Israel-Online, 29. december
2023
Svar til Isam B: Palæstinenserne
afviste tostatsløsningen og valgte Hamas
Af Dan Harder
Isam Bachiris påstand i
Weekendavisen (28/12) om, at palæstinenserne
ikke har andre muligheder end at støtte Hamas'
terror, er historisk set forkert. Israel forlod Gaza
i 2005 i håb om, at palæstinenserne ville
udvikle området til et frit og velstående
samfund. Et samlet Vesten stod i kø for at hjælpe
økonomisk med at gøre Gazas middelhavsstrande
til et sandt turistmekka.
Men da den sidste israelske soldat var ude, blev Gaza
omgående affyringsrampe for raketbeskydning af
israelske beboelsesområder. Palæstinenserne
valgte Hamas og den fortsatte terrorkrig imod Israel.
Isam Bachiri afslører dog i sin tirade af anti-israelsk
propagandavrøvl en enkelt sandhed, nemlig at
tostatsløsningen ikke vil stille palæstinenserne
tilfredse. Om de i
2000 og 2008 fremsatte fredsforslag, som ville
have givet palæstinenserne en stat omfattende
Gaza, Vestbredden og Østjerusalem, skriver Isam
Bachiri:
"Fredsløsningen indebærer allernådigst
en skamløst beskeden tilbagedragelse af jord
til palæstinenserne, hvilket aldrig ville kunne
stille det undertrykte folks retfærdighedsfølelse."
Det er den triste virkelighed. Palæstinenserne
vil ikke lade sig spise af med en stat ved siden af
Israel. De vil have det hele, "from the river
to the sea."
Klummen blev bragt som læserbrev
i Weekendavisen, 7. januar 2024.
Tilbage
|