| Israel-Online,
26. marts 2008
Den evindelige løgn
Af Dan Harder
I det omfang man overhovedet kan tale
om international ret, så er FNs
sikkerhedsråds resolution 242 det juridiske
grundlag, der legitimerer Israels besættelse af
Gaza og Vestbredden.
Resolutionen fra 1967 skabte rammen for alle senere
fredstiltag efter devisen "land for fred,"
ved at kræve israelsk tilbagetrækning imod
arabiske sikkerhedsgarantier og anerkendelse af Israel.
Derudover lægges der op til, at den endelige grænsedragning
bestemmes ved forhandling.
Er man i tvivl om resolutionens indhold, kan man læse
den her - teskten
fylder kun ca. en halv side.
De to lande, der sammen med Israel har været
villige til at efterleve resolutionens krav, Egypten
og Jordan,
har fået alt det land tilbage, de ønskede.
Hvad angår Gaza og Vestbredden er det palæstinenserne,
der, ved ikke at ville tilbyde Israel fred, sikkerhed
og anerkendelse, nægter at leve op til resolution
242, og dermed blokerer for en fredelig løsning
på konflikten.
Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig,
hvad der ville ske, hvis Israel uden sikkerhedsgaratier
trak sig ud af Vestbredden, der ligger klos op ad storbyen
Jerusalem. De jødiske bydele ville naturligvis
blive bombarderet, lige
som de blev, da Jordan indledte sit angreb på
byen i 1967.
Skulle man være i tvivl, kan man bare se, hvad
der er sket, siden Israel forlod Gaza i 2005.
I Israel har der længe været et massivt,
demokratisk flertal for tostatsløsningen. Men
så længe araberne kræver israelsk
tilbagetrækning, uden at levere fred til gengæld,
kommer processen ingen vegne.
Det første, der skal ske, er at den arabiske
verden, herunder Mahmoud Abbas' palæstinensiske
selvstyre, skal holde op med at hjernevaske sit folk
med, at der skulle eksistere en løsning, som
ikke indebærer arabisk anerkendelse af den jødiske
stat (se her
for en række eksempler).
Uden en sådan anerkendelse vil enhver israelsk
tilbagetrækning blot ses som en forskydning af
frontlinien i krigen mod Israel. Ligesom vi ser det
nu i Gaza.
Løgnen om resolution
242 kommer frem med jævne mellemrum, og er
en hjørnesten i den anti-israelske propaganda.
Men den er ikke desto mindre stadig en løgn,
hvis formål er at slippe uden om kravet om anerkendelse
af Israel.
Se også Klumme:
Myten om resolution 242.
Tilbage
|
