Israel-Online, 7. april 2004
Pundik må afsættes

Af Dan Harder

Herbert Pundik bør afsættes fra sin enevældige position som Politikens højestrangerende mellemøstkommentator, og det kan ikke gå hurtigt nok.

Den arabisk-israelske konflikt er en kompliceret affære med mange facetter, men i Pundiks verden er der kun ét fokus, nemlig kampen mod Israels demokratisk valgte premierminister, Ariel Sharon. Pundiks kommentarer er ikke andet end én lang hetz mod Sharon, og prisen er, at alle andre aspekter af konflikten nedprioriteres eller helt fortrænges.

Er det da ikke relevant at Arafat hele vejen gennem Oslo-processen har modsat sig alle forsøg på at demokratisere det palæstinensiske selvstyre? Eller at han systematisk har undladt at bekæmpe terrorgrupperne, og med fuldt overlæg har tilladt dem at fungere som pression mod Israel sideløbende med de forhandlinger der gav Arafat kontrollen over 95% af palæstinenserne på Vestbredden og i Gaza?

Eller at Arafat selv er direkte involveret i finansiering af terrorisme mod Israel. At Arafat i sine fuldt kontrollerede medier, gang på gang opfordrer til vold mod israelere, ja endda opfordrer palæstinensiske børn til at deltage i voldshandlingerne. At Arafat hylder massemorderne som martyrer, og tillader at de bliver brugt som forbilleder for børn og unge i skoler og ved sommerlejre.

At Arafat systematisk stopper de penge i lommen, som vi europæiske skatteydere donerer til hans hårdt trængte folk. At det palæstinensiske selvstyre til stadighed underviser deres børn og unge i had mod israelere og jøder, samt palæstinensernes ret til at udrydde den jødiske stat til fordel for en palæstinensisk, der skal omfatte hele det nuværende Israel.

At Israel kritiseres for at bygge bosættelser, til trods for at de først skulle tages stilling til i Oslo-processens tredje fase (som vi som bekendt aldrig nåede til), mens Arafat uden problemer slap afsted med ikke at overholde ét eneste af Oslo-aftalens første fases primære krav til det palæstinensiske selvstyre, selvom Israel overholdt alle kravene til sig.

At araberne har haft held til at vende FN-resolution 242 på hovedet, således at de fleste i Europa tror, at det er Israel der ikke har levet op til dens forskrifter, når det i virkeligheden er araberne der systematisk har afvist dens krav om fred og gensidig anerkendelse.

Listen over årsager til den fejlslagne fredsproces er lang, men Herbert Pundik vælger systematisk kun at beskæftige sig med ét emne, nemlig Ariel Sharons personlige skyld i alle ulykkerne, selvom han er blevet valgt på ægte demokratisk vis (i modsætning til Arafat) – og endda to gange i træk med overvældende flertal.

Er det da kun os, venner af Israel, der kan se, at Pundik fører Politikens læsere bag lyset?

Og det er ikke en tom påstand jeg kommer med. Det er beviseligt, hinsides enhver tvivl, at Pundik har misbrugt sin position på en af landets mest indflydelsesrige aviser, til at fremme sin egen politiske agenda, på bekostning af alle de læsere, der tror, at de får en objektiv og saglig analyse af konflikten.

Det er kun et spørgsmål om tid, før sandheden kommer frem. Herbert Pundik må erstattes med en person med ærlig og objektiv interesse for emnet, og det kan kun gå for langsomt.

Artiklen blev indsendt som debatindlæg til Politiken, men blev ikke besvaret.

Tilbage