| 
Danske mellemøsteksperter er systematisk
imod Israel
Lars Erslev Andersen lyver i DR2 Deadline
18. juli 2014
Kontekst: Israel og Hamas befinder sig
11 dage inde i den seneste runde kampe igangsat af Hamas'
intensiverede raketbeskydning af israelske beboelsesområder
i kølvandet på kidnapningen og drabet på
tre israelske og én palæstinensisk teenager.
I dagens Deadline på DR2 spørger
studievært Nynne Bjerre Christensen mellemøstekspert
fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
Lars Erslev Andersen, om Israel og Hamas hver især
kan have interesse i at holde konflikten i kog.
Lars Erslev Andersen:
"Jeg er meget enig i, at Israel
kan have en interesse i at have en lavintensitetskonflikt,
og en gang imellem så bryder den jo ud på
den her meget tragiske måde, fordi der ikke
er en interesse for en tostatsløsning eller
en etstatsløsning. Og så lang tid at
der ikke er det i Israel, så er den her situation
jo sådan set den, man kan have."
Man forstår på Lars Erslev
Andersen, at krigen mellem Israel og Hamas er Israels
ansvar, fordi Israel ikke ønsker fred.
Lars Erslev Andersen, fortsat:
"Med hensyn til Hamas er det
jo ikke nogen interesse [at holde konflikten i kog].
Man kan jo godt mene, at Hamas er, som de er, men
de har trods alt indgået i en enhedsregering
med Fatah, og de har været villige til at lade
Mahmoud Abbas forhandle på vegne af dem, uden
at de selv tager del i den, fordi det vil de jo ikke.
Og det har man [Israel] jo kunnet prøve af,
og det har man ikke villet."
Man forstår, at Hamas ikke ønskede
den nuværede eskalering, men derimod foretrak,
at Mahmoud Abbas skulle forhandle fred med Israel på
Hamas' vegne. Hvorfor Hamas så intensiverede raketangrebene
på Israel i denne omgang, henstår lidt uklart.
Sandheden er naturligvis den stik modsatte
af Lars Erslev Andersens fremstilling. Israel
trak sig i 2005 helt ud af Gaza og gav palæstinenserne
en enestående chance for at opbygge et civiliseret
og velstående samfund der. Israel gør ingen
som helst krav på Gaza, og det eneste, Israel
ønsker sig fra den kant, er fred.
I stedet kvitterede palæstinenserne
i Gaza prompte med forøgede raketbombardamenter
mod israelske civile. Det er disse angreb, der fra tid
til anden intensiveres til et punkt, hvor den israelske
regering ikke længere kan retfærdiggøre
overfor sin befolkning ikke at handle mod Hamas. Det
er altså en lodret løgn fra Lars Erslev
Andersens side, når han siger, at Israel har interesse
i voldelig konflikt med Hamas.
Omvendt er det åbenlyst for enhver,
at netop Hamas har interesse i med jævne mellemrum
at demonstrere, at de udgør den eneste reelle
voldelige modstand mod Israel. Det gør Hamas,
fordi man ved, at angreb på Israel giver point
i "den arabiske gade."
Når Hamas gør det netop nu,
er det helt klart fordi, organisationen er hårdt
presset, dels af manglende støtte fra tidligere
allierede som Egypten, Syrien og Iran, og dels fordi
Gazas borgere gradvis er blevet mere og mere utilfredse
med Hamas-regimets manglende resultater.
Hamas' deltagelse i enhedsregeringen med
Fatah var ikke, som Lars Erslev Andersen hævder,
et udtryk for fredsvilje overfor Israel, men snarere
for at organisationen ganske enkelt var økonomisk
presset og ønskede at få del i de penge,
som EU, USA og andre lande donerer til det palæstinensiske
selvstyre. Lars Erslev Andersens forsøg på
at fremstille Hamas som fredssøgende er altså
også en lodret løgn.
Interviewet fortsat:
Studievært Nynne Bjerre Christensen:
"Prøv lige at fortælle
om det her med en tostats- og en etstatsløsning.
Altså, tostatsløsningen er jo den, hvor
man har en palæstinensisk stat på Vestbredden
og i Gaza, men en etstatsløsning, hvad vil
den indebære? Er det noget, israelerne er interesserede
i?"
Lars Erslev Andersen:
"Ja altså, først
om tostatsløsningen: når den er lidt
dømt ude, så er det jo fordi, at halvdelen
af det... mere end halvdelen af det territorium, hvor
der skulle være en palæstinensisk stat,
det er i dag blevet annekteret mere
eller mindre af Israel ... af bosættelser, af
sikre områder, af grænseområder.
Og det har Netanyahu så sent som i fredags da
sagt, det vil man ikke opgive."
Sikke noget vrøvl. At Israel skulle
have annekteret over halvdelen af Vestbredden, er endnu
en lodret løgn. Israel har annekteret et område
omkring Jerusalem, men har bevidst ikke annekteret
mere af Vestbredden. Trods Israels officielle annektering
af Østjerusalem, har flere områder
her gentagne gange været til forhandling i forbindelse
med en fredsløsning.
Lars Erslev Andersen, fortsat:
"Med hensyn til en etstatsløsning,
så er der jo mange unge palæstinensere,
som er utilfredse med både Fatah-ledelsen og
med Hamas-ledelsen, som ikke tror på alle de
der projekter, som siger: den eneste vej frem, det
er: én stat, to nationer, lige rettigheder.
Det er uspiseligt for Israel, fordi det vil
jo betyde, at jøderne vil kunne komme i mindretal
ad åre, og dermed mister Israel så identiteten
som jødisk stat."
Nynne Bjerre Christensen:
"Det betyder i princippet,
at man giver palæstinenserne et israelsk pas?"
Lars Erslev Andersen:
"Ja. Og at man
lader israelerne i og for sig stå for driften
af staten, herunder curriculum i skoler og hvad ved
jeg, men selvfølgelig under lige rettigheder."
Nynne Bjerre Christensen:
"Og åbner parlamentet
selvfølgelig for alle, der måtte blive
valgt ind...?"
Lars Erslev Andersen:
"Lige præcis.
Altså en demokratisk, liberal stat."
Nynne Bjerre Christensen:
"Så palæstinenserne
siger: I må få landet, men vi følger
med?"
Lars Erslev Andersen:
"Ja."
Sikke en pinlig gang mikrofonholderi!
Det er beklageligt, at studieværten her hopper
med på det absurde tankeeksperiment, der er et
drømmescenarie for alle Israels fjender, herunder
tilsyneladende også for hendes gæst i studiet.
Israel er allerede en 'demokratisk, liberal
stat' - den eneste i Mellemøsten. Og Israels
parlament er naturligvis allerede 'åbent for alle,
der måtte blive valgt ind' - altså alle
israelske statsborgere, inklusive Israels 20% arabere.
Idéen om, at det historiske britiske
mandatområde, Palæstina, skulle være
én stat for begge folk, blev droppet allerede
i 1930'erne, mere end 10 år før Israels
oprettelse. Lars Erslev Andersen forklarer da også
selv, at det vil bringe jøderne i mindretal og
dermed betyde enden på den jødiske stat.
Det er netop derfor, tanken er populær i anti-israelske
kredse, herunder hos Lars Erslev Andersen selv.
Interviewet fortsat:
Nynne Bjerre Christensen:
"Men det er der ikke nogen
politisk interesse for, og så er vi tilbage
ved det, du sagde med: det er selvfølgelig
en politisk løsning, der skal til. Det er imidlertid
også ret udsigtsløst, ikke?
Lars Erslev Andersen:
"Det er fuldstændigt
udsigtsløst... eller har været det. Jeg
håber da ikke, det er udsigtsløst.
Men det forudsætter jo, at man er villig til
at lade være med at se igennem fingre med, at
folkeretten systematisk bliver overtrådt hver
evig eneste dag. Det betyder, at det internationale
samfund, herunder USA, skulle gå ind og sige:
det her, det er faktisk uacceptabelt. At Israel gør
det, det kan man forstå, så lang tid at
de har en accept til at gøre det. Men at det
internationale samfund og USA tillader at gøre
det, det er meget vanskeligt at forstå.
Der skal vi nok til at forstå amerikansk indenrigspolitik
og den slags."
Nynne Bjerre Christensen:
"Men giv mig de mest graverende
eksempler på denne her overtrædelse af
folkeretten, som for eksempel USA burde reagere på,
efter din opfattelse."
Lars Erslev Andersen:
"Bosættelserne,
som ifølge det amerikanske udenrigsministerium
er ulovlige, og som er ulovlige under Geneve-konventionen,
og jo så er en forandring af besat område,
som er... ja, ulovlige i forhold til folkeretten.
Bombninger af boliger som reaktion på en terroraktion,
det er kollektiv afstraffelse, det er også ulovligt.
Der er en lang række ting, som er blevet trukket
frem, og som man kan pege på."
Her åbner Lars Erslev Andersen en
ny flanke i sin propagandakrig mod Israel. Udover at
Israel som nævnt ikke ønsker fred - modsat
Hamas (!) - er problemet altså, at Israel overtræder
folkeretten. Israels bosættelser på Vestbredden
er som bekendt et heftigt debatteret emne, men uanset
om man måtte være enig i det uhensigtsmæssige
i fortsat boligbyggeri, kan bosættelselserne ikke
siges at være en hindring for en fredsaftale.
Tværtimod er det alene en fredsaftale, der endeligt
kan afgøre, hvor parterne hver især må
bygge.
Læs evt. her for mere om fred
og bosættelser.
Israel har, i sin kamp mod årtiers
terrorangreb fra palæstinensisk side, introduceret
en række modforanstaltninger, hvoraf nogle med
rette kan kritiseres. Men de må rimeligvis anskues
i kontekst af de systematiske krænkelser af folkeretten,
som udgøres af den palæstinensiske terror,
som i vid udstrækning sanktioneres, støttes
eller udføres ikke bare af Hamas, men også
af det palæstinensiske selvstyre. Af fokusere
ensidigt på Israels fejl, uden at inddrage konteksten,
er både uacceptabelt og uredeligt for en angiveligt
objektiv mellemøstekspert.
Interessant nok, prøver studieværten
nu at skabe en smule balance i tingene:
Nynne Bjerre Christensen:
"Og der må israelerne
sige: ja, men det er også ulovligt at hælde
raketter i hovedet på borgerne i Tel Aviv."
Lars Erslev Andersen:
"Ja, det er naturligvis
ulovligt. Og det bør man både fordømme
og tage afstand fra. Det er terrorisme, og det skal
man selvfølgelig... Men det der er... Der har
jo været våbenhvile ... den våbenhvile,
der blev lavet i november 2012, den sagde: vi laver
en våbenhvile, og så skal der til og i
gang med varer... Selve blokaden af Gaza-befolkningen
er jo også ulovlig... Så lad os da få
nogle varer ind, så folk kan få noget
mad. Det skete ikke."
Som det fremgår, er Lars Erslev
Andersen i løbet af interviewet sprunget ud som
talsmand for Hamas. Og således fortsætter
misinformationen: Siden omtalte våbenhvile i 2012
har Israel faktisk markant øget mængden
af varer, der sendes ind i Gaza. Og der er ingen mangel
på mad. Israel fortsætter endda med at bringe
varer ind og levere strøm til Gaza, samtidig
med at Gazas folkevalgte ledelse sender raketter mod
israelske civile.
Om Israels blokade af Gaza er der kun
at sige, at den naturligvis er helt legitim ifølge
folkeretten. Gaza har erklæret Israel krig og
bombarderer jævnligt Israel med raketter. Derfor
ville det være helt utænkeligt, at Israel
skulle lade Hamas uhindret indføre yderligere
våben til Gaza.
Interviewet fortsat:
Nynne Bjerre Christensen:
"Men Lars Erslev Andersen,
du siger: nøglen til det her, den ligger i
USA. Det er ingen ny analyse, det er almindeligt kendt.
Der var forhåbninger om, at Obama ville være
en game changer, det har han ikke vist sig at være.
Og så er vi tilbage ved, du ved, den
magtfulde jødiske lobby i amerikansk politik
osv. Der er ikke nogen perspektiver i det [...]"
Lars Erslev Andersen:
"Altså
sådan som det har vist sig nu, så må
man sige, at løsningen ligger i amerikansk
indenrigspolitik, og den ligger langt væk, fordi
det er amerikanerne, der skal sige - igennem FN, eventuelt
- ved I hvad, nu må vi altså prøve
at se at komme videre. Det troede nogle på,
at Obama ville, men det viste sig meget hurtigt, det
var han heller ikke i stand til.
Nynne Bjerre Christensen:
"Tak skal du have, Lars Erslev,
fordi du kom og gav os denne her analyse."
Det er ganske uheldigt, at studieværten
pludselig selv begynder at lægge ansvaret for
den manglende fred på "den jødiske
lobby". For det flugter jo fuldt ud med den
anti-israelske - og i virkeligheden også den antisemitiske
- propaganda. Løsningen ligger selvfølgelig
ikke i, at den jødiske lobby skal holde op med
at kæmpe for Israel. Den ligger i, at palæstinenserne,
herunder Hamas, skal holde op med at kæmpe imod
den jødiske stat og indgå i reelle forhandlinger
om den tostatsløsning, som selvstyret afviste
i både 2000 og 2008.
Læs mere om Lars Erslev Andersen her.
Tilbage
|