Israel-Online, 14. oktober
2023
Israels beskyttelse af civile er "en
krigsforbrydelse"
Af Dan Harder
Verden er helt oppe at køre over Israels angivelige
"ordre
til at fordrive" civile palæstinensere
fra Gaza By forud for den ventede landoperation. Nogle
kalder den endda for "en
krigsforbrydelse."
Med det er det rene nonsens.
For det første er det ikke en ordre. Israel
planlægger en landoffensiv imod Hamas, hvilket
er fuldt lovligt som reaktion på, at Hamas indledte
en krig imod Israel med det massive, uprovokerede terrorangreb
på israelske civile.
Israel har ikke "beordret," men derimod anbefalet,
at civile palæstinensere forlader det område,
som snart vil blive invaderet, for at de kan undgå
at fungere som menneskelige skjolde for Hamas-militante.
Advarslen er et humanitært tiltag fra Israels
side. Man kunne helt lovligt invadere uden forudgående
advarsel. Men Israel kerer sig, i modsætning til
Hamas, om den palæstinensiske civilbefolkning.
Hamas
opfordrer omvendt civilbefolkningen til at blive
på kamppladsen, hvor deres liv er i fare. Det
er den udmelding, verdenssamfundet burde være
helt oppe at ringe over, ikke Israels forsøg
på at skåne civile.
En del af
Israels modstandere her i Vesten hopper desværre
med på Hamas' vogn og anbefaler de palæstinensiske
civile at blive i farezonen. Hvorfor egentlig? Ønsker
man store civile tab, så Israel atter kan beskyldes
for krigsforbrydelser?
Eller er man nervøs for, at Israel vil udrense
(det nordlige) Gaza for selv at beholde det? I så
fald kan man være rolig. Israel har ingen interesse
i at overtage Gaza.
Israel
forlod Gaza helt og aldeles i 2005 i håb
om, at selvstyret ville gribe chancen og bygge noget
konstruktivt og fredeligt op - med generøs økonomiske
støtte fra Vesten. Israels daværende premierminister,
Ariel Sharon, og hans efterfølger, Ehud Olmert,
havde allerede planer klar om yderligere tilbagetrækninger
fra Vestbredden, hvis eksperimentet i Gaza gik godt.
Palæstinenserne havde alle muligheder for at
vise, at de ønskede fred. I stedet kvitterede
de med at sende flere raketter ind over israelske byer.
Og bemærk venligst, at det var to år før
Hamas' overtagelse af Gaza. Det var i selvstyrets
tid.
Siden Hamas' magtovertagelse er det kun blevet værre,
og Israel er nu tvunget til at udkæmpe den femte
krig imod en fanatisk, antisemitisk terrororganisation,
svoret til Israel ødelæggelse, som velvilligt
bringer sin egen befolkning i fare.
Altimens verden råber "krigsforbrydelse"
- ikke efter Hamas, der henretter spædbørn
på klos hold og affyrer missiler imod israelske
byer, mens de gemmer sig bag sine egne civile i Gaza,
men imod dem, der prøver at få flest muligt
civile ud af kampzonen.
Men sådan er det desværre for israelerne.
Der er ikke andet at gøre, end at ihukomme Israels
landsfader og første premierminister, David Ben-Gurions,
vise ord:
"What matters is not what the goyim say,
but what the Jews do."
Folketingskandidat for Enhedslisten,
Leila Stockmarr, kalder Israels forsøg på
at skåne civile i Gaza for en skamplet på
historien, Twitter, 14. oktober 2023.
Tilbage
|