Israel-Online, 27. august 2011
Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati

Af Dan Harder

Da det "arabiske forår" brød ud i begyndelsen af året, kastede Dagbladet Politikens ledende mellemøstekspert, Anders Jerichow, sig omgående ud i en lang række skriverier, hvori han har kritiseret manglen på frihed og demokrati i de arabiske lande. Det er selvfølgelig i dén grad på sin plads.

Men man kan med en vis rimelighed spørge, hvorfor Jerichow fra sin trygge stol på Rådhuspladsen ikke tidligere har kæmpet for almindelige araberes ret til at slippe for undertrykkelse fra deres egne lederes side.

Det kan også undre, at Jerichow systematisk undlader at kritisere det palæstinensiske selvstyre, der i lighed med de øvrige arabiske diktaturer afskærer sin befolkning fra fundamentale rettigheder som forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og retssikkerhed.

Nærværende klumme- og læserbrevsskribent har igen, igen, igen og igen forsøgt at komme til orde i Politiken med høflig og konstruktiv kritik af Anders Jerichows analyse af den mellemøstlige situation, men bliver helt rutinemæssigt afvist. Man kunne få den tanke, at Politiken slet ikke går ind for fri debat, når det gælder avisens linie i forhold til Mellemøsten.

Dagbladets læsere har naturligvis fortjent en nuanceret debat om også disse forhold direkte i avisens spalter, men i mangel af en sådan, bringer jeg nedenfor det senest afviste indlæg om emnet fra min hånd i form af et åbent brev til Anders Jerichow.

Kære Anders Jerichow,

Det er udmærket, at du siden begyndelsen af det "arabiske forår" har skrevet en række artikler til støtte for arabernes ret til frihed og demokrati. Jeg kunne ikke være mere enig.

I din "signatur" 25. august 2011 skriver du bla. at omverdenen havde "blæst på [magthavernes] illegitimitet og i stor udstrækning ignoreret deres systemkritikeres legitimitet." Og videre: "Ben Ali, Mubarak, Gaddafi og Assad er først for alvor blevet kritiseret af politikere og medier, da der ikke var en vej tilbage."

Fornemmer man en forsigtig selvkritik i det sidste udsagn?

Sandheden er jo, at "omverdenen" - og ikke mindst medierne, herunder også Politikens mellemøsteksperter - burde have indledt sin kritik af undertrykkelse og ufrihed i den arabiske verden for længe siden. Man har systematisk fejet de arabiske regimers menneskerettighedskrænkelser ind under gulvtæppet og i stedet fokuseret på kritik af Vesten, USA og Israel.

Når det kommer til den israelsk-palæstinensiske konflikt, har du dog fortsat kikkerten for det blinde øje, når du i "signaturen" 30. juni 2011 refererer til det palæstinensiske samfund som "frit" og "ret demokratisk." Afholdelse af to frie valg på ti år (1996 og 2006) gør altså ikke et demokrati.

De dominerende partier, Fatah og Hamas, har hver sin væbnede milits, og dermed vetoret over enhver politisk beslutning. Politiske institutioner og borgerrettigheder som retssikkerhed og ytringsfrihed kan palæstinenserne stadig kun drømme om. Palæstinensiske borgere bliver henrettet, fængslet og tortureret efter magthavernes forgodtbefindende.

De palæstinensiske medier, der er kontrolleret af magthaverne, indoktrinerer fortsat befolkningen i had til den israelske nabo, som man hævder at ønske sig fred med. Der er ingen fri debatkultur eller ret til at demonstrere imod lederne.

Som Hanne Foighel rapporterede i Orientering på DRs P1 8. februar 2011: "Både i Gaza ... og på Vestbredden ... har der allerede siden opgøret i Tunesien været totalt forbud imod demonstrationer. Begge steder ... er der tale om regimer, der ikke tåler opposition, og som fængsler dem, de betragter som politisk farlige rivaler."

At inkludere Israel i det selskab er mildt sagt ikke retvisende.

Kære Anders Jerichow, måske er det tid til at flytte kikkerten over foran det andet øje og erkende, at den største hindring for israelsk-palæstinensisk fred ikke er jødiske bosættelser (selvom de også udgør en udfordring) men derimod det forhold, at fraværet af frihed og demokrati i den arabiske verden også omfatter palæstinenserne.

Skulle det palæstinensiske folk en dag blive fri for Fatahs og Hamas' undertrykkelse og propaganda, er det sandsynligt, at det omsider vil kunne indgå et fredens kompromis med Israel.

Indlægget blev afvist af Politiken 30. august 2011.

Læs også tidligere klummer:

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder (9. juli 2010)

Jerichows hjernevask (1. oktober 2009)

Meningsløs mellemøstanalyse (14. april 2008)

Nonformation: Jerichows berøringsangst (25. marts 2006)

Tilbage