Israel-Online, 16. januar
2009
DIIS-kvalificeret
Af Dan Harder
Flere mellemøstforskere fra Dansk
Institut for Internationale Studier (DIIS) er alt andet
end de uvildige eksperter, de udgiver sig for. Særligt
Danmarks Radios mest benyttede "ekspert,"
Michael
Irving Jensen, har igennem en årrække
leveret en solid propagandaindsats imod Israel.
I disse dage er Michael Irving uhyre aktiv i rollen
som selvbestaltet ambassadør for Hamas. Så
sent som i torsdags (15. januar 2009) forsøgte
han i DR2s "Debatten" at overbevise seerne
om, at det Hamas kæmper for er, "at der
skal etableres en stat på Vestbredden og Gaza-striben,
og selvfølgelig Østjerusalem, [og] at
bosættelserne skal fjernes." Hamas ønsker
altså alligevel slet ikke på lang sigt at
gøre en ende på Israel.
Irving afviser desuden, at palæstinenserne skulle
have noget at tilbyde Israel: "Det er [israelerne],
som kan levere noget. Palæstinenserne har jo ikke
besat israelsk territorium, de kan jo ikke levere noget
tilbage. Det er Israel, der har besat områderne,
det er Israel, der kan levere varen. Punktum. Så
enkelt er det faktisk."
Han afviser dermed hele fundamentet i den fredsproces,
der startede med fredsaftalen mellem Israel og Egypten,
og som er forankret i FN-resolution 242, nemlig princippet
om "land for fred" - at araberne skal anerkende
og slutte fred med Israel til gengæld for israelsk
tilbagetrækning.
Problemet stikker dog langt dybere end bare Michael
Irving. Noget kunne tyde på, at DIIS simpelthen
er inficeret med et stærkt had til den jødiske
stat. Også andre "eksperter" - Jakob
Feldt og Søren
Schmidt kan nævnes - har længe været
dybt engagerede i anti-israelsk propagandavirksomhed.
Deres forskruede analyser er så farvede af egne
åbenlyse sympatier for alle Israels fjender, at
de end ikke står tilbage for at stikke en lodret
løgn, for at få argumentationen til at
hænge bare tilnærmelsesvis sammen.
Listen af eksempler på DIIS-eksperternes partiskhed
og lemfældige omgang med sandheden er meget, meget
lang. En mindre samling af tilfældigt udvalgte
eksempler kan findes
her på Israel-online.dk. Flere eksempler kommer
til løbende.
Topforskere fra det danske universitetsmiljø,
der burde være saglige og objektive, har gjort
sig selv til deltagere i konflikten. De bør derfor
præsenteres som sådanne, så publikum
forstår, at der er tale om partsindlæg,
som det normalt er god jornalistisk skik i forhold til
repræsentanter for en part i en konflikt.
Artiklen blev bragt i Jyllands-Posten, 16. januar
2009.
Tilbage
|