Untitled Document
|
Balfour-deklarationen, 1917
Palæstinamandatet,
1922
FNs generalforsamlings
resolution 181,
1947
FNs
sikkerhedsråds
resolution 42,
1948
FNs
generalforsamlings
resolution 194,
1948
FNs
sikkerhedsråds
resolution 242,
1967
FNs
sikkerhedsråds
resolution 338,
1973
FNs
sikkerhedsråds
resolution 1701,
2006
Oslo-aftalerne:
Oslo
I - Principerklæring,
1993
Gaza-Jeriko-aftalen,
1994
Oslo
II -
Midlertidig aftale,
1995
Wye River Memorandum,
1998
Sharm el
Sheikh Memorandum,
1999
Andet:
Det arabiske
fredsinitiativ
2002
Køreplanen
for fred
2003
|
|
|
Oslo-aftalerne
"Oslo-aftalerne" er en serie af aftaler indgået
mellem Israel og PLO (Palestine Liberation Organization)
i perioden 1993-1999, der definerer parternes forpligtelser
i forbindelse med Israels overdragelse af kontrollen
med dele af Vestbredden og Gaza-striben til det nyoprettede
palæstinensiske selvstyre.
Aftalerne og "Oslo-processen" bærer
den norske hovedstads navn, fordi den begyndte
med hemmelige møder mellem repræsentanter
for de to parter i Oslo, formidlet af den norske regering.
Processen blev indledt med en principerklæring
(Declaration Of Principles), underskrevet af Israels
premierminister, Yitzhak Rabin, og den palæstinensiske
leder, Yassir Arafat, i Washington den 13. september
1993. I årene efter fulgte en række yderligere
aftaler, hvoraf de vigtigste kan læses her.
Oslo I - Principerklæring (Declaration of Principles)
13 . september 1993 - Deklarationen udstikker retningslinierne
for den efterfølgende proces. Ifølge aftalen
anerkender Israel PLO som den retmæssige repræsentant
for det palæstinensiske folk, og bekendtgør
sin intention om at indlede forhandlinger med organisationen
som del af en omfattende fredsproces i regionen. Yassir
Arafat anerkender Israels ret til at eksistere i fred
og sikkerhed, bekender sig til en fredelig løsning
på konflikten, forpligter sig til at afstå
fra brugen af terror og vold, og lover at fjerne de
paragraffer i PLO's charter, der bestrider Israels ret
til selvstændighed.
Gaza-Jeriko-aftalen
(Cairo Agreement)
4 . maj 1994 - Aftalen definerer den praktiske implementering
af principserklæringen i Oslo I-aftalen fra 1993,
ifølge hvilken Israel overlader kontrollen med
størstedelen af Gaza-striben og et område
omkring Vestbred-byen Jeriko til det nyoprettede Palæstinensiske
Selvstyre under ledelse af PLO-lederen Yassir Arafat.
Oslo II - Midlertidig aftale (Taba Agreement)
28 . september 1995 - Aftalen definerer vilkårene
for en fem-års overgangsperiode med palæstinensisk
selvstyre over store dele af Vestbredden (og hovedparten
af dens palæstinensiske befolkning), herunder
oprettelsen af et palæstinensisk, demokratisk
parlament.
Wye River
Memorandum
23 . oktober 1998 - Memorandummet beskriver planlagte
israelske tilbagetrækninger fra Vestbredden til
gengæld for en palæstinensisk indsats i
forhold til at forhindre terrorhandlinger imod israelere,
som allerede stipuleret i Oslo
II-aftalen fra 1994.
Sharm el Sheikh Memorandum
4 . september 1999 - Memorandummet beskriver, ligesom
Wye River-memorandummet
en række planlagte israelske tilbagetrækninger
fra Vestbredden til gengæld for en palæstinensisk
indsats i forhold til at forhindre terrorhandlinger
imod israelere, som allerede stipuleret i Oslo
II-aftalen fra 1994.
Tilbage
|
Untitled Document
|