Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR er forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb for palæstinenserne er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns amtisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 

 

Israel-Online, 15. september 2002
Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig

Af Dan Harder

Det er udtryk for naivitet og total mangel på realistetssans og samtidig utroligt enerverende, at man hele tiden skal høre folk, herunder Politikens Herbert Pundik, hyle op om, at Israel bare skal trække sig tilbage fra de besatte områder, nedlægge bosættelserne, og så skal der nok blive fred.

Et samlet verdenssamfund er enigt om, at denne konflikt skal løses ad forhandlingens vej, hvilket da også er i tråd med både FN's resolutioner og Oslo-aftalerne. Men visse mennesker herhjemme mener tilsyneladende at vide bedre.

Ikke mange Israelere er i tvivl om, at hvis man - rent hypotetisk - nedlagde bosættelserne og trak sig ud af områderne i morgen, ville terrorangrebene og bombardamenterne af Israel indover den nye grænse starte i overmorgen. Hvis der da ville gå så lang tid. Arafat og hans allierede indenfor Fatah og PLO ville efter al sandsynlighed have yderligere krav til Israel, som ville blive brugt som argumentation for at fortsætte den voldelige kamp.

Men man kunne endda prøve at forestille sig at Arafat og Fatah ville stille sig tilfredse med tilbagetrækningens omfang, med den nye grænse, ordninger omkring Jerusalem osv. Og lad os for eksperimentets skyld også et øjeblik ignorere problematikken omkring de palæstinensiske flygtninge. Er det sandsynligt, at samtlige øvrige militante fraktioner, Hamas, Islamisk Jihad, PFLP og Al Aksa-Brigadens Martyrer også ville acceptere denne løsning og nedlægge våbnene?

Selvfølgelig ikke. Disse grupper har forskellige mål, der også lader til at variere, alt efter hvem man spørger, og hvornår. Men fælles for i hvert fald de tre første er, at deres mål rækker langt videre end israelsk tibagetrækning fra Gaza og Vestbredden. De ønsker "befrielse af hele Palæstina," dvs. inklusive staten Israel.

Nationalt selvmord er naturligvis ikke på den israelske agenda. Derfor kan en ensidig israelsk tilbagetrækning ikke komme på tale. Der er intet alternativ til forhandling mellem Israel og et ansvarligt lederskab på den anden side, som efter afsluttede forhandlinger, underskrevne aftaler og endt israelsk tilbagetrækning, kan garantere, at Israel ikke bliver udsat for angreb.

Nu er der stadig nogle få, der hårdnakket hævder at Arafat gør, og har gjort, alt hvad han kan for at forhindre terroren mod israelske civile. Men i det internationale samfund er det efterhånden gået op for de fleste, at Arafat ikke på noget tidspunkt har gjort hvad han kunne, endsige forsøgt.

Han har ikke bare undladt at pudse sin politistyrke, der proportionelt set er verdens største, på terroristerne. Han har løbende i sine statskontrollerede medier opfordret til mere vold og lovprist selvmordsbombemændene. Flere undergrupper af hans egen Fatah-organisation som Tanzeem, Force 17 og Al Aksa-Brigadens Martyrer har selv taget direkte del i de overlagte drab på civile israelere.

Herudover er der en del uklarhed om, hvor store dele af de penge, som EU poster i det palæstinensiske selvstyre, er forsvundet hen. Arafat og hans folk repræsenterer altså, som sagerne står, langt fra det ansvarlige palæstinensiske lederskab, som Israel og verdenssamfundet efterlyser.

Det Israel ønsker er, at én enkelt palæstinensisk instans påtager sig ansvaret for at forhandle en fredsløsning på plads, som er endelig og uigenkaldelig, og efter hvilken der ikke vil kunne rejses yderligere krav mod Israel. Samme instans skal påtage sig at garantere, at den nye palæstinensiske stat ikke kommer til at fungere som platform for yderligere angreb på Israel.

Denne ansvarlige leder var, hvad Ehud Barak håbede at finde i Arafat i Camp David. Men Arafat havde øjensynligt ikke modet eller viljen til at påtage sig denne rolle, og afbrød forhandlingerne. Palæstinenserne har nu gennem to år forsøgt at forbedre sin stilling gennem terror. Prisen for denne strategi har været utrolig høj, både for israelere og palæstinensere, og man er længere fra en fredsløsning end nogensinde før.

Der er ingen vej udenom: det er en forhandlingssituation a la Camp David, man skal tilbage til. Der er to parter i denne konflikt, og begge ønsker noget fra modparten. Palæstinenserne land og frihed, israelerne fred og sikkerhed. Løsningen skal skabes gennem diplomati. Der er ingen anden mulighed. Så stop venligst alt det sludder om en ensidig israelsk tilbagetrækning.


Tilbage

 

Untitled Document