Israel-Online, 5. november 2012
Abbas og tostatsløsningen

Af Dan Harder

Mahmoud Abbas, formand for det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden, kom forleden for skade, overfor israelsk tv's Kanal 2, at bekende sin støtte til en tostatsløsning med en palæstinensisk stat alene bestående af Vestbredden, Gaza og Østjerusalem, mens Israel bag sine præ-1967-grænser i al evighed skulle være - ja, Israel.

Hans udtalelser vagte håb og glæde blandt Israels mange tilhængere af en tostatsløsning, men blev mødt med voldsom kritik fra palæstinensere både i Gaza og på Vestbredden samt andre arabere i regionen.

Abbas og hans talsmænd var da også hurtige til at "forklare" overfor den arabiske verden, at det bestemt ikke var selvstyrets politik at frafalde det ellers mangeårige, palæstinensiske krav om, at flere millioner efterkommere af palæstinensiske flygtninge skulle have lov til at "vende hjem" til Israel, hvilket implicit ville betyde Israels endeligt som jødisk stat.

Abbas' talsmand, Nabil Abu Rudaineh, forklarede desuden palæstinenserne, at interviewet til israelsk tv blot var en taktik med det formål at "påvirke den israelske opinion" forud for det kommende parlamentsvalg i Israel.

Men ansvaret for, at mange almindelige palæstinensere, også på Vestbredden, er så uvillige til at indgå nogen form for kompromis, der ville efterlade Israel intakt som en jødisk stat, er i vid udstrækning Abbas' eget, da han gennem de selvstyrekontrollerede medier i årevis har bombarderet sin befolkning med budskabet om, at jøderne ingen ret har til Israel, mens palæstinensernes endelige mål er "befrielsen af hele Palæstina," herunder alt, der har været Israel siden 1948.

Selvstyrets hjernevask af den palæstinensiske befolkning indebærer også til stadighed lovprisningen af terrorister, der med overlæg har dræbt civile israelere, herunder børn, som folkehelte og eksempler til efterfølgelse.

På den måde har Mahmoud Abbas malet sig selv op i et hjørne og gjort det meget vanskeligt at sælge en ægte fredsaftale med Israel til det palæstinensiske folk.

Hvis vi i Vesten ønsker at yde et reelt bidrag til fredsprocessen, er det første, vi skal gøre, at sætte en stopper for det palæstinensiske selvstyres anti-israelske propaganda, sådan at palæstinenserne kan leve op til Oslo-aftalernes krav om, at parterne skal forberede sine befolkninger på fred med modparten.

I Israel har der siden halvfemserne været et permanent, demokratisk flertal for en kompromisløsning. Blandt palæstinenserne er en sådan proces end ikke påbegyndt.

Artiklen er afvist af både Politiken og Berlingske.

Tilbage