Israel-Online, 1. oktober 2024
Vi bør støtte Israel i at nedkæmpe Hizbollah og Hamas

Af Dan Harder

Forleden stod Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, på FN's talerstol og sagde, med reference til Israels optrappede kampagne imod Hizbollah i Libanon, at "det må stoppe nu." Herefter opfordrede han til en styrkelse af det palæstinensiske selvstyre og et kompromis i form af en tostatsløsning.

Men den drøm er fuldstændig urealistisk, så længe islamisterne i Hamas og Hizbollah har vetoret over udviklingen.

For få år siden var der enighed i Vesten om, at de islamistiske terrororganisationer Al-Qaeda og ISIS skulle nedkæmpes. Og det blev de. De er i dag for svage til at have nogen reel indflydelse.

Men når det kommer til Hamas og Hizbollah, to islamistiske terrorgrupper, som har Israels ødelæggelse som mål, er det pludselig utroligt vigtigt med en våbenhvile. For verdensfredens skyld, forstås.

At implementere en permanent våbenhvile mellem Israel og landets islamistiske fjender, vil dog være en monumental fejltagelse. For det vil efterlade militserne som en fortsat trussel imod den jødiske stat og dermed sikre, at konflikten bare fortsætter og fortsætter.

Det har netop været resultatet af alle tidligere våbenhviler. Alle de krige, som Israels islamistiske fjender de seneste par årtier har indledt, er blevet afsluttet med internationalt sponsorerede våbenhviler, som hver gang har forhindret Israel i at opnå en afgørende sejr. Det skete over for Hamas i 2009, 2014 og 2021, og over for Hizbollah i 2006.

I sidstnævnte tilfælde indgik man en våbenhvile, baseret på FN's sikkerhedsråds resolution 1701, som kræver afvæbning af Hizbollah og forbyder organisationens militære tilstedeværelse i det sydlige Libanon. Men Hizbollah efterlevede aldrig aftalen, og det internationale samfund rørte ikke en finger for at håndhæve den.

Resultatet var, at Hizbollah gennem 18 år kunne opruste uhindret for den 8. oktober sidste år at indlede en ny krig imod Israel, som har lagt det meste af det nordlige Israel øde, og som nu tvinger Israel til at nedkæmpe en endnu stærkere modstander, end hvis man havde gjort arbejdet færdigt i 2006.

Det samme gælder Hamas, der fik mulighed for at vokse sig stærk nok til den 7. oktober sidste år at begå den værste anti-jødiske pogrom siden Holocaust.

Det er konsekvensen af, at man gennem årene har forhindret Israel i at nedkæmpe de fanatiske terrororganisationer, som det per definition er umuligt at indgå fred med.

Alligevel er det præcis, hvad Danmark og det internationale samfund nu igen presser på for.

De to terrorgrupper er i øjeblikket markant svækkede, hvilket udgør en gylden mulighed for endelig at få has på dem. Man må derfor håbe, at Israel fortsat formår at modstå det internationale pres og ignorere sine vestlige venners "gode" råd.

Det er på tide at holde op med at begå den samme fejl igen og igen. Vi bør tværtimod støtte Israel i kampen for én gang for alle at få skovlen under islamisterne, både i Gaza og i Libanon. Ikke bare for Israels egen skyld, men også for palæstinensernes og libanesernes.

Et Gaza uden Hamas vil være et langt bedre Gaza. Og et Libanon uden Hizbollah vil være et langt bedre Libanon. Uden deres islamistiske undertrykkere får de to samfund en chance for at udvikle sig i en mere konstruktiv og fredelig retning. Alternativet er business as usual.

Artiklen blev bragt i Jyllands-Posten 3. oktober 2024.

Tilbage