Untitled Document
Forside Historie Media Watch Opinion Features Links Info
 
Untitled Document

Redaktørens
klumme:

Oversigt

Stop støtten til palæstinensisk terror!
20.05.16

Intifada af had
03.03.16

Sveriges udenomsretslige henrettelse
16.01.16

Arabisk vold i Jerusalem - før og nu
22.10.15

Absurd teater i Deadline
08.10.15

Palæstinensisk intolerance på Tempelbjerget
17.09.15

Yahya Hassans hjernevask
18.04.15

Arabisk antisemitisme
i Danmark
20.02.15

Margrete Auken kludrer rundt i fakta
15.09.14

Fred - Hvad skal
der til?
14.08.14

DIIS-kvalificeret II
29.07.14

Endnu en løgner fra DIIS
20.07.14

Apartheid-anklager
og hjernevaskede ungdomspolitikere
11.04.14

Leila Stockmarrs anti-zionisme
11.11.13

'Kampzonen' - Leila Stockmarrs hetz mod Israel
27.10.13

DR-journalister lyver om forhåndsbetingelser
02.08.13

Fredsforhandlinger nu!
16.05.13

Det palæstinensiske problem
22.04.13

Tag fat om nældens rod
15.03.13

Palæstinensisk antisemitisme
02.02.13

Trine Pertou Machs propaganda
23.01.13

Abbas og tostatsløsningen
05.11.12

Terror var palæstinensernes strategiske valg
20.07.12

Grass, Israel, Iran og atomvåben
13.04.12

Jerichows blinde øje: Palæstinenserne mangler også demokrati
27.08.11

Tostatsløsning er
mest i Israels interesse
10.06.11

Tre historie-revisionister
04.03.11

Ingen kritik af
egyptisk vold
18.02.11

Jerusalem for to folk
18.01.11

Tostatsløsning på palæstinensisk
28.11.10

Per Nyholms jødehad
27.11.10

Endnu en forvrøvlet Politiken-leder...
09.07.10

Seidenfadens selvmål
10.06.10

Ritzaus evindelige
løgne om Israel
26.12.09

Fred og bosættelser
24.12.09

Jerichows hjernevask
01.10.09

Louise Stigsgaards forkerte fokus
12.07.09

Et arabisk Palæstina for et jødisk Israel
03.06.09

Historielærere kan også lære noget
26.03.09

Per Nyholms hadefulde udfald mod Israel
19.03.09

Trine Pertou Mach og verdenshistorien
13.03.09

FN støtter myte om skole-angreb
13.02.09

Proportioneret magtanvendelse
10.01.09

DIIS-kvalificeret
07.01.09

Meningsløs mellemøstanalyse
14.04.08

Den evindelige løgn
26.03.08

FN støtter Hamas' strategi
02.03.08

Et sjældent virkelig-hedsbillede fra Israel
07.09.07

Det legitime jødehad
14.08.07

Historisk revisionisme og arabisk ansvar
17.06.07

Palæstinensisk Kaos
05.02.07

Bryd tabuet om
palæstinensernes
"ret til tilbagevenden"
19.01.07

Våbenhvile på lånt tid
26.12.06

Morten Thing og det sort-hvide verdenssyn
22.08.06

Janne Teller i Fantasiland
19.08.06

Tragedien i Qana
31.07.06

Mediekrigen
26.07.06

Hizbollah må fjernes
23.07.06

DR promoverer ekstreme Israel-fjendtlige synspunkter
09.07.06

Nonformation: Jerichows berøringsangst
25.03.06

Arabiske løgne og demokratiske muslimer
16.02.06

Terror eller frihedskamp?
13.01.06

Mohammed-tegninger, myter og ytringsfrihed
12.01.06

Dogmatisk balance
26.11.05

Iran-hykleri
31.10.05

Analyse:
Gaza, hvad nu?
15.08.05

Terror er terror – bare ikke i Politiken
11.08.05

Historieforfalskning i Politiken
03.08.05

Bushs ”løfter” er ikke selvmodsigende
08.06.05

Krasniksk mellemøstvrøvl
22.01.05

Grund til optimisme efter Arafat
24.11.04

FN støtter terror mod Israel
05.10.04

DRs sande, Israel-fjendtlige ansigt
02.10.04

Terror, et strategisk valg
26.09.04

Politikens fallit
03.09.04

Folkekirkens Nødhjælp - facts eller fidus?
19.07.04

Arafats terrorkrig 12.07.04

Hvorfor kaldes et hegn en mur?
07.07.04

Sikkerhedshegnet og farcen i Haag
26.06.04

Pundik i selvsving
08.06.04

Seidenfaden ud af busken
25.05.04

Arafat må afgive magten
21.05.04

Den går ikke, Naser Khader
19.05.04

Bush siger det bare ligeud
16.04.04

Pundik må afsættes
07.04.04

DR's manipulation – ingen israelsk massakre
02.02.04

Sikkerhedshegn,
ja tak!
21.01.04

En kamp om
demokrati og frihed
03.01.04

Myten om
resolution 242
29.10.03

Allan Sørensen, en saglig og seriøs journalist
04.09.03

Hvad siger Naser Khader egentlig?
14.03.03

Demokratiet er truslen 06.03.03

Løgneren fra DIIS 28.02.03

Kronik: Anti-israelsk propaganda i de danske medier
15.09.02

Tid til refleksion
30.09.02

Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig
15.09.02

 

 

 

Israel-Online, 15. september 2002
Israelsk-palæstinensisk aftale nødvendig

Af Dan Harder

Det er udtryk for naivitet og total mangel på realistetssans og samtidig utroligt enerverende, at man hele tiden skal høre folk, herunder Politikens Herbert Pundik, hyle op om, at Israel bare skal trække sig tilbage fra de besatte områder, nedlægge bosættelserne, og så skal der nok blive fred.

Et samlet verdenssamfund er enigt om, at denne konflikt skal løses ad forhandlingens vej, hvilket da også er i tråd med både FN's resolutioner og Oslo-aftalerne. Men visse mennesker herhjemme mener tilsyneladende at vide bedre.

Ikke mange Israelere er i tvivl om, at hvis man - rent hypotetisk - nedlagde bosættelserne og trak sig ud af områderne i morgen, ville terrorangrebene og bombardamenterne af Israel indover den nye grænse starte i overmorgen. Hvis der da ville gå så lang tid. Arafat og hans allierede indenfor Fatah og PLO ville efter al sandsynlighed have yderligere krav til Israel, som ville blive brugt som argumentation for at fortsætte den voldelige kamp.

Men man kunne endda prøve at forestille sig at Arafat og Fatah ville stille sig tilfredse med tilbagetrækningens omfang, med den nye grænse, ordninger omkring Jerusalem osv. Og lad os for eksperimentets skyld også et øjeblik ignorere problematikken omkring de palæstinensiske flygtninge. Er det sandsynligt, at samtlige øvrige militante fraktioner, Hamas, Islamisk Jihad, PFLP og Al Aksa-Brigadens Martyrer også ville acceptere denne løsning og nedlægge våbnene?

Selvfølgelig ikke. Disse grupper har forskellige mål, der også lader til at variere, alt efter hvem man spørger, og hvornår. Men fælles for i hvert fald de tre første er, at deres mål rækker langt videre end israelsk tibagetrækning fra Gaza og Vestbredden. De ønsker "befrielse af hele Palæstina," dvs. inklusive staten Israel.

Nationalt selvmord er naturligvis ikke på den israelske agenda. Derfor kan en ensidig israelsk tilbagetrækning ikke komme på tale. Der er intet alternativ til forhandling mellem Israel og et ansvarligt lederskab på den anden side, som efter afsluttede forhandlinger, underskrevne aftaler og endt israelsk tilbagetrækning, kan garantere, at Israel ikke bliver udsat for angreb.

Nu er der stadig nogle få, der hårdnakket hævder at Arafat gør, og har gjort, alt hvad han kan for at forhindre terroren mod israelske civile. Men i det internationale samfund er det efterhånden gået op for de fleste, at Arafat ikke på noget tidspunkt har gjort hvad han kunne, endsige forsøgt.

Han har ikke bare undladt at pudse sin politistyrke, der proportionelt set er verdens største, på terroristerne. Han har løbende i sine statskontrollerede medier opfordret til mere vold og lovprist selvmordsbombemændene. Flere undergrupper af hans egen Fatah-organisation som Tanzeem, Force 17 og Al Aksa-Brigadens Martyrer har selv taget direkte del i de overlagte drab på civile israelere.

Herudover er der en del uklarhed om, hvor store dele af de penge, som EU poster i det palæstinensiske selvstyre, er forsvundet hen. Arafat og hans folk repræsenterer altså, som sagerne står, langt fra det ansvarlige palæstinensiske lederskab, som Israel og verdenssamfundet efterlyser.

Det Israel ønsker er, at én enkelt palæstinensisk instans påtager sig ansvaret for at forhandle en fredsløsning på plads, som er endelig og uigenkaldelig, og efter hvilken der ikke vil kunne rejses yderligere krav mod Israel. Samme instans skal påtage sig at garantere, at den nye palæstinensiske stat ikke kommer til at fungere som platform for yderligere angreb på Israel.

Denne ansvarlige leder var, hvad Ehud Barak håbede at finde i Arafat i Camp David. Men Arafat havde øjensynligt ikke modet eller viljen til at påtage sig denne rolle, og afbrød forhandlingerne. Palæstinenserne har nu gennem to år forsøgt at forbedre sin stilling gennem terror. Prisen for denne strategi har været utrolig høj, både for israelere og palæstinensere, og man er længere fra en fredsløsning end nogensinde før.

Der er ingen vej udenom: det er en forhandlingssituation a la Camp David, man skal tilbage til. Der er to parter i denne konflikt, og begge ønsker noget fra modparten. Palæstinenserne land og frihed, israelerne fred og sikkerhed. Løsningen skal skabes gennem diplomati. Der er ingen anden mulighed. Så stop venligst alt det sludder om en ensidig israelsk tilbagetrækning.


Tilbage

 

Untitled Document