Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Uredelige forskere kræver boykot af Israel
11. juni 2021

Folketinget: Flere våben til Hamas!
8. juni 2021

DR er forskel på fejl
3. juni 2021

Konflikten handler om Israel
26. maj 2021

Medierne bør forklare Gaza-tabstal
16. maj 2021

Hvem forhindrer en tostatsløsning?
8. maj 2021

Hanna Ziadehs håb for palæstinenserne er lysegrønt
13. februar 2021

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns antisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
28.10.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 

 

Israel-Online, 16. november 2017
Hanne Foighels historieforfalskning

Af Dan Harder


Den britiske udenrigsminister Arthur James Balfour og deklarationen fra 1917, som bærer hans navn.

I anledning af 100-året for den britiske regerings udstedelse af den såkaldte Balfour-deklaration, der i 1917 støttede oprettelsen af et "jødisk hjemland" i Palæstina, leverer Orientering og DR-journalist Hanne Foighel i dagens indslag en højst upræcis og fortegnet fremstilling af de historiske begivenheder.

Studieværten indleder det tendentiøse indslag med ordene: "Spørgsmålet er, om der i virkeligheden er meget at fejre."

Med det retoriske spørgsmål er indslagets negative vinkel på Balfour-deklarationen anlagt.

Men altså, i lyset af at dokumentet udgjorde et væsentligt skridt på vej mod realiseringen af den jødiske stat, skulle man nok kunne finde en del mennesker, som har noget at fejre - israelerne, eksempelvis.

Det er desuden bemærkelsesværdigt, at både studieværten og DR's korrespondent i Israel, Hanne Foighel, i indslaget konsekvent refererer til indholdet af dokumentet som "et løfte," hvilket er i tråd med den palæstinensiske tolkning, nemlig et britisk løfte om at tildele jøderne "palæstinensernes land."

Deklarationen udgjorde dog ikke et løfte, men blot en tilkendegivelse af Storbritanniens syn på det osmanniske Palæstinas fremtid. På samme måde som verdens stormagter i dag tilkendegiver deres syn på alskens spørgsmål, eksempelvis fremtiden for irakisk Kurdistan.

Hanne Foighel bemærker ganske vist, at israelerne selvfølgelig kan fejre Balfour-deklarationen med den jødiske stats eksistens. Men herefter tager den historiske revisionisme fart.

Hanne Foighel: "Palæstinenserne siger: det her var begyndelsen til den katastrofe, vi stadig lever med, og det at palæstinenserne ikke har en stat."

Her fremsætter Foighel palæstinensernes manipulerede tolkning af historien. Balfour-deklarationen, og den heraf afledte udvikling, er ikke årsag til, at palæstinenserne i dag ikke har en stat. Den kunne de have oprettet mange gange, eksempelvis i 1937 (Peel-planen) eller i 1948 i henhold til FN's delingsplan. Den "katastrofe," palæstinenserne henviser til, er ganske enkelt Israels eksistens.

Studieværten beder Hanne Foighel give et historisk rids af omstændighederne omkring Balfour-deklarationen, og Foighel forklarer, helt korrekt, at man fra den zionistiske verdensorganisations side lavede et massivt lobby-arbejde i London. Men den anden del af hendes forklaring på briternes positive syn på oprettelsen af det jødiske hjemland i Palæstina må siges at være lidt af en historisk nyfortolkning.

Foighel: "Storbritannien er interesseret i at få amerikanerne med i krigen, og de tænker - måske lidt sindssygt, kan man sige - at hvis de lover jøderne en stat i Palæstina, så vil de amerikanske jøder sige til den amerikanske regering: nu skal vi gå ind i den her krig og hjælpe med at vinde den."

En sådan antisemitisk forestilling om jødisk kontrol over Washington var dog ikke briternes motivation til at støtte et jødisk hjemland. Ligesom amerikanernes nuværende støtte til Israel ikke kan tilskrives "den jødiske lobby," men derimod generel amerikansk sympati for Mellemøstens eneste demokrati, støttede Storbritannien i 1917 oprettelsen af et jødisk hjemland i Palæstina (under britisk overherredømme) på baggrund af ledende britiske politikeres, herunder premierminister Lloyd Georges, oprigtige sympati for den zionistiske sag. Hertil kom Storbritanniens geostrategiske ønske om at kontrollere en "landbro" mellem sine kolonier i Afrika og Asien.

At USA officielt erklærede Tyskland krig d. 6. april 1917 - et halvt år før Balfour-deklarationen - underminerer blot Hanne Foighels fantasifulde udlægning yderligere.

Men desværre ender den historiske revisionisme ikke her.

Som en ekstra støtte til den palæstinensiske myte om, at England "lovede" - eller måske endda forærede - jøderne Palæstina, søger Hanne Foighel at tilsløre, at beslutningen om at oprette et jødisk hjemland i Palæstina blev truffet af Folkeforbundet, forløberen for FN, og ikke af Storbritannien.

Foighel: "[Folkeforbundet siger] til Frankrig: I må gå og passe på dem, som sidder i det der dengang var Storsyrien, nemlig Syrien og Libanon, og siger til Storbritannien, I må gå og passe på dem i det, vi kender som Irak og Jordan, og der må I så finde ud af, hvad I skal gøre."

Det Foighel behændigt forsømmer at nævne er, at de britiske "mandat-områder" ikke bare omfattede Irak og Jordan, men også Palæstina, samt at Folkeforbundet samtidig (i 1922) inkorporerede Balfour-deklarationen i mandatet, og dermed pålagde England at arbejde for oprettelsen af det jødiske hjemland.

Den jødiske selvbestemmelse, som endte med at blive til staten Israel, er altså forankret i international lov, og ikke bare i et britisk "løfte." Hvorfor må lytterne ikke vide det?

Som en ekstra støtte til myten om, at England forærede noget væk, som ikke var deres, viderebringer Hanne Foighel den palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas', udlægning af sagen, som han fremlagede den i en tale sidste år.

Foighel: "Nu måtte Storbritannien tage både historisk, politisk, juridisk og moralsk ansvar for det, Lord Balfour havde lavet i sin tid, fordi - det var Abbas' argument - det er gået ud over palæstinenserne, fordi at roden til alt ondt det var jo det, som Storbritannien lovede. [Palæstinenserne] siger også: Hvordan kunne I overhovedet gøre det? I havde ikke noget ansvar for Palæstina. I lover et land, som I ikke har, til et folk, som ikke har nogen ret til det. Det er den palæstinensiske forklaring."

Som det ses, er Orientering-indslagets overordnede budskab identisk med den palæstinensiske (faktuelt ukorrekte) udlægning af historien.

Ironisk nok bekræfter Hanne Foighel med sin parafrasering af Abbas' tale, at de palæstinensiske arabere nu, som for 100 år siden, fortsat nægter at anerkende jødernes ret til selvbestemmelse i nogen del af det hellige land.


Tilbage

 

Untitled Document