Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR er forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb for palæstinenserne er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns antisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
28.10.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 

 

Israel-Online, 25. marts 2006
Nonformation: Jerichows berøringsangst

Af Dan Harder

Vi ved fra utallige TV-debatter, at Anders Jerichow kan sit stof, når det kommer til den israelsk-arabiske konflikt. Derfor er det ekstra svært at acceptere, at han igen og igen beriger Politikens læsere med analyser, der er mere misvisende end informative.

Måske hænger det sammen med, at den slags artikler udgør en del af hans levebrød, og at man, hvis man skal gøre sig håb om fortsat at arbejde for Politiken, er tvunget til at afholde sig fra at sige tingene som de er.

Der er også underholdningsværdien at tage hensyn til. Man må ikke glemme, at mediernes nyhedsformidling trods alt også er en del af underholdningsindustrien. En god kommentar skal derfor helst have et twist, en skæv og uventet vinkel. Oplysnings-værdien må vige for disse vigtigere hensyn.

I kommentaren "Israelere og palæstinensere skruer tiden tilbage" (Politiken 24. marts 2006) er den særlige vinkel postulatet om, at den nuværende situation mellem israelere og palæstinensere i høj grad ligner situationen i 1948, lige efter FNs vedtagelse af opdelingen af Palæstina i to stater, en jødisk og en arabisk. "Både psykologisk og militært er det en surrealistisk genudsendelse", skriver Jerichow.

Det er mildest talt lidt af en tilsnigelse. Situationen i dag er heldigvis meget anderledes end i 1948. Dengang stod en meget dårligt udrustet israelsk undergrundshær overfor mindst fem regulære arabiske hære. Israelerne havde ikke en eneste tank, mens eksempelvis den jordanske hær, trænet og ledet af engelske officerer, rådede over en hel armeret legion.

Jødernes overraskende sejr over araberne i 1948-49 var resultatet af deres indædte kamp for national overlevelse kombineret med en god portion arabisk inkompetance og manglende intern, arabisk solidaritet.

Alle ved at israelerne i dag er araberne militært overlegne. Den eneste arabiske nabo, der kan komme i nærheden af at true Israel militært, er Egypten, med hvem Israel har indgået en permanent fredsaftale. Hvis vi ser bort fra en eventuel iransk atomtrussel, udkæmper Israel ikke længere en kamp for sin eksistens, men forsøger blot at beskytte sine borgere mod vedvarende palæstinensisk terror. Det er slemt nok, men ikke sammenligneligt med 1948.

Hvis der endelig er ét enkelt lighedspunkt, der er værd at nævne for at øge forståelsen af konflikten, er det netop det forhold, Jerichow gør sig store anstrengelser for at skjule. Nemlig at den jødiske befolkning og dens ledere i modsætning til de arabiske ledere, nu som dengang, har accepteret princippet om en deling af landet.

Hvad Jerichow også behændigt udelader, er at det i 1948 ikke var "parterne", men alene araberne, der insisterede på at afklare spørgsmålet gennem brug af vold. Nøjagtigt ligesom i dag.

Anders Jerichow udlægger historien sådan: "Mens verden vendte ryggen til, satte en krig nye grænser mellem Israel og den arabiske verden. Palæstinensernes stat blev der ikke noget af".

Det er naturligvis rigtigt, at der ikke blev nogen palæstinensisk stat. Men Jerichows fremstilling antyder, at jøderne er medansvarlige for det resultat. Det er ikke tilfældet. Det var de arabiske ledere, såvel palæstinensiske som i de arabiske lande, der besluttede at forhindre oprettelsen af en jødisk stat. Og det var også dem alene, der besluttede ikke at oprette en arabisk stat på det område (Vestbredden og Gaza), som de erobrede under krigen.

"Manglen på forsoning banede også vejen for de næste krige i 1956, 67, 73, 82 og de palæstinensiske oprør i 1987-92 og 2000-2004", postulerer Jerichow videre. Det er også forkert. Det var alene den arabiske uvilje til at anerkende den jødiske stat, der førte til ovennævnte konflikter. Måske med undtagelse af den arabiske opstand i 1987-92, der, i modsætning til den seneste "intifada", havde karakter af en regulær folkelig protest mod den israelske besættelse.

Som rosinen i pølseenden er det nødvendigt at henlede læsernes opmærksomhed på endnu et vigtigt element af misinformation, som vi nok må regne med at høre gentaget med jævne mellemrum i den kommende tid.

Anders Jerichow fremfører i samme artikel et synspunkt, som med regelmæssige mellemrum kan læses i den venstreorienterede israelske avis, Ha'aretz, men som dog af den grund stadigt ikke kan være sand.

"Israelerne vil ved deres parlamentsvalg få en ny regering, som vil forsøge at skabe sine egen grænser, der kan umuliggøre en sammenhængende palæstinensisk stat". Opfattelsen bygger på den idé, at Israel med indlemmelsen af Vestbreddens største bosættlese, Ma'aleh Adumim, der ligger lidt uden for Jerusalem og har ca. 30.000 indbyggere, vil afskære den nordlige og sydlige del af Vestbredden fra hinanden.

Med et enkelt kig på et kort kan man dog klart se, at det umuligt kan være tilfældet. Det er et propagandatrick, som er skabt til at modarbejde indlemmelsen af de største bosættelser på den israelske side af en fremtidig permanent grænse.

Både Anders Jerichow og alle andre har lov til at synes, hvad de vil om situationen og om en eventuel løsning på konflikten. Men helt og aldeles at ofre sandheds- og informationsværdien i en artikel, der udgiver sig for at være en saglig analyse, burde være for høj en pris at betale, hvad end motivationen så måtte være.


Tilbage

 

Untitled Document