Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Politikens usle mikrofonholderi
4. februar 2021

Anders Jerichows løgn og propaganda
20. december 2020

Fred med UAE og Bahrain: En sejr for Israel, et nederlag for Politiken
16. september 2020

Palæstinensernes forspildte chancer
7. juli 2020

Venstreorienteret antisemitisme
9. februar 2020

Golan
26. marts 2019

Jøde(stats)had
3. marts 2019

Terror-hyldest på Facebook
19. februar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke imod Israel - og sandheden
29. oktober 2018

Mogens Lykketoft er en anti-israelsk løgner
5. oktober 2018

DR 'Orientering' nedtoner Corbyns amtisemitisme
24. september 2018

Verden vil bedrages
18. maj 2018

Journalister - spil nu ikke dummere end I er
1. april 2018

Hanne Foighels historieforfalskning
16.11.2017

DR sammenligner Israel med Nazi-tyskland
09.08.2017

Gryende bekymring om selvstyrets (og vores) terrorstøtte
17.07.2017

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.2016

Intifada af had
03.03.2016

Sveriges udenomretslige henrettelse
16.01.2016

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.2015

Absurd teater i Deadline
08.10.2015

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.2015

Yahya Hassans hjernevask
18.04.2015

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.2015

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.2014

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.2014

DIIS-kvalificeret II
29.07.2014

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.2014

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.2014

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.2013

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.2013

DR-journalister lyver om forhånds-betingelser
02.08.2013

Fredsforhandlinger nu!
16.05.2013

Det palæstinensiske problem
22.04.2013

Tag fat om nældens rod
15.03.2013

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.2013

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.2013

Abbas og tostatsløsningen
05.11.2012

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.2012

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.2012

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.2011

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.2011

Tre historie-revisionister
04.03.2011

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.2011

Jerusalem for to folk
18.01.2011

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.2010

Per Nyholms jødehad
27.11.2010

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.2010

Seidenfadens selvmål
10.06.2010

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.2009

Fred og bosættelser
24.12.2009

Jerichows hjernevask
01.10.2009

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.2009

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.2009

Historielærere kan også lære noget
26.03.2009

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.2009

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.2009

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.2009

Proportioneret magtanvendelse
10.01.2009

DIIS-kvalificeret
07.01.2009

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.2008

Den evindelige løgn
26.03.2008

FN støtter Hamas' strategi
02.03.2008

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.2007

Det legitime jødehad
14.08.2007

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.2007

Palæstinensisk Kaos
05.02.2007

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.2007

Våbenhvile på lånt tid
26.12.2006

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.2006

Janne Teller i Fantasiland
19.08.2006

Tragedien i Qana
31.07.2006

Mediekrigen
26.07.2006

Hizbollah må fjernes
23.07.2006

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.2006

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.2006

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.2006

Terror eller frihedskamp?
13.01.2006

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.2006

Politikens dogmatiske balance
26.11.2005

Iran-hykleri
31.10.2005

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.2005

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.2005

Historieforfalskning i Politiken
03.08.2005

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.2005

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.2005

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.2004

FN støtter terror mod Israel
05.10.2004

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.2004

Terror, et strategisk valg
26.09.2004

Politikens fallit
03.09.2004

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.2004

Arafats terrorkrig 12.07.2004

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.2004

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.2004

Pundik i selvsving
08.06.2004

Seidenfaden ud af busken
25.05.2004

Arafat må afgive magten
21.05.2004

Den går ikke, Naser Khader
19.05.2004

Bush siger det bare ligeud
16.04.2004

Pundik må afsættes
07.04.2004

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.2004

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.2004

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.2004

Myten om
resolution 242
29.10.2003

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.2003

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.2003

Demokratiet er truslen 06.03.2003

Løgneren fra DIIS 28.02.2003

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.2002

Tid til refleksion
30.09.2002

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.2002

 

 

 

Israel-Online, 20. februar 2015
Arabisk antisemitisme i Danmark

Af Dan Harder

Efter det antisemitiske terrorangreb på synagogen i København natten til 15. februar er der ingen vej udenom. Det er på tide at se i øjnene, hvori problemet reelt består: Hele den arabiske verden er gennemsyret af rendyrket jødehad. Og det i en sådan grad, at det når hele vejen til Danmark.

Der er tale om en syg kultur, der prøver at bortforklare sin egen fiasko på den allermest klassiske måde, nemlig ved at rette sin vrede mod jøderne. Fænomenet findes ikke kun blandt ekstreme, islamistiske grupper som IS, Hizbollah og Hamas. I hele den arabiske verden, hvor man ellers er så sensitiv overfor krænkende satiretegninger, bugner aviserne med direkte antisemitiske motiver, der ikke står tilbage for nazisternes, mens Hitlers "Mein Kampf" hitter på bestsellerlisterne. Beklagelser over, at Hitler ikke "fik gjort arbejdet færdigt," er mainstream, og idéen om, at det er helt legitimt - ja endda prisværdigt - at dræbe civile jøder, promoveres systematisk, ikke mindst blandt palæstinenserne, som terroristen i København angiveligt identificerede sig med.

Vestens kæledægge, Mahmoud Abbas' parti, Fatah, hamrer konstant det budskab hjem overfor sin befolkning, at det ypperste, man kan nå i det palæstinensiske samfund, er at slå civile jøder ihjel. Det kunne for eksempel være en bus fuld af børn, som en af palæstinensernes allerstørste helte, Dalal Mughrabi gjorde i 1978. Mughrabi hyldes konsekvent af selvstyret, som et eksempel til efterfølgelse.

Palæstinensiske terrorister får systematisk opkaldt veje og pladser efter sig som tak for deres "heltemodige" indsats for nationen. Og, som det for længst er blevet grundigt dokumenteret, udbetaler selvstyret fede lønninger til dømte terrorister med penge fra bl.a. danske skatteydere. Her er ikke tale om understøttelse til terroristernes familier, understreger den palæstinensiske minister, som er ansvarlig for udbetalingerne. Pengene går direkte til terroristerne, der vurderes individuelt, alt efter omfanget af deres ugerninger.

Den anti-jødiske hjernevask målrettes også direkte mod børnene, så hadet kan gives videre til næste generation. Sommerlejre for børn opkaldes efter massemordere, mens søde palæstinensiske børn oplæser digte på selvstyrets tv om, hvor smukt og vigtigt det er at dræbe jøder. Ikke "bare" israelere, men jøder. For blandt palæstinensere bruges betegnelsen "jøderne" om nationens primære fjender.

Blomster foran synagogen i
Krystalgade, hvor Dan Uzan blev
dræbt, 15 februar 2015.

Den arabiske antisemitisme er naturligvis mest udtalt i Mellemøsten, men mange europæiske arabere har tydeligvis taget denne dekadente del af deres kultur med sig hertil. Det kan vi konstatere ved, at ordet "jøde" er et udbredt skældsord på Nørrebro, hvor jødiske børn anbefales at gå i skole uden for bydelen.

Efter terrorangrebet i København falder politikere, kommentatorer og eksperter over hinanden med socioøkonomiske forklaringer på tragedien. Terroristen havde en dårlig barndom, en "kort lunte" og et hashmisbrug. Måske var han blevet radikaliseret i fængslet, og ad den vej indført i den voldelige islamisme.

Alle disse ting har muligvis været medvirkende årsager. Men Omar El-Hussein var ikke islamist. Grobunden for, at hans generelle vrede kunne omsættes til et angreb på en synagoge i København, er, at han i forvejen var blevet indpodet et latent had til alle jøder. Havde han lært, at jøder er mennesker ligesom alle andre, var det her ikke sket. Det er af samme grund, at flere andre danske arabere nu offentligt bifalder El-Husseins udåd. Og at mange flere utvivlsomt gør det bag lukkede døre.

Alle de velmenende danskere, der nu diskuterer mere overvågning og flere beføjelser til PET, ignorerer den store elefant i rummet: at den arabiske verden dyrker både jødehadet og det at bruge vold som et naturligt udtryk for utilfredshed. I stedet for at lukke øjnene, bør vi som det første skridt erkende, at problemet eksisterer. Derefter har vi måske en chance for at gøre noget ved det.

Læs også: Palæstinensisk antisemitisme (2. februar 2013).

Tilbage

 

Untitled Document