Israel-Online, 20. februar 2015
Arabisk antisemitisme i Danmark

Af Dan Harder

Efter det antisemitiske terrorangreb på synagogen i København natten til 15. februar er der ingen vej udenom. Det er på tide at se i øjnene, hvori problemet reelt består: Hele den arabiske verden er gennemsyret af rendyrket jødehad. Og det i en sådan grad, at det når hele vejen til Danmark.

Der er tale om en syg kultur, der prøver at bortforklare sin egen fiasko på den allermest klassiske måde, nemlig ved at rette sin vrede mod jøderne. Fænomenet findes ikke kun blandt ekstreme, islamistiske grupper som IS, Hizbollah og Hamas. I hele den arabiske verden, hvor man ellers er så sensitiv overfor krænkende satiretegninger, bugner aviserne med direkte antisemitiske motiver, der ikke står tilbage for nazisternes, mens Hitlers "Mein Kampf" hitter på bestsellerlisterne. Beklagelser over, at Hitler ikke "fik gjort arbejdet færdigt," er mainstream, og idéen om, at det er helt legitimt - ja endda prisværdigt - at dræbe civile jøder, promoveres systematisk, ikke mindst blandt palæstinenserne, som terroristen i København angiveligt identificerede sig med.

Vestens kæledægge, Mahmoud Abbas' parti, Fatah, hamrer konstant det budskab hjem overfor sin befolkning, at det ypperste, man kan nå i det palæstinensiske samfund, er at slå civile jøder ihjel. Det kunne for eksempel være en bus fuld af børn, som en af palæstinensernes allerstørste helte, Dalal Mughrabi gjorde i 1978. Mughrabi hyldes konsekvent af selvstyret, som et eksempel til efterfølgelse.

Palæstinensiske terrorister får systematisk opkaldt veje og pladser efter sig som tak for deres "heltemodige" indsats for nationen. Og, som det for længst er blevet grundigt dokumenteret, udbetaler selvstyret fede lønninger til dømte terrorister med penge fra bl.a. danske skatteydere. Her er ikke tale om understøttelse til terroristernes familier, understreger den palæstinensiske minister, som er ansvarlig for udbetalingerne. Pengene går direkte til terroristerne, der vurderes individuelt, alt efter omfanget af deres ugerninger.

Den anti-jødiske hjernevask målrettes også direkte mod børnene, så hadet kan gives videre til næste generation. Sommerlejre for børn opkaldes efter massemordere, mens søde palæstinensiske børn oplæser digte på selvstyrets tv om, hvor smukt og vigtigt det er at dræbe jøder. Ikke "bare" israelere, men jøder. For blandt palæstinensere bruges betegnelsen "jøderne" om nationens primære fjender.

	Blomster foran synagogen i Krystalgade, hvor Dan Uzan blev dræbt, 15 februar 2015.

Den arabiske antisemitisme er naturligvis mest udtalt i Mellemøsten, men mange europæiske arabere har tydeligvis taget denne dekadente del af deres kultur med sig hertil. Det kan vi konstatere ved, at ordet "jøde" er et udbredt skældsord på Nørrebro, hvor jødiske børn anbefales at gå i skole uden for bydelen.

Efter terrorangrebet i København falder politikere, kommentatorer og eksperter over hinanden med socioøkonomiske forklaringer på tragedien. Terroristen havde en dårlig barndom, en "kort lunte" og et hashmisbrug. Måske var han blevet radikaliseret i fængslet, og ad den vej indført i den voldelige islamisme.

Alle disse ting har muligvis været medvirkende årsager. Men Omar El-Hussein var ikke islamist. Grobunden for, at hans generelle vrede kunne omsættes til et angreb på en synagoge i København, er, at han i forvejen var blevet indpodet et latent had til alle jøder. Havde han lært, at jøder er mennesker ligesom alle andre, var det her ikke sket. Det er af samme grund, at flere andre danske arabere nu offentligt bifalder El-Husseins udåd. Og at mange flere utvivlsomt gør det bag lukkede døre.

Alle de velmenende danskere, der nu diskuterer mere overvågning og flere beføjelser til PET, ignorerer den store elefant i rummet: at den arabiske verden dyrker både jødehadet og det at bruge vold som et naturligt udtryk for utilfredshed. I stedet for at lukke øjnene, bør vi som det første skridt erkende, at problemet eksisterer. Derefter har vi måske en chance for at gøre noget ved det.

Læs også: Palæstinensisk antisemitisme (2. februar 2013).

Tilbage