Israel-Online, 10. juni 2011
Tostatsløsning er mest i Israels interesse

Af Dan Harder

En opdeling af det tidligere britiske mandatområde, Palæstina, i en jødisk og en arabisk stat er, og har altid været, en forudsætning for drømmen om et jødisk hjemland med et stabilt, jødisk befolkningsflertal. Derfor er en tostatsløsning i den oprindelige forstand, som den var tænkt da FN i november 1947 traf beslutning herom, nemlig to stater for to folk, i virkeligheden mere i Israels interesse end i palæstinensernes.

For hvad er det i grunden, slaget står om? Jo, zionisterne - fortalerne for idéen om en jødisk stat - ønsker jo først og fremmest en stat, hvor jøderne kan udøve selvbestemmelse, mens størrelsen af dens territorium nødvendigvis må komme i anden række. Det er derfor, Palæstinas jøder accepterede FNs delingsplan, selvom den projekterede jødiske stat ikke engang omfattede det allerede dengang overvejende jødiske Jerusalem.

Palæstinensernes primære ønske er derimod netop at forhindre den permanente eksistens af en jødisk stat i området. Hvis de palæstinensiske arabere (der i mellemtiden er blevet til palæstinenserne) alene ønskede sig en del af det tidligere mandatområde, ville de have accepteret den deling, som englænderne foreslog i 1937, der ville have givet araberne 80% og jøderne 20% af området. Ti år senere kunne man have accepteret FNs delingsplan fra 1947, hvorved der skulle oprettes to omtrent lige store selvstændige stater.

Palæstinenserne har da også forstået, at en tostatsløsning primært er i Israels interesse, og det er netop derfor, at den palæstinensiske ledelse under Mahmoud Abbas vrider og snor sig for at slippe for at anerkende Israel som hjemland for det jødiske folk.

Den tostatsløsning, palæstinenserne har i tankerne, omfatter oprettelsen af et etnisk rent, arabisk Palæstina ved siden af et multietnisk Israel, der, efter at være blevet oversvømmet af tredje-, fjerde- og femtegenerationsefterkommere af arabiske flygtninge, en dag vil få arabisk befolkningsflertal. Tanken er, at de to stater en dag tilsammen kan udgøre én stat med arabisk flertal, og - vupti - er drømmen om at slippe af med Israel en realitet.

Israelerne er naturligvis helt opmærksomme på disse forhold, hvilket er grunden til, at den nuværende israelske regering er meget opsat på at få palæstinenserne til at anerkende Israel som en jødisk stat.

Hvis man ønsker at se konflikten løst gennem en tostatsløsning, er det således, uanset alle de øvrige udfordringer, af afgørende betydning at fastholde parterne på den oprindelige vision for opdelingen af Palæstina: to stater for to folk.

Tilbage