladende den sandhed, du ikke måtte kende.

Men det mest foruroligende er egentlig, at de danske journalister tilsyneladende forestiller sig, at de vil kunne slippe afsted med det. At det ingen konsekvenser har. At ingen i det danske medielandskab vil opdage eller påpege deres misinformation, selvom enhver, der har fulgt med i de internationale medier, vil vide, at tingene hænger ganske anderledes sammen.

Det er på tide at få taget et opgør med denne journalistiske uskik.

For en mere uddybende behandling af Hanne Foighels indslag, læs her: Hanne Foighel misinformerer i Orientering,
2. august 2013.

For mere om Dines Boertmanns manipulation vedr. forhåndsbetingelser, læs:
DR-journalist Dines Boertmann fordrejer fakta i Radioavisen,
29. juni 2013.

DR fastholder manipulation i Radioavisen,
31. juli 2013.

Læs mere om Dines Boertmann her:
DR-journalist sammenligner Israel med Apartheid-regimet,
28. februar 2006.

DR-journalist fortsætter kampagne imod Israel,
18. juni 2006.

Gensyn med anti-Israel-propagandist på dr.dk,
21. marts 2007.

Om Hanne Foighel, se også her:
Terror er terror - bare ikke i Politiken,
11. august 2005

Tilbage